Hvad handler temaet om

Det handler om advent og jul og kan bruges både af dig som klubleder, børnefamilie, kirke eller skole. På denne temaside har vi samlet en masse godt omkring julen. Her kan du både finde inspiration til bibelfortælling, drama/krybbespil, sange, aktiviteter og meget mere. Der findes rigtig mange videoer, bla som fortæller om julens budskab i børnehøjde.

Advent
Ordet advent har vi fra det latinske adventus. Det betyder ankomst eller komme. Adventstiden minder os om Jesus' komme i tredobbelt betydning:

1. Jesus kom. Derfor fejrer vi jul.
2. Jesus kommer i dag i ordet og sakramenterne. Hvert samvær vi har, skal bære præg af dette.
3. Jesus kommer igen i sin herlighed. Derfor ser vi i adventstiden både tilbage på det, som er sket, og fremad mod det, som endnu skal opfyldes.

Juleevangeliet
Engle: Guds sendebud mellem himmel og jord. De beskrives som skønne væsener, som er omgivet af Guds glans og herlighed. I teksten optræder en hel hærskare af engle. Det er den eneste gang i evangelierne, vi hører om det. Det understreger, hvor afgørende en begivenhed, det handler om.

Juleevangeliet kan tids- og stedfæstes. Det er virkelig sket. Det skete, mens Augustus var kejser i Romeriget, og Kvirinius var Romerrigets højeste repræsentant i øst, fra 12 år f.Kr. til 16 år e.Kr. Han sørgede for, at den store folketælling, der var sat i gang i Romerriget, også skete i Israel. For at kunne indkræve skat var det vigtigt for romerne at skaffe sig overblik over indbyggerantal. De måtte derfor indskrive sig i registeret på det sted, hvor slægten kom fra. Josef måtte derfor drage til Davids by Betlehem, fordi han tilhørte Davids slægt (Sml. Mika 5,1).

En stor glæde: Glæden er knyttet til Jesus, der nu var født. Ordet ”frelser” betyder: redningsmand, men i NT er det på en helt speciel måde knyttet til frelseren fra synden (Luk 1,77; Matt 1,21; ApG 5,31).

Kristus betyder Messias, den ventede frelserkonge af Davids slægt. Barnet i krybben var Gud, og ventetiden var hørt op. Gud var selv kommet for at frelse mennesker.

Lovprisning er et gennemgangstema i Luk 1 og 2. Maria og Zakarias lovpriste Gud. Engleskaren stemte i sit: Ære være Gud i det højeste. Hyrderne priste og lovede Gud (v.20). Det samme gjorde Simeon og Anna i templet. Undren, eftertanke, glæde og lovprisning er menneskers svar på evangeliet om Frelseren, som blev menneske for at skabe ”fred på jorden”.

Børn vil måske have hørt juleevangeliet mange gange fra forskellige vinkler. Derfor er det vigtigt at lære børnene at skelne mellem fantasi og virkelighed, mellem det mennesker har digtet, og det der faktisk står i Bibelen. Når vi fx dramatiserer juleevangeliet, fylder vi nødvendigvis ud med flere detaljer, end Bibelen giver, men vi bør først tage os tid til at nærlæse bibelteksten.

Hyrder: En social underklasse i Israel med et hårdt og dårligt lønnet arbejde. Deres arbejde gjorde det vanskeligt for dem at overholde jødernes sabbatsforskrifter m.m., og derfor blev de af farisæerne vurderet som åbenlyse syndere på linje med toldere, prostituerede m.fl. Fx kunne de heller ikke vidne i retten på lige fod med andre mennesker.

En hyrde skulle:

• kalde hjorden sammen om morgenen med høje råb.
• føre dyrene til gode græsgange.
• sørge for, at der var vand til dyrene.
• gå foran eller bagefter hjorden, når den skulle skifte græsgang.
• beskytte dyrene mod røvere og vilde dyr.
• have hyrdestaven, stokken og slyngen hos sig for at kunne forsvare hjorden
• føre dyrene i stald eller til stenindhegningen, inden aftenen kom.
• tælle dyrene, når de gik i stalden.
• lede efter dyr, som var kommet væk fra den øvrige hjord.

Her er nogle forskellige levende fortællinger, hvor du kan klæde dig ud og være den person, som er beskrevet:

1. Besøg af englen
2. Maria i Betlehem
3. Vismandens fortælling

1. Besøg af englen

Maria fortæller i Nazaret:
”Hej med jer. For få dage siden skete der både noget helt fantastisk og mærkeligt. Jeg bor i en lille by Nazaret sammen med mine forældre, og den her dag var jeg helt alene hjemme. Jeg sad og knuste korn, så vi kunne få noget mel, og drømte om den mand, jeg bare er helt vild med. Han hedder Josef, og en dag skal vi giftes. Pludselig var det, som om rummet blev fyldt af lys, alting sitrede. Der stod en mand, fuld af lys, og jeg blev helt forskrækket. Hvordan var han kommet ind, og hvad ville han? Bare Josef havde været her. Manden sagde: Goddag, Maria. Du er den lykkeligste kvinde på jorden. Jeg tænkte: Hvad mener han med det, og hvordan kender han mit navn?

