Pinse for børn

Hvad handler pinsen om, og hvad betyder pinsen? Få hjælp til at formidle pinsen for børn

Se vores tegnefilm om pinsen - målrettet børn 4 år - 3. klasse - der i børnehøjde fortæller om en af kristendommens store højtider, pinsen. Fortsæt med vores guide til dig: Det kan I lave i pinsen i klubben, kirken, skolen og hjemmet. Få gode idéer til pinse i indskolingen. Vidste du, at pinsen altid falder 50 dage efter påske? Ordet "pinse" betyder nemlig "halvtredsindstyvende" (af græsk: Πεντηκοστή / pentikostí).

Pinsen er højtiden, hvor kristne mindes, at Helligånden kom til Jorden og gjorde Jesus' disciple i stand til at tale alle de sprog, der blev talt i Jerusalem. I pinsen sker det vilde, at Jesus sender sin gave til disciplene. Det er Helligånden, som kommer i pinsen.

På Jesus' tid samlede mennesker sig også til pinsefest. Denne fest blev kaldt hvedehøsten. En lille mark blev høstet, og hveden derfra blev brugt til at lave to særlige brød. Folk svingede brødene i luften for at takke Gud for høsten (3 Mos 23,15-21). Ved denne fest mindedes jøderne især dengang, da Moses havde fået de 10 bud på Sinaibjerget, som vi hører om i GT (2 Mos 2,20).

Hvorfor fejrer vi pinse i dag? Til pinse i dag fejrer vi Helligåndens komme til verden. Han kom som et vindstød og med ildtunger, der satte sig på disciplene (ApG 2,1-8). De fik hermed mod til at gå ud i verden og fortælle om Jesus og om alt hvad han har gjort. Derefter samlede folk sig i små menigheder og gik i gang med at være en slags kirke. På et tidspunkt nåede budskabet også helt til Danmark. Derfor fejrer vi også pinse her i landet, og vi kan tænke pinsen som kirkens fødselsdag (og vi fejrer jo også fødselsdage med kors på dannebrogene). Helligånden satte kirkens udbredelse over hele jorden i gang!

Det hele er så stort og vildt, så derfor har vi i vores materialer rigtig meget om pinsen.

Vi håber, du kan få inspiration af de forskellige måder, vi har samlet her til at formidle om pinsen i din klub, kirke, som forælder eller i en skoleklasse.


Pinsetegnefilm

Fortæl børn om pinsen i klubben, kirken eller derhjemme med vores pinsetegnefilm.

Se tegnefilmen sammen og tal om den efterfølgende

  1. Var der noget, I undrede sig over?
  2. Hvad gjorde særligt indtryk?
  3. Hvad var det, der skete, da Helligånden kom til verden?
  4. Og hvad mon det kan betyde for os i dag?

Vi har lavet samme video på arabisk og farsi. Den kan du dele med de arabisk- og farsitalende venner i menigheden.

Se playlisten over alle vores tegnefilm.


Analyse af højtidens salmer

I al sin glas nu stråler solen

I al sin glans nu stråler solen

 

Den absolutte klassiker til pinsegudstjenesterne. Og det forstår man godt. En dejlig melodi. Nogle skønne naturbilleder. Et poetisk sprog, der understreger Bibelens ord om pinsen fra Apostlenes Gerninger.

Syng salmen sammen og snak om den. Salmen kræver umiddelbart et ret godt kendskab til Bibelen - men her bliver det udfoldet, så I kan snakke om salmens og højtidens indhold.

 


 

Salmen

I al sin glans nu stråler solen
DDS 290
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1843 og 1853.

Melodi: Henrik Rung 1859  Gå til melodi

1
I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nåde-stolen,
nu kom vor pinselilje-tid,
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
i Jesu navn en gylden høst.

2
I sommernattens korte svale
slår højt fredskovens nattergale,
så alt, hvad Herren kalder sit,
må slumre sødt og vågne blidt,
må drømme sødt om Paradis
og vågne til vor Herres pris.

