Børn og deres tro

Mor, hvem har lavet vinden? Hvor kommer lillebror egentlig fra? Far, hvad nu med den fugl, der ligger i haven og er død?

Børn stiller mange og ofte meget store spørgsmål om de større sammenhænge i tilværelsen. Ja, faktisk tænker de langt dybere over livets store spørgsmål, end vi går og tror. Vigtige livsspørgsmål som, hvor vi kommer fra, hvem Gud er og andet i den kategori, kan ikke blot ligge og flyde, som legoklodserne på børneværelset. Der skal være orden i tingene, og børnene kræver deres svar.

Men det er ikke helt ligegyldigt, hvad vi svarer børnene, og hvordan vi tackler børn videbegærlighed, når det handler om deres forhold til Gud, tro, livets begyndelse og afslutning. Det er fejlagtigt at tro, at det med Gud er alt for stort og uoverskueligt for et barn, og at de bare vil få det helt galt i halsen. Men der tager vi fejl. Børn vil gerne vide, hvem Gud er, og hvor alting kommer fra, forklarer Ellen Hessellund Mikkelsen, som har sin erfaring gennem mange års arbejde med børn. I sin tid skrev hun speciale på teologistudiet om børn og deres religiøsitet. Siden har hun arbejdet som konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler og som lærer i Århus.

Forældres ansvar

Ifølge Ellen Hessellund Mikkelsen kan børn sagtens have et afhængigheds- og kærlighedsforhold til Gud, men uden at kunne forklare det. ”Tro er blandt andet noget, der er inde i os, og som er usynligt for andre. Og børns tro er mindst ligeså ægte og værdifuld som vi voksnes, De har jo ikke den voksnes fornuft og skepsis til at forstyrre. Barnet er mere tillidsfuldt og åbent. Derfor er det også vigtigt, at børnene har fået præsenteret Gud som en levende virkelighed, der har noget med deres hverdag at gøre,” siger Ellen Hessellund Mikkelsen.

Og de mest kompetente til at præsentere dem for kristendommens mysterium er forældrene. Det, mor og far forklarer, vil børnene til hver en tid spejle sig i . Derfor kan mår og far ikke blit spise dem af med en sludder for en sladder. ”Når børnene stiller de mange svære spørgsmål, er det vigtigt, at vi ikke er bange for det, selv om vi føler os på gyngende grund. Vi skal ikke være blege for at indrømme, at vi også selv synes, det er svært. Jeg ved det ikke, men måske kan vi prøve at finde ud af det sammen. Det er bedre at sige sådan end at feje spørgsmålet af bordet eller sige noget, som vi godt ved, ikke er sandt. Hvis ikke man kan svare, kunne man måske prøve at læse i børnebibelen sammen og der finde nogle svar. Barnet vil jo have svar, og hvis ikke det får det, finder barnet sit svar i fantasien, for barnet kan ikke klare det støre åbne hul. Men det mindste vi kan gøre er at forsøge at finde svarene og ikke opgive på forhånd. Vi skal tage deres spørgsmål alvorligt.

Gud og Pippi

For børn i 3-4 års alderen rangerer Gud på linje med Pippi og andre eventyrfigurer. Hvis barnet blot hører om Gud på samme måde, som det hører om H.C. Andersens eventyrfigurer, så vil Gud også forblive på det stadie. Men hvis man ønsker for sit barn, at det skal kende til kristendommens Gud, som man måske også har døbt sit barn til at tilhøre, så må oplevelsen af Gud op på et andet plan. ”Blot at læse om Gud kan ikke stå alene. Det er vigtigt, at barnet oplever, at Gud også er én, man kan bede til, at han er en, der har omsorg for os og sørger for os. Hvis ikke man synes, man kan bede, kan man måske læse en bøn fra salmebogen eller bede fadervor med sit barn. Man kan også tage barnet med i kirke eller i børneklub. Det er i hvert fald nogle af måderne, hvor Gud bliver til noget mere end Pippi,” siger Ellen.

Betingelsesløs kærlighed

Men der er selvfølgelig meget andet end Pippi og andre eventyrfigurer, der er med til at farve barnets billede af Gud. Hvis vi som forældre giver dem oplevelsen af, at de kun er elsket, når de er dygtige, søde og rare og ellers opfylder vores krav, så vil det også forkvakle deres syn på Gud. De vil have svært ved at tro på, at Gud elsker dem betingelsesløst. Først når de bliver ældre, vil de se, at de netop har brug for Gud, fordi de ikke er perfekte, og det var deres forældre heller ikke. Ingen formår at elske så betingelsesløst som Gud.

GUD KA' LI' BØRN!