Manden - eller englen, for det var det - fortsatte med at sige: Vær ikke bange, Maria. Jeg er sendt af Gud og er kommet for at fortælle dig noget rigtig godt. Om ikke særlig lang tid skal du føde en søn, og han skal hedde Jesus. Han skal en dag være konge og frelser for altid. Det lød vildt. Jeg spurgte: Hvem skal så være far til den lille? Jeg er jo ikke gift endnu. Englen svarede, at Jesus skulle have Gud til far. Jesus var Guds søn. Jeg var helt ør i hovedet. Det lød for mærkeligt og uvirkeligt. Tænk, Gud havde udvalgt mig til at føde den frelser, vi havde ventet så længe på. Inden englen gik, bøjede jeg mig ned og sagde, at så måtte alt ske, som Gud havde sagt. Jeg har stadig ikke helt fattet det. Gud har udvalgt mig, Maria, til at føde hans søn! Jeg er jo ikke noget specielt. Og selvom det er svært at forklare folk, hvad der er sket, og hvordan jeg er blevet gravid, så tror jeg på, at Gud vil hjælpe både Josef og mig.”

Pointe: Intet er umuligt for Gud. Gud bruger mennesker i sin plan.

Udklædning: Kjole, tørklæde, sandaler.

2. Maria i Betlehem

Maria fortæller i Bethlehem:
”Hej med jer. Jeg er bare så lykkelig, for i nat er jeg blevet mor til en lille dreng (sidder og vugger). Han skal hedde Jesus, og det er Guds egen søn. Det har Gud selv sagt. Men det blev ikke hjemme i Nazaret, jeg fødte min lille dreng. Det blev her i Betlehem, for kejseren havde bestemt, at alle mennesker skulle tælles, og så skulle vi rejse til den by, hvor vores familie kommer fra. Pyha, det blev en lang og hård rejse, for min mave var stor og tung, og jeg var bange for at føde, inden vi nåede til Betlehem. Vi havde et æsel med, som jeg kunne sidde på, og så trak Josef. Og da vi endelig kom til Betlehem, ja, så var der ingen steder, vi kunne bo og sove. For der var propfyldt med mennesker. Alle skulle skrives op. Jeg var bare så træt, så Josef gik rundt og spurgte. Til sidst fandt vi den her stald, hvor fårene plejer at sove. Der var dejlig varmt, og kort tid efter vi havde fundet stalden, fødte jeg min lille dreng. Se, han sover nu (vugger og nynner lidt). Josef har lavet en fin vugge, den har vi ikke her, den er derhjemme i Nazaret, så vi må bruge en krybbe, som dyrene plejer at æde af. Den er fyldt med halm, så Jesus kan sagtens holde varmen. Vi er så glade for ham - Josef og jeg. Ja, min dreng, du er noget særligt. Det ved jeg, for det har Gud sagt til mig flere gange, og det fylder mig med en stor glæde. Du vil komme til at gøre mange mennesker lykkelige, for du er kommet med fred og glæde fra Gud.”

Pointe: Jesus er Guds søn og frelser for alle mennesker.

Udklædning: Kjole, tørklæde, sandaler.

Rekvisitter: Dukke viklet ind i stof, evt. krybbe med halm.