3
Det ånder himmelsk over støvet,
det vifter hjemligt gennem løvet,
det lufter lifligt under sky
fra Paradis, opladt på ny,
og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.

4
Det volder alt den Ånd, som daler,
det virker alt den Ånd, som taler,
ej af sig selv, men os til trøst
af kærlighed med sandheds røst,
i Ordets navn, som her blev kød
og fór til Himmels hvid og rød.

5
Opvågner, alle dybe toner,
til pris for menneskets forsoner!
Forsamles, alle tungemål,
i takkesangens offerskål!
Istemmer over Herrens bord
nu menighedens fulde kor!

6
I Jesu navn da tungen gløder
hos hedninger så vel som jøder;
i Jesus-navnets offerskål
hensmelter alle modersmål;
i Jesu navn udbryder da
det evige halleluja.

7
Vor Gud og Fader uden lige!
Da blomstrer rosen i dit rige,
som sole vi går op og ned
i din Enbårnes herlighed;
thi du for hjertet, vi gav dig,
gav os med ham dit Himmerig.

 


 

OM GRUNDTVIG OG SALMENS BAGGRUND

Grundtvig begyndte egentlig i 1843 med en salme, der handlede om håbet om at kirken ville opleve en blomstringstid - ligesom naturen i foråret. I 1853 fik salmen sin nuværende form, hvor selve pinsens nye åndelige liv sammenlignes med et vidunderligt dansk forår, der går over i sommerens varme. Det er her, solen for alvor begynder at stråle i al sin glans.

 


 

Gennemgang af salmen

Dansk natur, når den er dejligst – og Guds virkelighed, når den er skønnest!

Man skal være ret kendt med Bibelen for at forstå alle Grundtvigs poetiske guldkorn. Men selv om man misser nogle af dem, står selve forårsbilledet og den stærke glæde og livslyst så tydeligt, at man bliver mindet om, at pinsen er festen for kirkens store åndelige livsfornyer: Helligånden. Guds ånd kommer som solen og den varme vind og skaber nyt åndeligt liv til glæde for alle, der oplever det!

I ApG 2 læser vi, at 3.000 blev døbt på denne dag, som man traditionelt kalder for kirkens fødselsdag. I dagens Danmark fejrer vi også fødselsdag med korsets sejrflag (dannebrog), og det passer jo meget godt med pinsen, hvor vi fejrer, at vi får Helligånden - Guds ånd - som Jesus' sejr over døden muliggjorde.

 

Vers 1
Nåde-stolen: Er et navn for det låg, der var på Pagtens Ark i jødernes første helligdom. Her havde Gud forordnet, at den højeste præst (ypperstepræsten) én gang hvert år skulle tage offerblod og stænke på dette låg, for at bede Gud om tilgivelse for hele folkets synder det år, der var gået. Ny testamente tager det op i Rom 3,25 (hvor det oversættes ved ”sonoffer”). Blodet på Pagtens låg (hvorunder stentavlerne med loven lå) var altså et billede på, at Jesus en dag skulle give sit eget blod, for at skaffe os tilgivelse – ikke for ét år, men for evigt. Dermed bliver det også et billede på Golgatas kors.

Vor pinselilje-tid: Tænk på Grundtvigs anden salme Påskeblomst, hvad vil du her (se paaske.soendagsskoler.dk for gennemgang af den). I forhold til påskeliljen er pinseliljen klædt i hvide klæder (når vi får Helligånden er vi også klædt i hvide klæder (altså rene og skyldfrie ift. Gud)). Men den har stadig en tynd stribe (eller krone) af rødt (altså Jesus' blod og død for os).

Solen og livslyset: Guds livgivende lys lyser på dette sted, hvor nåden (Guds gratis tilgivelse) kan fås. Sådan indleder Grundtvig sin beskrivelse af det, Helligånden pinsedag kom for at gøre: Han skal give os troen på, at Gud tilgiver os på grund af, at Jesus i påsken bragte sig selv som et offer for os.