Børn skal ikke bare opbevares eller puttes af vejen. Børn skal respekteres som mennesker, og samtidig skal de have lov til at være det, de er - nemlig børn.

Indrømmet. Indimellem kan børn være besværlige og næsten suge alle kræfter ud af os. Men børnene er faktisk en gave til os. Det betyder, at vi skal værne om dem for forstå, at vi som voksne ikke har krav på barnet, men barnet har krav på os. Vores opgave er at hjælpe barnet til at leve dets liv som et værdifuldt menneske. Som et elsket barn.

Vi kan lære meget af børnene. De undres over livet og dets skaberværk. Og sammen med dem kan vi lære også at undres over fugle, blomster og bier. Med barnet ved hånden er det en fantastisk oplevelse at gå på opdagelse i Guds skaberværk. Og barnet kan sammenlignes med skaberværket. Barnet har ligesom blomsten brug for næring for at kunne vokse. Det gælder ikke kun i størrelse, men også i det at have værdi. At være menneske med alt, hvad det indebærer. Til det hører også at kunne se livet i en større sammenhæng - og i forhold til den Gud, som har skabt os.

Gennem Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler vil vi fortælle om Gud og det tilbud, han har til os. For ham er vi ikke bare nogle tilfældige numre. Men hvert enkelt barn har værdi, fordu Gud elsker børn. Gud ka' li' børn. Han har sagt, at for at komme ind i hans rige må vi alle blive som børn. Han brugte barnet som eksempel, fordi barnet er umiddelbart og tillidsfuldt. Børn stoler på Gud, når de hører om ham, hans magt og hans faderlige kærlighed til dem.

At Gud ka' li' børn er et faktum, som vi gerne vil være med til at understrege. Derfor vil vi gennem vores arbejde give en håndsrækning til forældre, som en hjælp til at fortælle børnene om den Gud, som har givet os livet.

BØRN OG BØN

Hvis bøn er de kristnes åndedræt, må vi som voksne i gang med at lære den næste generation at ånde! Men børn og bøn – hvordan? Lad os få mindre teori og mere praksis!

»Jamen – skal vi ikke bare lige be’ til Gud?« Den sætning har jeg nogle gange hørt fra børn, når jeg som voksen med en rationel tilgang til en udfordring helt har glemt at tage Gud med. Vi vil jo gerne lære børnene at bede og have et naturligt og selvfølgeligt forhold til bønnen. Men vi viser det ikke altid i praksis.

"Det klarer de i børneklubben"
Det er i hverdagen, vi lærer vores børn at leve. Det er her, vi er forbilleder for børnene i glæder, sorger, konflikter, uenighed etc. I korte perioder som fx ferier eller på besøg kan vi typisk godt holde en facade. Men i hverdagen viser det virkelige menneske- og livssyn sig. I teorien ved jeg godt, hvad jeg vil give mine børn med i livet som fundament. Men det idylliske billede er svært at leve op til i praksis. Også når det gælder bøn. Her er det ikke nok at sende børnene i børneklub, for forældrene spiller en stor rolle.

Bøn – en naturlig del af hverdagen
Forældre spiller en afgørende rolle for, at børn begynder at tale fortroligt med Gud. Hvis barnet oplever, at bøn betyder noget for far eller mor, bliver bønnen en del af barnets tryghedssfære. Det, som er naturligt, det som praktiseres og vægtlægges, kanaliseres videre til barnet. Det er i høj grad i praksis, at jeg viser mine børn, hvem Gud er. Det, barnet ser, sætter sig. Viser jeg derfor konkret tillid til Gud i bøn, vil barnet tage denne tillid med sig.

Børn forstår
Bøn er den direkte, personlige forbindelse til Gud. Det skal vi lære børnene. Bønnens samtale sker først og fremmest gennem Helligåndens virke i os og ikke kun gennem ord. Men ord er meget vigtige for os, fordi vi får en større forståelse af, hvad der sker, når vi sætter ord på tanker og følelser. Selvom små børn ikke behersker sproget selv, kan de ofte forstå indholdet i det, der siges til dem på det konkrete plan.

Et barn på et år, der bliver bedt om at hente en bamse til lillesøster, gør det, selv om han ikke kan sige det selv. Netop det kan give fokus på, at vi ikke bare skal bede for børnene, men sammen med dem fra de er helt små. Kendskab og praksis betyder grundlæggende tryghed.

Trygheden
Bøn signaler tryghed for mange børn – og voksne med. Mange voksne, som ikke i hverdagen beder, griber i vanskelige situationer til bønnen. Når et barn beder, erfarer det, at Gud er virkeligt til stede som en relation og tryghed i deres liv. Hvis barnet lærer at tale med Gud, vil bønnen blive en fortrolig samtale mellem barnet og Gud og give barnet lyst til at være sammen med Gud – og betro sig til ham.