3. Vismandens fortælling

En vismand fortæller:
”Hej med jer! Har du prøvet at se på stjerner? Sådan en mørk aften, hvor der ingen skyer er på himlen? Jeg har gjort det mange gange, og jeg synes, det er et smukt syn.
At se på stjerner er mit arbejde. Det gør jeg i et land, der ligger langt øst på. Mine andre kollegaer og jeg ser på stjerner næsten hver dag. Vi er sådan nogle vismænd, studerer stjernerne og kan tyde dem.
Men nu skal I bare høre, hvad der skete en ganske almindelig aften, hvor vi som alle andre aftner studerede stjernerne.
En af mine kollegaer råbte begejstret til mig: 'Har I set der oppe? Der er en ny stjerne. Den har jeg aldrig set før.' Han pegede, og vi fandt stjernen. Og nej, den havde vi ikke set før. En stor, strålende flot stjerne på himlen.
Vi sad længe og så på den nye stjerne og talte om, hvorfor denne stjerne lyste op på himlen.
Jeg sagde til de andre: 'Kan I ikke huske, denne stjerne betyder, der er født en ny konge på jorden?'
De andre huskede det også, og vi blev enige om, at vi ville hen og møde denne nye kongesøn og give ham gaver.
Vi steg op på vores kameler og red af sted efter stjernen. Da vi kom til Jerusalem, gik vi ind på kongeslottet for at finde denne nyfødte kongesøn. Men kong Herodes kendte ikke noget til en nyfødt kongesøn. Han befalede hans folk, de skulle se i de gamle skrifter. Der kunne de se, der var forudsagt, der skulle fødes en kongesøn i Betlehem. Han opfordrede os til at tage til Betlehem og ville gerne, hvis vi fandt kongesønnen, at vi lagde vejen forbi kongeslottet og fortalte ham om det igen, når vi rejste hjem.
Vi gik videre, og stjernen bevægede sig hen over himlen, og lyste over en lille stald. Der sad en kvinde og en mand, og i en krybbe lå denne nyfødte kongesøn. Det var Guds egen søn.
Vi gav ham gaverne og var lykkelige. Det er helt fantastisk, at Gud havde sendt sin søn, Jesus, ned til jorden. Vores nye frelser og konge var blevet født.
Da vi havde besøgt Jesus, ville vi rejse hjem igen. Men i en drøm fik vi at vide, at kong Herodes var en ond konge, som ville Jesus ondt. Derfor skulle vi ikke rejse til ham, men direkte hjem.
Næste gang du ser på stjerner en mørk aften, så husk på, at stjernerne er et tegn på Guds kærlighed til os. Find en stjerne og sig Gud tak, fordi han lod en stjerne være tegnet på, Jesus var blevet født som verdens frelser.”

Pointe: Stjernen er et tegn på, at Gud lod Jesus blive født som vores frelser.

Udklædning: En turban på hovedet/et stykke stof viklet rundt om hovedet. Et lagen til at tage ud over tøjet.

Rekvisitter: En køkkenrulle, som er dekoreret som en stjernekikkert.

Krybbespil

Her er 3 forskellige krybbespil, I kan bruge i skolen eller andre steder:

I nat blev Jesusbarnet født (0.-2. klasse)

Hent krybbespil

Hent PowerPoint med sangtekst til "I nat.."

Hent noder til "I nat.."

Tilbage til Betlehem (2.-3. klasse)

Hent krybbespil

I aften er det juleaften (4.-6. klasse)

Hent krybbespil

DFS har et dukketeater- og dramakartotek, som du kan få adgang til, hvis I har login til Børnefrø, Juniorfrø, På opdagelse i kirken eller Kirkefrø.

Der er 28 stykker om julen kartoteket, både dukketeater- og dramastykker.

Se et eksempel på et stykke her

Læs mere om kartoteket 

Vi har lavet en perlerække af videoer - se med!

Tegnefilm: Jesus bliver født

Se hele juleevangeliet som tegnefilm.

Jul i Klub-Online

Der er lavet flere julevideoer fra Klub-Online.

En MÆÆHgtig aften: Juleaften set fra hyrdernes perspektiv

Se afsnittet sammen og lav evt. aktiviteterne, der er i videoen.

• 00:00 Intro: Julekalendere
• 03:27 Sang: Her er jeg
• 05:15 Vi bygger en tidsmaskine
• 06:40 Levende fortælling: Hyrden fortæller om julenat
• 11:44 Opsamling: Hvad betyder hyrdens fortælling
• 14:12 Sang: Plads til Jesus
• 17:09 Hvad gjorde hyrderne, da de havde mødt Jesus?
• 18:34 Bøn og fadervor
• 20:11 Kreativ: Julekort

Julen varer lige til påske

I dag er Frederik gået i køkkenet for at bage en kage. Men, det går ikke helt efter planen. Det minder ham om, hvordan profetierne fra det gamle testamente heller ikke blev opfyldt, helt som Israelitterne gik og håbede på. Frederik udfordrer dig også til at løbe om kap, som et æsel på et glat trægulv.

• 00:00 Intro
• 00:22 Chokoladekage
• 04:31 Sang: Her er jeg
• 05:43 Salat?
• 06:50 Bibelfortælling: Profetierne opfyldes
• 12:45 Bøn og fadervor
• 14:32 Glasur
• 16:53 Aktivitet: Æselvæddeløb

Julepynten: Frederik fortæller om julehjerter og alt det andet, du hænger på træet

Der er faktisk en god historie bag!

• 00:00 Intro: Vi skal holde (h)jul
• 03:58 Julestjernen
• 08:40 Julelyset
• 10:35 Julekuglen
• 11:57 Julehjertet
• 14:54 Kreativ: Engle af muffinforme
• 17:16 Gættekonkurrence: Hvor mange engle kan Frederik lave?
• 21:00 Fadervor
• 21:40 Sang: Det stråler fra vort juletræ

Frederik besøger Rudolf og snakker om jul - og fortæller juleevangeliet

Og ja, den er god nok: Rudolf bor i Agerskov!

