Godly Play - plads til fortælling og eftertanke
Godly Play ønsker at åbne Bibelen op for mennesker, så de selv træder ind i fortællingerne og gøre deres egne refleksioner. Godly Play henvender sig primært til børn, men det har vist sig, at voksne også kan være med. Tag med på et kursus, som vil forvandle din måde at formidle bibelhistorier på.
Se Godly Play i praksis på videoen om Den store familie
Kursister får adgang til VIP-fortællinger og video
Efter du har været på kursus i Godly Play, så får du adgang til den officielle VIP-afdeling med en lang række fortællinger, du frit kan downloade under MIN SIDE. Nu har du nemlig lært en formidlingsmetode, men det er rart at få nye fortællinger, hvor det er detaljeret beskrevet, hvilke ord, remedier og bevægelser, du kan bruge. Vi ligger løbende nye fortællinger ud - gratis for tidligere kursister. Vi arbejder også på at optage alle fortællingerne på video. En del er allerede lavet og ligger under det login, du får på kurset.
En unik religionspædagogisk metode
Godly Play er en enestående måde at fortælle bibelhistorie på, hvor der på en enkel og opmærksomhedsskabende måde gives rum for både fortællingen og for tilhørerens egen reaktion og eftertanke. Den kreative og anerkendende tilgang til kristen formidling er i højsædet, da tilhøreren ikke blot er modtager, men også deltager i den samtale, som Godly Play skaber rum for.
Godly Play inviterer tilhøreren til respektfuldt at træde ind i historien, hvor der skabes forbindelse til personlige erfaringer. Godly Play tager den legende tilgang til livet og undervisningen alvorligt, så det samtidig både er kreativt og sjovt, vigtigt og alvorligt.
Oline Bøndergaard Kobbersmed, kirke- og diakonimedarbejder i Sct. Michaelis Kirke, Fredericia, kalder Godly Play "et økumenisk, børnevenligt hjertesprog [...] alle aldersgrupper kan have stor glæde af at opleve denne formidlingsform". Læs hendes refleksioner på kirkeforalle.dk
Kommende kurser
5. maj 2025 kl. 09.30 - 15.30
Inspirationsdagen i Vejle henvender sig både til uddannede fortællere og interesserede.
2.-4. oktober 2025
Kurset på Diakonhøjskolen i Århus henvender sig både til den garvede formidler og den som gerne vil i gang.
På det intensive kursus får du enkle og brugbare redskaber til formidlingen over for både børn og voksne.
"Det spørgsmål får vi ofte!
Men nej, vi kan ikke komme en enkelt aften, for Godly Play kræver certificering og et gennemført kursus for at kunne bruge.
I Danmark er det DFS, der har kursuslicensen.
Formidlingsmetoden Godly Play er en eksklusiv og værdifuld mulighed. Samtidig er det tilgængelig for alle interessede.
Har I ikke mulighed for at deltage på et af de annoncerede kurser (se ovenfor), så kan I få et lokalt kursus ud til jer."
Mvh. Berit, Erik og Oline, kursusundervisere
Få et lokalt kursus ud til jer
Alt nedenstående er fra folderen, du kan hente her
Et lokalt kursus i Godly Play skaber rum for fordybelse og bibelfortælling
Bestil lokalt kursus i Godly Play
Drømmer I om at fordybe børn og unge i troens store fortællinger?
Med et lokalt Godly Play-kursus kan I lære at formidle Bibelens historier på en kreativ og engagerende måde, der taler til hjertet.
Vi tilbyder at komme ud til jer, hvor vi underviser en gruppe på 10-14 deltagere. Sammen går vi i dybden med teknikkerne bag Godly Play, så I kan gøre historierne levende og skabe et trygt rum, hvor børn og unge kan møde troen.
Hvad får I ud af kurset?
- To erfarne undervisere, der guider jer gennem kurset.
- En kursusmappe med 20 gennemarbejdede fortællinger, som I lærer at bruge.
- Adgang til et stort online bibliotek med flere fortællinger og vejledende videoer.
- Et kursusbevis, der certificerer jer som Godly Play-facilitatorer.
De to modeller for lokale kurser
- MODEL 1
Torsdag kl. 16.00 – lørdag kl. 21.00
(Ingen forberedelse hjemme)
- MODEL 2
To hverdage kl. 16.00-21.30 + hel lørdag kl. 9.00-20.30
(Med forberedelse hjemme til alle tre dage)
Praktisk information
- Kurset kan vare enten torsdag-lørdag eller to hverdage + en hel lørdag - se de to modeller ovenfor.
- Deltagelse fra start til slut er nødvendig for certificering.
- I stiller to lokaler til rådighed samt nogle grupperum.
- Overnatning for underviserne (ved model 1) og forplejning til alle deltagere og undervisere sørger I for.
- Deltagerne sover hjemme.
- Prisleje er 2.500-3.000 kr. pr. deltager.
- Hvis I er ledere i en DUF-klub under DFS, kan I få en personlig rabat pr. leder.
Lyder det som noget for jer?
Kontakt os for at høre mere eller booke et kursus.
Lad os sammen løfte fortællingen og bringe Guds ord tættere på næste generation!
Berit Skødt, Erik Holmgaard og Oline Kobbersmed
Undervisere i Godly Play
Vi anbefaler Godly Play kurserne
Anne-Dorthe
Jeg har på mange hold minikonfirmander anvendt forløb baseret på Godly Play. Både jeg selv, præsterne og minikonfirmanderne er ret begejstrede!
Anne-Dorthe Moesgaard-Christensen, kirke- og kulturmedarbejder ved Randbøl, Nørup, Ødsted og Jerlev Kirker.
Brian
Godly Play er det bedste værktøj, jeg endnu har haft i brug med konfirmander i mange år, jeg har været præst. Jeg har brugt det lige fra 4-årige børn til plejehjemsgudstjeneste.
Brian Krüger Iversen, tidligere sognepræst i Gjellerup Kirke, nu provst over Herning Søndre Provsti.
Mette
Hvis der fandtes et job, hvor man skulle lave Godly Play hele tiden, så ville jeg gerne have det! Det er teater, indlevelse, fascination og undren - uden det bliver gøgleri. Det kan jeg godt lide!
Mette Kristensen, frivillig i børneklub.
Maria
Godly Play er et godt og meget inspirerende kursus. Jeg fik meget brugbart med hjem. Måden at forkynde på for børn og voksne skaber et rum, hvor ro og refleksioner over bibelfortællingerne får plads. De velkendte bibelske fortællinger åbner sig på helt nye måder.
Maria Brink Hesel, sognepræst i Bjæverskov.
Johnny
Godly Play kurset gav mig enkle redskaber til at fortælle bibelhistorie, så børnene gribes af historien og lever sig ind i den. Godly Play inviterer børnene til refleksion på en måde, som jeg ikke har set andre steder.
Johnny Tidemand, præst i Vendsyssel frimenighed.
KONFIRMANDCENTER.DK
Læs, hvad Konfirmandcenter fortæller - med fire videoer - om Godly Play.