"Nu spår os mer end englerøst”:  Jesus selv spår (forudsiger, lover) os noget. Det er ikke bare engle, der overbringer et budskab fra Gud (sådan som de fx gjorde julenat, hvor de fortalte, at den lille nyfødte ville bringe Guds fred til mennesker) - det er Gud selv! Solen giver liv til planter og hele jorden. Det er et billede på Gud, der giver liv til mennesker.

”i Jesu navn en gylden høst”: Grundtvig beskriver pinsens under som en sommersol, der varmer og modner kornet til høst – ligesom Jesus taler om, at han vil "høste" mennesker – altså frelse mennesker (Matt 9,37-38). Det gælder både nu, hvor vi er frelst 

 

Vers 2
Fredskoven: Det er her, hvor nattergalen i de korte, lidt kølige sommernætter synger. Det er en skov, der ikke må ryddes. Der er altså sikret fred. Måske er Grundtvig allerede med dette ord ved at henvise til Paradiset?

Korte svale: Når sommernatten endnu "svaler kort" (altså køler en kort tid, fordi nætterne er korte og dagene er varme), så er det et billede på, at vi stadig venter på Paradis - og det håb bliver forkyndt af den skønne stemme.

Slumre sødt og vågne blidt: Til fuglesangen må vi falde i søvn om drømme om Paradiset – og vågne og takke Gud!

 

Vers 3
Her begynder Grundtvig på selve beretningen om den første pinsedag fra Apostlenes Gerninger kapitel 2. Guds himmelske Ånd kom som en lyd af kraftig vind (ApG 2,2) og blæste på os jordiske mennesker, der er "støv" – altså dødelige (Sl 103,14).

Denne hilsen fra Paradis er både himmelsk og liflig (dejlig) og hjemlig! Det ligner noget, vi kender. Det danske sommerlandskab med en lille bæk, der risler, minder os om Livets flod (Åb 22,1), der i det nye Paradis, Jesus har lovet os, vil være en del af Guds livgivende nærvær.

 

Vers 4
Det er umuligt at forstå. Det må tros! Det er netop det, Helligånden kan: give os troen på det utrolige, på Gud. Helligånden taler ikke bare af sig selv, han taler faktisk "Ordet", der er Jesus selv (Joh 1,1-18). Guds Søn kom og blev kød (altså blev menneske), som vi fejrer det i julen. Han døde og opstod igen i påsken og tog senere tilbage til sin Far i himlen (kristi himmelfartsdag).

Hvid og rød er et udtryk Grundtvig bruger i flere af sine salmer. Det betegner, at Jesus er et levende menneske – er af kød og blod. Tænk også igen på pinseliljen, der har disse farver.

 

Vers 5 og 6
Pinsedag skete det under, at budskabet om Jesus blev hørt af mange forskellige nationaliteter – og alle hørte det på hver deres modersmål (ApG 2,5-13). Nu kunne alle mennesker igen forenes i ét: nemlig i at synge takkesang til Gud. I templet takkede man Gud ved at brænde røgelse i en offerskål, så røgen steg på til Gud. Det samme kan vi nu gøre ved Herrens bord, altså alteret i vore kirker. Vi brænder ikke røgelse – men synger lovsang til Gud på grund af Jesus. Lovsang er generelt for Grundtvig et af de stærkeste udtryk for vores tro på Gud.

Både jøder og hedninger kunne nu blive kristne – altså Kristus-troende. Og den lovsang, der begyndte pinsedag, peger frem mod den helt vilde lovsang i Paradiset, hvor folk af alle nationaliteter skal prise Gud og Jesus (Åb 5,9)!

 

Vers 7
At komme til tro på Jesus kan Grundtvig udtrykke som det at give Gud sit hjerte: at give ham sin fulde tillid og kærlighedserklæring.