• 00:00 Intro
• 02:00 Sang: Her er jeg
• 04:30 Fortælling: Jesu fødsel - Juleaften
• 15:44 Baglæns quiz - Hvad fik Frederik i barselsgave?
• 25:10 Evigglad - Den rullende Søndagsskole
• 27:58 Afslutning og bøn

Børnene fortæller

Fire børn fortæller, hvad der skete i julen - og deres ord kommer til live i de voksnes dramatisering.

• En sød og sjov video, der fortæller hele julens budskab i børnehøjde.
• Vis videoen hos jer og sæt gang i en samtale med børnene om, hvad julen egentlig handler om.
• I kan enten starte eller slutte med videoen.

Julevideoer med levende fortælling

Hver video varer et par minutter:

• 1. søndag i advent: Kejser Augustus kalder til folketælling
• 2. søndag i advent: Josef fortæller om sin drøm
• 3. søndag i advent: Jesus bliver født
• 4. søndag i advent: Hyrderne møder Jesus

Se videoen først og tal om den bagefter. I kan også inddrage den i prædikenen, holde en andagt ud fra den eller vise den i klub eller hjem.

Juletræets pynt - hvad betyder julen for os i dag?

Hvorfor er der en stjerne i toppen af juletræet? De der søde engle med trompeter, stjernen, og julekuglerne, har de forresten noget med Jesus' fødsel at gøre? Hvordan var det lige ..?

Få svarene i denne serie af korte videoer, hvor julepynten bliver forklaret i børnehøjde:

• 1. søndag i advent: Gaverne
• 2. søndag i advent: Englene
• 3. søndag i advent: Julelyset
• 4. søndag i advent: Jesus' stjerne
• Juleaften: Juletræets pynt har forskellige betydninger. Se dem fortalt af mange forskellige personer, der ligner hinanden.

Få gang i benene og julesnakken med sjove juleløb!
Vælg mellem tre løb, der kombinerer bevægelse med samtale, undren og juleglæde. Brug dem i klubben, til en juleafslutning, i skolen eller som familieløb i kirken.

Juleløb

Se legekasse.dk/L608

Julebingoløb

Se legekasse.dk/L930

Guirlandeløb

Se legekasse.dk/L593

Maletegninger til jul

Giv børnene juleevangeliet mellem hænderne – med farver!
Her finder du tre fine tegninger, der kan farvelægges og bruges i klubben, kirken, skolen eller derhjemme. Tegningerne passer til fortællingen om Jesus’ fødsel og kan bruges som aktivitet, underlag for en samtale eller pynt til juleafslutning.
 

Juleevangeliet som tegninger til farvelægning   (en lille tegneserie)

På vej til Betlehem

Jesusbarnet i krybben

Brug undringsspørgsmålene i samtale med børn
De åbner for refleksion og hjælper børn med at undre sig over det store i det enkle. Her er nogle spørgsmål, I kan tale om sammen:

1. Hvorfor skulle Jesus mon fødes i en stald – og ikke på et slot?
2. Hvad betyder det, at Jesus er en gave til alle – også dig?
3. Hvordan tror du, det var for Maria at være mor til Guds søn?
4. Hvad tror du, Jesus tænker, når vi holder juleaften og giver hinanden gaver på hans fødselsdag?
5. Hvordan ville du have reageret, hvis du var en hyrde og pludselig så englene?
6. Hvad betyder det, at Jesus er verdens lys – midt i vintermørket (i årets mørke tid, i livets mørke, i dødens mørke, i syndens mørke)?
7. Hvis du kunne give Jesus en gave, hvad skulle det så være?

Syng med på julens sange

Julen synges ind – også med børn!
Her finder du sange, der passer til advent, juleforberedelse og hele juleevangeliet. Brug dem i klubben, til familiegudstjenester, i skolen eller hjemme i stuen. Sangene fås både som lyd og noder – flere af dem med fagter eller videoer.

Sangnumre 65–88 i DFS’ sangbog Syng med handler om advent og jul.

Gospel-kids: Plads til Jesus
Hør på Spotify
Hør på YouTube
Gratis node på nodebasen.dk

Gospel-kids: Julens største stjerne
Hør på Spotify
Hør på YouTube
Gratis node på nodebasen.dk

Minisang: Langt væk fra Danmark
Minisang 26 – om de vise mænd
Hør på YouTube

Minisang: Jesus blev født i en stald
Minisang 22 – kort og enkel julesang
Hør på YouTube

Køb Minisang - sanghæfte til legestue/babysalmesang

Find sjove lege til jul

Mangler du en god leg til juleafslutningen, adventssamlingen eller julefesten? På Legekasse.dk finder du masser af lege, der skaber grin, bevægelse og julestemning.

