KLIMAPOLITIK I DFS

Vi har altid troet på, at Gud har skabt verden og at vi mennesker er skabt til at forvalte den

Hvordan det kommer til udtryk ift. den klimadebat, der i de senere år har fået mere og mere momentum, dét kan til gengæld være svært at nå til enighed omkring. Ikke desto mindre har vi i samarbejde med Indre Mission udarbejdet en klimapolitik.

Vi vil opfordre til at bringe idéen om forvalterskab og almindelig klimasund fornuft ud i alle grene af arbejdslivet. Ud over politikken har vi derfor også nogle idéer til, hvordan vi på forskellige områder kan bevæge os i mere klimavenlig retning. Vi fokuserer på transport, indkøb og dagligt forbrug - for det er noget, vi som forening konkret kan påvirke.

Her kan du se selve politikken og de tre fokusområder:

DOWNLOAD POLITIKKEN

 

 

Hvis du vil gøre mere ...

Politikken er for medarbejdere og landsorganisation.

Som organisation kan vi ikke gribe ind i privatsfæren og lave regler for, hvordan den enkelte skal agere, hverken medarbejdere efter endt arbejdstid eller for børn og ledere, der er med i foreningsarbejdet.

Med det in mente vil vi gerne henvise til steder, hvor den enkelte kan blive klogere, give konkrete tips og udarbejde materiale til klubber og lejre, der kan sætte klima og bæredygtighed på dagsordenen.

På den måde kommer politikken længere ud.

Nedenfor kommer der inspiration til eftertanke. (Under udarbejdelse).

Fra viden og intentioner til handling

Inden for alle områder i livet gælder det, at man kan have en masse viden om, hvad man kan gøre, og måske også gode intentioner om at ville gøre noget - men hvis man ikke omsætter de to ting til handling, ja, så sker der jo ikke noget.

Det gælder givertjeneste, bibellæsning, daglig motion, kirkegang, at spise sundere, stoppe med forskellige usunde vaner, bruge mere tid med familien etc. - og selvfølgelig også på klimaområdet.

Indre Mission og Søndagsskolerne ønsker ikke at diktere noget i privaten hos medarbejderne. Samtidig anerkender vi, at der er medarbejdere og ledere, der ønsker at leve mere klimavenligt. I fald den enkelte ønsker at bidrage ekstra, så vil vi gerne understøtte dette ønske.

Bliv bevidst og superkonkret

  • Det er nemmere at omsætte viden og ønsker til handling, hvis det overordnede problem ”at belaste klimaet for meget” brydes ned i mindre problemstillinger. Hver enkelt problemstilling skal indeholde en konkret ændring i adfærden.
  • I praksis vil det sige at tænke så konkret som muligt på indkøbsvaner, tøjforbrug, transport, forbrug af kød og mejeriprodukter, feriedestinationer etc. igennem. Derefter beskriver man en konkret adfærdsændring i hver kategori, som man er villig til at lave, fx ”jeg køber først nyt tøj, når det gamle er slidt”, ”træprodukter skal være FSC-mærkede fra bæredygtig produktion” og ”jeg køber oksekødsprodukter højst én gang om ugen”.
  • Med bevidste og konkrete valg er man godt på vej.

 

Uddybet eksempel: Planter vs. kød

Hvordan gør man det så konkret? Her er et bud på en problemstilling, som påvirker alle - nemlig fødevarerne.

Vi vil her præsentere nogle fakta - og i tilgift give nogle tips til videre overvejelse. Sagen er som nævnt kompleks. Den gode vej er sjældent sort eller hvid. Det handler ikke om enten-eller. Samtidig er det vigtigt, vi forholder os åbent til klimadebatten.

Skru op for planteforbruget og ned for rødt kød
Et af de klimatiltag, der har størst potentiale til at nedbringe CO2-udslippet - og hvor det samtidig er den enkelte forbruger, der gør en forskel - er en planterig diæt. Halvdelen af danskerne ønsker at spise mindre kød, og allerede i dag undlader hver fjerde dansker at spise kød mindst én dag om ugen (Coop 2018).

  • Den faktuelle viden: Det største enkeltbidrag mht. fødevarer er oksekødet, der står for 1,5 ton CO2e pr. dansker om året (Olesen 2015). Oksekød, lammekød og mejeriprodukter har et stort klimaftryk. Drøvtyggere udleder bl.a. store mængder metan. Der skal både store arealer og et stort gødningsforbrug til at producere foderet. Kvæg lever desuden meget længere end svin og fjerkræ, før de slagtes. Det betyder mere foder til at holde liv i dyrene. Derfor er CO2e per kilo kød meget mindre ved kyllingeproduktion. Mejeriprodukter udgør den fødevaregruppe, der, næst efter kød, belaster klimaet mest. Hvis du skifter et enkelt ugentligt måltid med oksekød ud med kyllingekød (eller intet kød), så skærer du ikke blot ned på kød, men også ned på det areal skov, der fældes (ikke-EU) eller ikke bliver plantet (EU) for at have plads til kødkvæget.
  • Den konkrete problemstilling: Kød og mejeriprodukter står for 75 % af danske forbrugeres klimaudledning ift. mad, så det er et fornuftigt sted at sætte ind.
  • Det bevidste valg om adfærdsændring: Spis flere måltider, hvor grøntsagerne fylder mere på tallerkenen - gerne kål og bønner. Sæt ugentligt tal på. Vil du spise mindre kød, men synes, det er svært, når det ligger på tallerkenen, så server salaten først og bøfferne bagefter. Enkelt og effektivt. Du kan også skifte oksekødet ud med kylling en gang imellem. Det belaster mindre, og tænk den bevidste tanke, når du ser tilbuddet i køledisken. Ikke fordømmende, men bevidst.

