Udfordringer MED KOMMUNE ELLER BANK

Flere foreninger støder på udfordringer med banken eller kommunen.

Her kan I som klub eller kreds få hjælp.

UDFORDRINGER MED KOMMUNEN

Vi har ikke erfaring med, at kommuner bevidst besværliggør det for religiøse foreninger.

Det handler mere om, at den rette info ikke er kommet frem til den rette medarbejder.

Derfor har DUF's advokat lavet et notat, der fx forklarer forskellen mellem "gudstjeneste" (som der ikke kan gives støtte til) og "folkeoplysende religiøse aktiviteter" (som der skal gives støtte til).

Hvis kommunen afviser støtte med den begrundelse, så plejer det at være nok at sende dem notatet og fortælle kontakten, at I har folkeoplysende religiøse aktiviteter - også hvis de afviser med begrundelse med bestemte ord i jeres vedtægter.

DUF har lavet to foldere omkring emnet. En til kommunen og en til jer som forening:

Download folderen til kommunen

Download folderen til klubben

Støder I efterfølgende fortsat på problemer, så fortæl os det. Så vil vi eller DUF's jurist tage det op med kommunen.

Vi støder løbende på udfordringer med at få fx lokaletilskud for lejre eller aktivitetstilskud i klubberne.

I mange tilfælde vil en god og åben dialog med kommunen løse udfordringerne.

Vi anbefaler jer at tage en indledende dialog med kommunen omkring problemstillingen.

Hvis dialogen bliver kringlet eller detaljeret i love og regler, så sidder vi klar til at hjælpe jer. Hvis det viser sig nødvendigt, vil vi efterfølgende søge hjælp hos DUFs jurister, som også sidder klar til at hjælpe.

UDFORDRINGER MED BANKEN

Folkeoplysningsloven indeholder ikke krav om, at man skal være myndig som tegningsberettiget eller bestyrelsesmedlem i en forening, der modtager tilskud.

Foreningen tegnes af lederrepræsentanten og kassereren i vores vedtægtsskabeloner for klubber.

Hvis blot den ene af de to tegningsberettigede er myndige, skulle banken gerne kunne arbejde med dette.

Vi anbefaler derfor, at I udpeger en myndig lederrepræsentant.

 

1) De tegningsberettige er umyndige, men vi har en myndig i bestyrelsen

Hvis de to tegningsberettigedebegge er umyndige, tegnes foreningen af formand, kasserer og et øvrigt myndigt bestyrelsesmedlem i forening.

Hvis næstformanden er myndig, vil det typisk være vedkommende - ellers en af de øvrige, menige bestyrelsesmedlemmer.

 

2) De tegningsberettige er umyndige, og vi har ikke en myndig i bestyrelsen

Er der slet ingen myndig person i bestyrelsen, udpeger bestyrelsen en ekstern myndig person som tegningsberettiget.

Det betyder, at foreningen således tegnes af formand, kasserer og den eksterne myndige person i forening.

Alternativt kan tegningsberettigede under 16 år lade deres forældre underskrive på deres vegne. Snak først med banken, om de accepterer dette.


Hvis I stadig oplever problemer med tegningsretten og de 16 år ift. banker, så prøv at sende hele notatet, hvor ovenstående er taget fra, til jeres bankkontakt.

Download notatet her

 


 

Hæfter vi personligt?

Nej, hverken bestyrelsens eller foreningens medlemmer hæfter personligt for de forpligtelser, der påhviler foreningen.

En del oplever udfordringer med at banken kræver underskrifter og/eller legitimation på alle bestyrelsesmedlemmer i foreningen.

Dette gør de for at overholde kravene fra hvidvaskningsloven.

4. oktober 2022 præsenterede Finanstilsynet en ny vejledning til bankerne ift. små foreninger og legitimationskrav.

Kort sagt siger den nye vejledning, at bankerne behøver ikke de samme store legitimationskrav for små foreninger, der vurderes med lav risiko.

Hvis banken kommer med for store krav på dette område, skal I henvise til vejledningen, som de ikke nødvendig har hørt om:

Download vejledningen

 

Hvis I fortsat oplever udfordringer, vil vi gerne gå i dialog med banken.

Mange oplever, at bankgebyrer er steget voldsomt de seneste år. Måske endda så meget, at det næsten ikke kan betale sig at have en konto.

DUF arbejder på at få gjort op med de høje gebyrer for de små foreninger. For nu kan vi dog blot vejlede i, hvordan I finder den billigske bank.

 

En konto for flere foreninger eller et regnskab under kirken/IM

Hvis I ikke søger penge fra kommunen, kan I med fordel lægge jeres økonomi ind under en konto hos jeres lokale kirke/fællesskab eller have pengene for to klubber på samme konto. Hvis I gør dette, skal I dog være opmærksomme på, at der stadig skal være en seperat regnskab for hver klub med indtægter og udgifter samt en beholdning.

For at kunne få støtte fra kommunen kan der være krav om at foreningen skal have sin egen konto.

 

Valg af bank

Gebyrerne kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette bank.

Herunder får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Hold særligt øje med, om oprettelsesgebyret kan betale sig over 3-4 år. Nogle banker har nemlig højt oprettelsesgebyr, men lavere årligt gebyr.

Mange mindre banker er lokalt funderede og giver lokale foreninger rabatter.

 

Arbejdernes Landsbank

Hvis vi skal anbefale en bestemt bank, så ved vi, at en kreds i DFS i 2022 betalte 228,15 kr. i samlede gebyrer for deres konto i Arbejdernes Landsbank. Samme kreds havde før bankskiftet udgifter på over 1200 kr. årligt.