Gå til kategorien Julelege - og prøv fx Guirlandekamp eller Omvendt julequiz.

Se et udvalg af aktiviteterne længere nede på siden her.

Vær kreativ til jul

Mangler du en god leg til juleafslutningen, adventssamlingen eller julefesten? På Legekasse.dk finder du masser af lege, der skaber grin, bevægelse og julestemning.

Gå til kategorien Jule-krea - og lav fx Sne af ble eller Juleengle af nodepapir.

Børnene kan også lave deres egen julekalender - se legekasse.dk/L981 (med stjerne-klistermærker)

Større børn kan lave denne julekalender - se legekasse.dk/L983 (med bibelvers)

Klip julepynt - se legekasse.dk/L754 (karton) eller legekasse.dk/L603 (engle ud af perler)

Se et udvalg af aktiviteterne længere nede på siden her.

---

Juleguirlande

Juleevangeliet i 24 billeder
Køb juleguirlanden i shoppen - soendagsskoler.dk/shop - eller print gratis maleark fra vores Juleguirlande.

Hent Juleguirlande til farvelægning

Jul med smag

Julen dufter og smager – og mad kan også være en del af formidlingen. Brug smagsoplevelserne til at skabe hygge, give energi og starte samtaler om julens glæde og gaver.

Prøv fx:

• Bag småkager sammen – og pynt dem flot med glasur og krymmel i julefarver.
• Lav en lille portionsskål med nødder og rosiner til hvert barn – som i gamle dage.
• Spis appelsiner og clementiner – de hører julen til med deres søde duft
• Lav risengrød – og gem en mandel i én af skålene! Det er også let at pifte risengrøden op med mandelsplitter, vanilje og flødeskum - risalamande!)

Og så kan I selvfølgelig også lave Pebernødderæs - se legekasse.dk/L850

Hold en hyggelig julefest

Julen er en anledning til at fejre – også i klubben, kirken eller skolen!

Lav en festlig afslutning i december med sang, lys, julegodter og gaver med mening. Det behøver ikke være stort eller dyrt – bare hyggeligt og fyldt med hjerte.

Gør fx sådan:

• Lad børnene lave små julegaver til deres forældre – se idéen på legekasse.dk/L324
• Giv hvert barn en lille julegave – det kan være en engel, et stykke hjemmelavet pynt eller en børnebog - se Uddeling til jul på denne side.
• Syng nogle af julens sange sammen – find inspiration under Sange længere oppe.
• Fortæl juleevangeliet med billeder, levende fortælling eller som fælles oplæsning.
• Slut af med en bøn eller andagt, der peger på det største: at Jesus blev født til verden.

Analyse af højtidens salmer

Dyk ned i julens klassiske salmer – deres teologi, billeder og historie. Her finder du analyseark, færdige PowerPoints og sangdramatiseringer, som kan bruges i klubben, skolen eller kirken.

Et barn er født i Betlehem

• Analyse af salmen (se nedenfor)
• PowerPoint med teksten (Grundtvigs 10 vers)
• PowerPoint med teksten (inkl. 5 nye vers)
• Sangdramatisering (15 vers)
   

Dejlig er den himmel blå

• Analyse af salmen (se nedenfor)
• PowerPoint med teksten
• Sangdramatisering

Et barn er født i Betlehem

Til jul synger mange denne salme, både i kirke, skole, børnehave og derhjemme rundt om juletræet.

Salmen er en ørehænger pga. enkel melodi og mange gentagelser. Der er samtidig en masse godt at hente i salmens tekst.

Så syng salmen sammen og snak om den. Mange ord og vendinger er umiddelbart lidt svære at forstå (og et enkelt ord bliver ofte sunget helt forkert!), men her er det forklaret, så I kan snakke om dens indhold.

Salmen

Et barn er født i Betlehem
DDS 104
Tekst: Latin 14. årh. Tysk 1545. Dansk 1544. 1569. N.F.S. Grundtvig 1820 og 1845.
Melodi: 15. årh. / Lossius 1553. Tysk visemelodi omkring 1600 / A.P. Berggreen 1849 Gå til melodi

1
Et barn er født i Betlehem,
thi glæde sig Jerusalem!
Halleluja, halleluja!

2
En fattig jomfru sad i løn
og fødte Himlens kongesøn.
Halleluja, halleluja!

3
Han lagdes i et krybberum,
Guds engle sang med fryd derom:
Halleluja, halleluja!

4
Og Østens vise ofred der
guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja, halleluja!

5
Forvunden er nu al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja, halleluja!

6
Guds kære børn vi blev på ny,
skal holde jul i Himmel-by.
Halleluja, halleluja!

7
På stjernetæpper lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja, halleluja!

8
Guds engle der os lære brat
at synge, som de sang i nat:
Halleluja, halleluja!

9
Da vorde engle vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja, halleluja!

10
Ham være pris til evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja, halleluja!

OM GRUNDTVIG OG SALMENS BAGGRUND

Grundtvig skrev salmen i 1820 med inspiration fra en gammel latinsk hymne med to linjer og dette Halleluja, som blev gentaget.