 

Gå selv mere i dybden

Fokusér på de områder, hvor du selv har magten.
Det kan være frustrende at se verdensledere, der af økonomiske årsager vælger at udsætte tiltag til gavn for klimaet, men så kan du kigge på steder, hvor du som forbrugere selv er drivkraften.

Tip 1 > Energiforbedr huset, fx via isolering, solceller eller jordvarme. Skal du skifte vinduer, så skift til lavenergi. God økonomi kan være en sidegevinst.

Tip 2 > Spis lokalt produceret grønt, som ikke er drivhusproduceret.

Tip 3 > Skift en oversøisk rejse ud med en europæisk og en europæisk med en nordisk/dansk. Overvej camping og togferie.

Tip 4 > Fokusér på de motiverende sidegevinster, der kan inspirere til adfærdsændringer for dig - såsom sundhed eller god pris.

Tip 5 > Stil spørgsmål til dit forbrug og tænk i cirkulære, bæredygtige kredsløb: Er det det mest sunde/miljøvenlige/bæredygtige/ økologiske* alternativ? Kan det genbruges, købes brugt eller købes lokalt - og er det et etisk korrekt alternativ for mig?

Tip 6 > Køb færre ting i bedre kvalitet. Når vi dropper brug og smid væk-mentaliteten, belaster tingene samlet set mindre, da de varer længere, inden du køber nyt. Er du kommet til at købe noget i dårlig kvalitet, så insistér på at få pengene tilbage for de billige apparater, som du måske endda forventede ville gå hurtigt i stykker. Det tvinger forhandlere til at højne krav til kvalitet til producenter.

Tip 7 > Fokusér på at udskyde dine indkøb et ekstra halvt eller helt år, når du fx får lyst til at købe en ny telefon. Det er mentalt lettere at udskyde end helt at afskrive produkter.

Tip 8 > Påvirk de store spillere ved fx at skifte til grønt elselskab, vælge bank og pensionsselskab, der ikke investerer sort (kul og olie) og stil krav gennem dit forbrug - og fortæl gerne virksomhederne, hvorfor du ikke valgte deres produkt.

Tip 9 > Tænk i mindre plastik. Emballage er godt på mange måder, men du skærer ned på det, hvis du fx køber større flasker shampoo, altid har indkøbsnettet klar og bruger drikkedunk i stedet for købevand.

* Økologiske varer er mere eller mindre lige så klimabelastende som konventionelle. De belaster mindre per hektar, men udbyttet er tilsvarende mindre. Det er dog mere klimavenligt på den lange bane, bl.a. fordi økologisk forbrug ændrer kostvanerne. 50 % af jordens landareal er landbrug. 80 % af dette areal går til animalsk produktion - som kun leverer 20 procent af kalorierne. Derfor er der masser af plads til mindre effektiv økologi - hvis blot vi spiser mindre kød.

 

Ti klimaråd til børnefamilien

  1. Snak om naturen og menneskets påvirkning af den. Find på tre positive og negative måder at påvirke naturen.
  2. Tal om værdien af at bruge tingene flere gange. Gå på fælles jagt i genbrug eller Den Blå Avis, næste gang, I har behov for at købe ind til huset. I kan også finde 10 aflagte ting, som skal gives væk.
  3. Find fem ting i hjemmet, der fås i et alternativt, bæredygtigt materiale. Diskuter, hvorvidt I vil/ikke vil vælge en bæredygtig løsning næste gang.
  4. Handl ikke mere ind, end I har behov for. Lav i fællesskab en madplan og se, om I smider mindre ud. Lav evt. mandag til en fast dag, hvor I spiser rester.
  5. Når I går tur, så tag en pose med til affald, I finder. I kan lave en konkurrence ud af det eller lede efter bestemte ting, fx pantflasker, cigaretskod eller plastik.
  6. Find 20 ting i huset lavet af engangsplastik. Snak om, hvorfor der er et marked for engangsmaterialer, og hvorfor nogle lande er i gang med at udfase eller helt forbyde engangsplastik.
  7. Genplant grøntsager. Se, hvad der sker, når I planter fx kartoffelskræller med øjne, en bladselleribund, en ananastop eller en avocadosten. I kan også plante frø, mens I fortæller lignelsen om sædemanden (Mark 4,1-20).
  8. Til næste børnefødselsdag kan I Iave et løb om naturen og dens vigtighed. Bliv fx inspireret af appen Naturguiden fra Danmarks Naturfredningsforening eller Løb og lege i naturen her på siden.
  9. Meld jer som plastiksamlergruppe på rennatur.dk og brug fx pengene til at købe dansk skovfredning (ddnf.dk/m2) eller regnskov (shop.verdensskove.org).
  10. Tag på skovtur og bed for vores verden, naturen og dyrene. Læs skabelsesberetningen sammen og tal om, hvad ”forvaltning” betyder.