Hjælp til andagt i familien

5 trin for troen

Bogen er en praktisk vejledning i at holde andagt i familien. Den simple metode formår at få både voksne og hjemmeboende børn i alle aldre inddraget.

Familietid med Gud er en udfordring for mange, når hverdagen bare kører derudad.  For andre kan det være svært at få det gjort på en måde, så det bliver en vane. Men nu er "5 trin for troen" kommet!

Bogen er inspirerende, letlæst og ikke så forfærdelig dyr - så det er samtidig en god gaveidé til forældre i klubber, eller til én selv, hvis man har børn eller børnebørn.

De 5 trin

  1. Del dagens op- og nedture med hinanden
  2. Læs en bibeltekst sammen
  3. Snak om op- og nedturene i lyset af bibelteksten
  4. Bed for hinanden ud fra det, I har snakket om
  5. Velsign hinanden

Bogen forklarer hvordan metoden praktiseres. Lad jer inspirere af det, og prøv det af for at se, om denne form for familietid med Gud kan fungere hos jer.

Flere ressourcer om 5 trin for troen >> familiearbejde.dk

 


 

5 trin for troen er udgivet på Lohse i samarbejde med Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler og Indre Missions Familiearbejde.