Denne julesalme er kendt af mange børn og ofte brugt til julegudstjenester for børnehaver, skoler, juleaften m.m. Salmens enkelte vers og gentagelse af Halleluja er med til at gøre salmen enkel at synge.

Salmen er navnligt baseret på bibelteksterne fra Luk 2,1-21 og Matt 2,1-12.

Gennemgang af salmen

Grundtvig fortæller historien om Jesus, der bliver født i Betlehem (vers 1-4), hvem han er - en frelser (vers 5), og hvilken betydning det har for os­ – Vi blev ”Guds kære børn”, vi skal "holde jul i Himmel-by", vi skal "glade til kirke gå", vi skal ”vorde engle” og vi skal se "Guds milde ansigt” (vers 6-10).

Betydning af Halleluja
Fra hebraisk: 'lad os prise Gud'. Ordet er en opfordring til, at vi alle siger til Gud, at han er fantastisk, og det vil vi gerne takke ham for.

Vers 1
... thi glæde sig Jerusalem:

”Jerusalem” bruges ofte i salmerne i Bibelen som betegnelse for Guds folk. Englene fortalte, at Jesus' fødsel skulle bringe glæde til hele folket (Luk 2,10).

Vers 2
En fattig jomfru. Jesus' mor, Maria, var jomfru, og alligevel var hun gravid. Det er et mirakel, som Helligånden havde gjort (Luk 1,35). Hun tilhørte den fattige del af befolkningen.

Jesus er Guds søn og dermed naturligvis kongesøn. Grundtvig fremhæver her Guds paradoksale strategi: Han lader sin søn fødes under forhold, der er stik modsat af, hvad man skulle forvente: ikke på et slot, men i en stald.

Løn: Skjult; hemmeligt; ukendt. Maria, var ikke spor kendt og fødte sit barn i en stald, uden at nogen lagde mærke til det.

- Her beskriver Grundtvig, hvordan Himlens kongesøn blev født af en fattig jomfru. Her er et møde mellem det jordiske og det himmelske. En almindelig kvinde på jorden føder en søn på trods af, hun stadig er jomfru. Det er Guds ånd (Helligånden), der skaber barnet i hendes mave.

Vers 3
Krybberum: En krybbe, altså en beholder, hvorfra husdyr æder foder.

- Her er der igen et møde mellem det jordiske og himmelske. På trods af de fattige og usle tilstande synger Guds engle med (fryd) glæde om det. Guds engle hylder Himlens kongesøn i krybben.

Vers 4
Verset henter sit indhold fra Matt 2,1-12, hvor ”nogle vise mænd fra Østerland” kom med gaver - guld, røgelse og myrra. ud over at disse gaver var værdifulde, symboliserede de nogle meget vigtige ting ved det nyfødte barn:

Guld gav man til en konge. De havde ud fra stjernene beregnet, at barnet var jødernes konge.

Røgelse blev produceret af en velduftende og tørret bark fra træer i Østen. I templet blev det brugt af præsterne som symbol på røgelse. De vise mænd viser med denne gave, at barnet var guddommeligt.

Myrra er salve af harpiks, som bliver brugt til balsamering af de døde. Denne gave kan symbolisere, hvordan Jesus senere bliver salvet (Matt 26,6-13) inden hans død på korset. Samtidig er der også en sammenhæng mellem denne gave, og hvordan Jesus selv kalder sig for Messias/Den Salvede (Joh 4, 25-26).

NB: ”De hellige tre konger” er en folkelig benævnelse, Bibelen siger ikke noget om, at de var konger, eller at der var tre. Tretallet stammer nok fra, at der var tre forskellige gaver.

Vers 5
Forvunden: Besejret/overvundet. Mange synger ”forsvunden” – men det er ikke tilfældet. Verden er ikke blevet problemfri ved at Jesus kom. Men han kan redde os fra disse problemer.

Os er i dag en frelser født:

- For første gang i salmen henvender digteren sig direkte til læseren eller dem, der synger. Ordet os - hvem er det? Dette os kan betegnes som de kristne, men også et udtryk for, at det gælder alle mennesker.

