10 GRUNDE TIL AT BLIVE DUF-KLUB

Der er mange grunde til at blive foreningsopbygget - både for barnet, klubben og DFS på landsplan

Organiseringen er en forudsætning for, at DFS på landsplan kan modtage støtte fra tipsmidlerne - ligesom den lokale organisering er en forudsætning for at kunne modtage støtte fra kommunen jf. folkeoplysningsloven (herunder lokaletilskud, tilskud til kurser osv.) - og så er det rart, at der altid er god hjælp hente. Fx er der skabeloner til brug til referater og regnskab, så det er let at lave. I kan også altid få hjælp fra jeres konsulent og landskontoret.

  1. ØKONOMI & MISSION
    DUF-klubber sikrer landskassen i DFS ca. 1000 kr. pr medlem - og 10.000 kr. ekstra, hvis I er mindst 10 medlemmer under 30 år. Penge, der bl.a. kanaliseres tilbage til jer via konsulenter, der ikke kunne ansættes i nær samme grad uden tilskuddet fra DUF. Selvom I måske ikke skulle have så meget brug for konsulenthjælp, så arbejder de i områder, hvor de har. Så I støtter med konkret mission i Danmark!
     
  2. RABAT PÅ MATERIALER
    DUF-klubber får rigtig god rabat på vores materialer. Det betyder også noget, hvis I fx skal have en serie af vores fantastiske frø-bøger.
     
  3. RABAT PÅ EVIGGLAD
    I får 40 % rabat på besøg af Evigglad til fx klubfester eller fremstød, hvor I kan promovere klubben - eller bare lave en fest. DUF-klubber får desuden gratis konsulenten med ud.
     
  4. HJÆLP IFT. BANK OG KOMMUNE
    Er I tilsluttet DUF, kan både vi og DUF hjælpe, hvis I fx oplever udfordringer med kommunen, der ikke vil give aktivitetsstøtte eller lokaletilskud.
     
  5. UNDERVISNING OG KURSER
    Gratis undervisning fra konsulent til fx gudstjeneste eller mindre kurser. DFS-klubber og kunder i DFS betaler for disse ydelser.
     
  6. ÅRLIG LODTRÆKNING
    I er med i lodtrækningen om en tur i en forlystelsespark for alle klubbens børn og ledere - eller et gratis besøg af Evigglad.
     
  7. STØTTEMULIGHEDER KUN FOR DUF-KLUBBER (OG KREDSE)
    I kan søge støtte til jeres lokale behov i DUF's lokalforeningspulje eller i DUF's Initiativstøtte, hvis I har en go' idé. I kan også søge DFS' Aktivitetsfond.
     
  8. DEMOKRATI
    Medlemmerne får indflydelse på deres egen forening, lærer demokrati fra bunden og får adgang til både aktiviteter og det demokratiske forum. Det kan være svært at forholde sig til på forhånd - men er I først i gang, så vil I opleve, at det er rigtig godt for børnene og at det giver supergod mening!
     
  9. FÅ MERE INDFLYDELSE
    Børnerådet kan stille personer op til kredsbestyrelsen i jeres område - og på den måde få indflydelse på fx lejre og andet, der sker. Det er kredsbestyrelser, der indstiller kandidater til landsudvalget, så der er gode muligheder for at påvirke DFS i jeres retning.
     
  10. I FÅR PENGE TIL KLUBBEN
    Og så er der selvfølgelig det, at I selv beholder kontingentindbetalingerne til sjove aktiviteter i klubben eller indkøb af nye undervisningsmaterialer.