Den "Enbårne" - altså Jesus (Joh 3,16) - deler al sin himmelske herlighed med os i Paradiset/Himmeriget, hvor der er evig sommer og altid lyst (dvs. ikke mørke/død mere, jf. vers 2).


Legekasse.dk er en hjemmeside med masser af lege, løb og kreative ting, I kan lave sammen i pinsen

Duer i perler

Duen er et symbol på Helligånden og pinse. Her er to forskellige modeller, du kan hænge op i vinduet ved siden af døren.

Vindmølle

Lav en vindmølle og tal om vinden der kom og forandrede disciplene, så de fik frimodighed til at fortælle om Jesus til andre mennesker.

Lav en due

I dag tænker vi ofte, at Helligånden kan minde os om en due. Det var fordi, da Jesus blev døbt, var der nogen, der sagde, at de så en due over Jesus' hoved, mens de hørte en stemme.

3D-kirke i perler

Til pinse fejrer vi kirkens fødselsdag. Lav en kirke i 3D.

Pinsedag i perler

Disciplene fik en ildtunge over deres hoveder på pinsedag. Dem kan du lave.

Klip en kæde

Flere og flere kom til tro på Jesus - en hel kæde af mennesker!

Lav et flammeglas

Dekorer et syltetøjsglas med silkepapir og tal om Helligåndens flamme, der satte alt i gang.

Bål og ild

Tænd et bål og se ildtungerne på brændet, når det varmes op til gode snobrød eller andre lækkerier. Få idéer til ting, der kan laves ved bålet.


Pinse i Klub-Online

Klub-Online er 20-30 minutter online børneklub, der udkommer med en ny episode hver anden uge. Der er bibelfortælling, aktiviteter, fadervor og sang - det hele i børnehøjde.

Dette afsnit af Klub-Online handler om pinsen. Se det sammen og lav evt. aktiviteterne, der er i videoen.

Abonnér og se alle afsnit af Klub-Online på YouTube.


Byg prutmobiler

I dette afsnit af Fredagsfysik bygger Frederik med en ballon og lidt legoklodser en bil, der ved en usynlig kraft bliver skubbet fremad. Et simpelt forsøg, der illustrerer, at Helligånden - der kom i pinsen - kan være en usynlig, men virkelig kraft i vores liv.

I kan evt. lave konkurrencer. Måske er der nogen, der bygger en bil, der kører meget længere end de andre, men det er den samme kraft, der er i os alle sammen.

Se flere afsnit af Fredagsfysik på YouTube.


Maletegning

Har I Børnefrø, kan I printe maletegninger til T281 (Børnefrø 2) eller T321 (Børnefrø 3).

Kirkefrø har maleark til alle evangelieteksterne. Download en af dem lige her. Den anden er til T658 (Kirkefrø 2).

Flammer på magneter

Kirke- og kulturmedarbejder Rebekka Krüger har printet maletegningen på lidt tykkere A3-papir, hængt den på en magnettavle og sat ildflammerne på magneter - så kan de flyttes rundt på tegningen. God idé!


Lyt til sangen

Gospel-kids har lavet en sang om Helligånden. Tal om at Helligånden kan vi ikke se, men at han er hos alligevel.

Se playlisterne over meget af Gospel-kids' bagkatalog - og køb cd'er m.m. på lohse.dk


HØJTIDSFOLDER - PINSE

Højtidsfoldere kan bestilles til uddeling i kirke og klub. En A5-folder i karton med opgaver indeni og genfortælling af højtidens evangelium på bagsiden.

Bestil højtidsfolder om pinsen (mængderabat fra 50 stk.)


Pinsefællessang

Se - og syng med! - når Familien Grindslev synger pinsefællessang: Se video (husk at sætte lyd på).


Find yderligere hjælp til formidling af pinsen

Du kan finde masser af hjælpemidler omkring pinsen i alle Frø-bøgerne. Har I login, så søg på:

Se mere om alle vores inspirationsbøger.

Rigtig glædelig pinse!