Vers 6
Siden syndefaldet har vi mennesker ikke haft den rigtige forbindelse til vores himmelske Far. Jesus gav os dåben, hvor vi får del i alt det Jesus har gjort for os. Og dermed kan vi igen (”på ny”) blive Guds elskede børn og kalde ham ”far”.

”Himmel-by”: Et af Bibelens mange billeder på den nye og fuldkomne verden, som Guds børn får lov at leve evigt i, er netop en by. Nu glider billedet fra den julefest, den syngende har, til den fest og sang, der skal være i den nye verden:

Vers 7
”Stjernetæpper”: Grundtvig bruger et billede, der siger ”himmel”, der i Bibelen er et udtryk for den åndelige dimension og den nye verden.

Der skal vi også gå i kirke – vi skal samles med hinanden og med Gud og synge glade sange.

Vers 8
De glade sange skal englene lære os – de millioner af engle, der allerede nu står i himlen og synger til Gud ære (Åb 5,1-14). Det er sange om Jesus som frelser – ligesom den sang, englene gav hyrderne julenat (Luk 2,8-14).

Vers 9
Her siger Grundtvig noget, der strengt taget er sludder. Vi mennesker skal ikke blive (”vorde”) engle. Vi er meget nærmere Gud, end englene nogensinde kan blive det (Hebr 1,14). Men den dag, vi kommer til den store fest, får vi lov at gøre det, som kun englene kan her og nu: nemlig se Gud, sådan som han er.

Vers 10
Frelser bold: Herlige frelser.

Salmen slutter med en lovprisning af Jesus, fordi han blev født som frelser og givet som bror til Guds børn.

Gennem vers 5-10 er julesalmen en salme om den kristne tro. Jesus, der står i centrum som Guds søn, frelseren, der blev født på jorden, besejrede al nød ved hans død på korset og opstandelsen. Samtidig peger salmen også fremad mod det evige - den himmelske virkelighed, som venter Guds børn.

Dejlig er den himmel blå

Salmen er kendt og elsket og en af de mest sungne julesalmer. Det var allerede på Grundtvigs tid opfattet som en børnesang.

Salmen

Dejlig er den himmel blå
DDS 136
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1810 og 1853.
Melodi: C.E.F. Weyse omkring 1837. Jacob G. Meidell omkring 1840. Thomas Laub 1917. Gå til melodi

1
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.

2
Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted' mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.

3
Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.

4
Vise mænd fra Østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.

5
De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.

6
Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.

7
Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans Guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.

Om Grundtvig og salmens baggrund

Grundtvig skrev salmen omkring 1810 og 1811. Oprindeligt var salmen på 19 vers og var den første salme, som Grundtvig udgav. Den version, som i dag er på 7 vers, udarbejdede Grundtvig i 1853.

Sangen blev kaldt for "En børnesang", hvor versene er en fortælling om de tre vise mænd.

Han ville gerne dramatisere fortællinger i form af bibelhistoriske salmer, for at stoffet blev levende for læserne.

Stjernen som billede er centralt i salmen og bliver samtidig personificeret. Grundtvig har brugt nogle billeder, som børn kan forholde sig til.

Stjernen som billede er også det, der forbinder Bibelens fortælling om stjernen og nutidens læser i vers 6 og 7.

Det bibelske tekstgrundlag er fra Matt 2,1-12.

Gennemgang af salmen

Vers 1
En blå himmel med gyldne stjerner der blinker, smiler og vinker. Stjernerne får menneskelige egenskaber, hvor de kan blinke - det vil sige, de har øjne. De kan smile - de har en mund. De kan vinke - de har hænder. Stjernerne vil lede os op til sig. De vil have vores opmærksomhed.

Også Bibelen kan personificere stjernerne: Sl 148,1-3:Lovpris Herren i himlen, lovpris ham i det højeste! Lovpris ham, alle hans engle, lovpris ham, hele hans hær! Lovpris ham, sol og måne,
lovpris ham, alle lysende stjerner!

Vers 2
Det var midt i julenat - dvs. den nat, hvor Jesus blev født. Der var én stjerne, der lyste helt vildt meget op, med styrke som en miniudgave af solen. De andre stjerner på himlen bliver matte eller glansløse i forhold til den nye stjernes lysskær.

Man formoder, at det var en konjunktion af planeterne Jupiter og Saturn (fænomenet sker med nogle hundrede års mellemrum). I så fald blev Jesus født år 7 f.Kr. (!) - men tallet "år 0" blev først fastlagt mange hundrede år efter begivenheden, og her kan man let have lavet en fejl på 7 år.

