MESSY CHURCH

Rod er ikke noget skidt i denne forbindelse - for her er det messy på den fede måde!

Messy Church er gudstjeneste på en helt anderledes måde - og så er det for alle aldre, ikke kun børn og deres familier. Her er ældre, singler, teens, nygifte og alt derimellem MEGA-velkomne.

Ofte foregår Messy Church en eller to gange om måneden. En samling består af fire grundsten: Ankomst, aktiviteter, bibelhistorie og fællesspisning. Disse fire elementer er rammen om det særlige fællesskab og dagens tema.

Det kan være, at det foregår på en hverdag efter skole- og arbejdstid. Mange steder begynder det først med en halv times Drop in, hvor der bare er snak, men også stationer, hvor man kan læse dagens avis, spille et spil eller sidde med sit strikketøj. Både børn, voksne og ældre snakker sammen på kryds og tværs, og det er rigtig hyggeligt!

Derefter er der en aktivitet i en eller anden form. Her skal alle på banen, og både børn og voksne synes da også, at det er sjovt at være med. Børn og voksne kan tit lære noget af hinanden, når det gælder om at være kreative sammen!

Inden vi slutter af med spisning, holder vi et oplæg, hvor vi tager udgangspunkt i en bibelhistorie. Både store og små glæder sig over den fine PowerPoint med sange og bibelhistorie. Nogle sange er skrevet særligt til Messy Church, og dem bruger vi selvfølgelig igen og igen, for så lærer vi dem rigtig godt at kende!

Når vi er færdige, kan alle tage afslappede hjem, for der er ingen, der skal tænke på aftensmad!

Vil I være med?
Find din lokale Messy Church på messychurch.dk