UDEN DIG VAR DER IKKE NOGET DFS

Frivillighed er noget vi giver til hinanden

Steen Møller Laursen, tidl. landsleder i DFS

Der er mange muligheder for at være frivillig i DFS. Der er brug for forskellige kompetencer for at løse de mange forskellige opgaver i den lokale klub eller kreds – eller som fritidsansat i organisationen med et bredere syn end lige det helt lokale. Derfor er der også en opgave til dig, hvad enten du brænder mest for at lave aktiviteter for børn og juniorer, fortælle bibelhistorier og forkynde, varetage det administrative i klubarbejdet, sidde med i en kredsbestyrelse, holde familieaftner, give sparring til andre eller noget helt andet.

Alt dette er der mange der gør uge efter uge. Det betyder rigtig meget, at I stiller jer til rådighed. Ikke desto mindre er frivillighed udfordret i vores tid, og mange steder er det svært at få frivillige til arbejdet. Vi ved bare, at når vi står sammen og mange tager bare en lille opgave, så kan rigtig meget lade sig gøre.

Der kan siges rigtig meget godt om frivillighed. Det giver bl.a. ejerskab og kærlighed til arbejdet og børnene. Du får rigtig meget tilbage til dig selv som frivillig. Men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at frivillighed er noget, vi giver til hinanden, og at børn i Danmark hører om Gud.

Stor TAK for din indsats.

GUD ER DEN STORE PROJEKTLEDER

Heidi Svane, lejrchef på Lærkeden

I år har mange børn igen haft en rigtig spændende og sjov sommerlejr på lejrstedet Lærkereden på Djursland. Rigtig mange frivillige har hjulpet til med, at børnene fik en dejlig ferieoplevelse med fokus på de kristne værdier, hygge og leg.

Heidi Svane er én af lederne, som har været med til at gøre en forskel.

Hun er selv et af de mange børn, som i årenes løb har fået et stort udbytte af at være på sommerlejr.

- Jeg har erfaret, at det er nemt og ukompliceret at være en del af det kristne fællesskab på Lærkereden. Det er et hyggeligt og trygt sted at være, hvor der er plads til alle uanset hvor meget man kender kirken eller Bibelen, forklarer Heidi, der som teenager var udvekslingsstudent i USA.

- I den periode blev kristendommen meget personlig og nærværende for mig. Det var især under en frivillig opgave, hvor vi byggede huse til hjemløse. Her oplevede jeg, hvordan vi er afhængige af en større projektleder, for at tingene skal lykkes.

Kæmpe for Lærkereden
Hun begyndte at komme i IMU, da hun kom hjem og blev hængende der, indtil hun fik familie og senere flyttede til København. Men hendes hjerte hænger stadig ved Lærkereden, hvor hun har været leder i mange år. Derfor har hun haft det svært med at se lejren blive så slidt, at den virkelig trængte til nogle kærlige hænder. Samtidig var der en mangel på frivillige, som ville gå ind i udvalget bag lejren.

- Udvalget stod i den situation enten at skulle afvikle eller udvikle lejrstedet, siger Heidi, der sammen med to andre gik ind i udvalget. Vi ville kæmpe for Lærkereden.

Lejrstedet trængte til en gennemgribende renovering indendørs og udendørs.

- Der er ingen af os, der er håndværkere, men vi er ildsjæle og gennem bøn og fantastisk samarbejde med lokale fonde og erhvervsdrivende, fandt vi ressourcerne til at kickstarte renoveringen, forklarer Heidi, der nu er formand for udvalget.

En uventet løsning
De har stødt ind i mange forhindringer på vejen, men de gav ikke op.

- Nogle gange så situationen helt umulig ud, og det eneste vi kunne gøre var at bede for, at en større projektleder ville vise vejen, og et par dage senere viste der sig altid en løsning, vi slet ikke have forestillet os. Jeg bliver helt rørt om den opbakning vi har mødt, og nu står Lærkereden klar til alle, der vil besøge den, siger Heidi.

- Foreløbig har udenomsarealet fået en overhaling, og det samme har Lærkeredens spisesal.

Se mere om Lærkereden på facebook.com/lejrlaerkereden og laerkereden.org

JEG VIL GERNE GIVE DET VIDERE TIL BØRNENE SOM JEG SELV HAR FÅET

Kirsten Braüner Bækgaard, medlem af landsudvalget og frivillig

Den praktiserende læge, Kirsten Braüner Bækgaard, fra Ålborg, sidder ikke med hænderne i skødet, når hun har fri fra arbejde. Hun bruger en del af fritiden på frivilligt arbejde.

De fleste af opgaverne har hun i DFS, hvor hun sidder i landsudvalget og er involveret som leder på Storskovlejren i Nordjylland.

- Jeg har været med i lejrarbejdet, siden jeg var 13 år. Jeg har fået rigtig meget ved at være på sommerlejr. Det var blandt andet derigennem, jeg begyndte at tro på Jesus, og det har givet mig gode venskaber. Jeg vil gerne give noget af alt det, jeg har oplevet videre til børnene, forklarer Kirsten, der oplever, at det frivillige arbejde er kommet til at fylde mere og mere af hendes tid.

- Jeg trives rigtig godt som frivillig. Det er en vigtig sag, jeg er en del af. Det giver mig rigtig meget, og så kan jeg være med til at gøre en forskel.

Som en del af landsudvalget har hun det tæt inde på livet, at der rundt omkring i klubarbejdet både mangler ledere og børn. Ledermanglen har stået på i længere tid, siger Kirsten, der flere gange har oplevet, at det kan tage lang tid at finde en leder til en opgave. Det har givet hende nogle erfaringer, hvordan man rekrutterer nye ledere.

- Den personlige kontakt er vigtig, og så giver det mest at spørge frivillige om en specifik opgave i en afgrænset periode. Måske får en person gennem det smag på mere.