Vers 3
Uden mage: Uden lige

Et sagn fra gamle dage:
- Det var blevet skrevet og fortalt, hvordan Gud ville sende jøderne en konge - en frelser - en Messias, der ville hjælpe dem. Dette må ”de vise mænd fra Østerland” på en eller anden måde have kendt til. De beskrives med et græsk ord, der brugtes om persiske magikere, filosoffer og stjernetydere. Da en del af det jødiske folk havde boet i dette land i en lang periode, er det ikke underligt, at de var i besiddelse af gamle jødiske skrifter, fx 4 Mos 24,17: En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel,

- Denne hersker ville blive født i Betlehem: Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå en, som skal være hersker i Israel (Mika 5,1).

Dette har stjernetyderne nok kombineret med at Jupiter tillagdes betydningen af ”Verdenshersker” og Saturn bl.a. symboliserede jødefolket: altså en verdenshersker fra jødefolket.

Vers 4
Vise mænd fra Østerland havde set denne nye stjerne og ville lede efter kongen for at tilbede/prise ham. De drog ud i verden ud på stand. Det vil sige, de tog straks af sted. De ville ikke vente med at se denne nye konge. Her var der noget, som var vigtigt: at finde den konge, som skulle fødes, og at kunne give ham gaver.

NB: ”De hellige tre konger” er en folkelig benævnelse, Bibelen siger ikke noget om, at de var konger, eller at der var tre. Tretallet stammer nok fra, at der var tre forskellige gaver.

Vers 5
Davids hjem/Betlehem:
- Iflg. jødisk tradition skulle den nye Messias stamme fra Davids slægt (Esajas 7,13-14). Tilknytningen til Betlehem og Davids slægt er afgørende for Jesu status som Messias.
- David er en stor konge, som voksede op i Betlehem.

I den oprindelige udgave af Dejlig er den himmel blå bliver der fortalt, hvordan vismændene først besøger kong Herodes i Jerusalem:

Klare stjerne ledte dem
lige til Jerusalem.
Kongens slot de gik at finde,
der var vel en konge inde,
men ej den de ledte om.

De vise mænd troede, at en kongesøn skulle findes på et kongeslot. Men det var ikke en almindelig kongesøn, der blev født. Det var Guds kongesøn, og han ville ikke blive en ganske almindelig konge. Han så ikke mægtig ud med det traditionelle kongeudstyr (spir og trone).

Guds kongesøn blev født af en fattig kone:
Det særlige ved denne nyfødte konge er, at hans mor er en almindelig kvinde, mens hans far er Gud.

Vers 6-7
Ligesom de vise mænd har vi også en ledestjerne, som kan føres os hen til Jesus Kristus. Grundtvig beskriver, hvordan vores stjerne er "hans Guddoms-ord". Her kan det tolkes som Bibelen, hvor Jesus taler. "Hans Guddoms-ord" skal lyse for vor fod. Her kan Grundtvig evt. være inspireret fra Sl 119,105: "Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti."

Så derfor er det en god ide at gå i kirke juleaften og høre Guds ord!

”Åbenbare”: Gud og hans budskab er usynligt for os mennesker, indtil Gud åbenbarer det for os (åbner det lukkede og fjerne dækket, så det nedenunder er bart og dermed synligt).

Bøger og gaver til børnene

Julen er en oplagt anledning til at give noget med hjem – noget, der både rummer glæde og fortæller om Jesus. Her er forslag til små julegaver, bøger og materialer, som passer til klub, kirke og julegudstjenester.

• Giv hvert barn en lille gave – fx en engel, et hjemmelavet pyntestykke eller en børnebog. Se idéer på lohse.dk under Uddeling til jul
   
• Højtidsfolder om jul
  En A5-folder i karton med opgaver og genfortælling af juleevangeliet.
  Bestil højtidsfolderen her (mængderabat fra 10 stk.)
   
• Superfrø – julenummer
  Et juleblad til børn på 4–9 år – velegnet til uddeling ved julegudstjenester.
  Bestil julenummeret her
   
• Minibog: Fåret i stalden
  En julebog til de mindste (0 år – 2. kl.) udgivet af Forlagsgruppen Lohse. Fyldt med gentagelser, lydord og glade dyr.
  Gå til lohse.dk
   
• Frø-bøger med juleindhold
  Find mere inspiration i vores bøger:
  • Minifrø 1: Maria bebudelse, Gamle Zakarias får en søn, Josefs drøm, Jesus' fødselsdag, De vise mænd
  • Minifrø 2: Jesus' fødselsdag
  • Børnefrø: T208, T252, T285, T294, T298
  • Juniorfrø: T436, T467, T468, T469, T470, T483, T530
  • Kirkefrø 1: T545-T553
  • Kirkefrø 2: T618-T621
  • Minikonfirmand: T704 - Julen
     
• Godly Play-fortællinger
  • Den hellige familie
  • Advent (video)
  • Julemysteriet - Gud blev menneske
  • En jule-børnegudstjeneste