Fortælle alt
Vi skal som voksne ikke være bange for at vise børn, at vi kan tale med Gud om alt. En bøn til Gud er en snak med ham om det, vi lige er optaget af – der hvor vi nu er. Det er også vigtigt at knytte til i bønnen ved det, som barnet kender fra sin hverdag og gennem praksis vise barnet, at bøn er mere end at »kræve«. Det er fx også tak, tilbedelse og forbøn.

Vi skal bede om stort og småt, og vi skal nævne både glæder og sorger for Gud. Det giver anledning til samtale, både når bønnen går i opfyldelse, og når den ikke gør. Når vi tør tale med børnene om bønhørelse eller det modsatte, giver det barnet en grundlæggende tryghed i, at uanset hvad der sker, så er Gud med i det.

Viser barnet Gud
Bøn og den bønspraksis, barnet møder, er med til at danne barnets billede af Gud. Hvis barnet tidligt har en vished om at have en far i Himlen, vil det gøre en stor forskel i barnets liv. Og et bønsliv, der fra starten oplever mod- og medgang, vil kunne give barnet noget at falde tilbage på, når barnet senere møder vanskeligheder og svære ting i livet. Bønnen kan være med til at vise barnet, at der er en Gud, som ser mig og passer på mig.

Fadervor
Fadervor er noget særligt, for det er en bøn, Jesus har lært os. Fadervor er alle Guds børns bøn og tilhører alle – også dem, der ikke kan udtale ordene eller forstå meget af indholdet. Fadervor er på én gang en meget kompliceret og en meget enkel bøn. Selvom vi ikke altid forstår dybden, skal vi bede Fadervor sammen med børnene. Bønnen skal indlæres, så den bliver en del af deres åndelige forråd. At forstå er ikke en forudsætning for at tro, for troen kan gribe selv det, der ikke er til at forstå.

Faste ritualer
Børn elsker faste ritualer. De skaber tryghed. Derfor er det en god ide at have faste rammer for bønnen. Hjemme kan aftenbøn være en god idé, hvor barnet og den voksne kan gennemgå dagen og tage en snak med Gud. Minutterne, hvor mor eller far sidder ved sengen, kan barnet ofte huske som gode og trygge. Børn stiller spørgsmål og tænker dybe tanker om mor og far, døden, krigen, Gud, venner, bedstemor osv. Det kræver snak og svar. Får de lidt tid med mor eller far, er det god »sovemedicin«. Og samværet før sengetid lægger i sig selv op til tillid og fortrolighed med en voksen.

Bent Molbech Pedersen, tidl. landsleder i DFS

AFTENBØN MED BØRN

Hvorfor er det vigtig at bede aftenbøn med sine børn?

Husker du, da Josefine fra TV2's julekalender Jesus & Josefine lærte danskerne at bede aftenbøn? Hendes første bønner begyndte med: "Kære Gud, eller hvem der er derude" og ændrede sig til: "Kære Gud i Himlen". Igennem bønnen og kendskabet til Jesus lærte Josefine Gud bedre at kende og at stole på ham. Hun havde brug for en højere magt, der kunne lytte og hjælpe. En magt, som gjorde hende tryg og gav alle hendes tankerække en parkeringsplads. Har du og dine børn oplevet det?

Hvis du ikke er en af dem, der har den slags oplevelser med i din livsrygsæk, men alligevel ønsker at give dine børn disse stjernestunder med i livet, så lad dig inspirere af julekalenderen, hvor det blev praktiseret.

Skal dit barn have indblik i den kristne kultur og grundlaget for danskernes værdisæt? Så må dit barn vide, hvem Bibelens Gud er, hvor han bor, og hvad han vil mennesker? Barnet må have viden, så det senere selv kan vælge fra og til. Hvad skal det vælge ud fra, hvis ikke du som forældre forpligter dig på at oplyse om kristendommen til dit barn.

Børn elsker faste ritualer. Det gør dem trygge. Hvorfor ikke lave et fast aftenritual i dit hjem? Et ritual hvori aftenbøn til Gud også indgår, som det gjorde i Josefines hjem! Sig dagen godnat med en snak om og til Gud. Benyt bønnen - den gave som alle mennesker har fået. Dialogens gave med Gud.

Aftenbøn og fadervor på sengekanten er en oplagt mulighed - også i jeres lille familie. Griber du udfordringen?

Hvordan komme i gang?
Samværet, hvor mor eller far sad på sengekanten og snakkede om dagens oplevelser, før de sang og sagde godnat, husker du måske selv som noget godt og trygt. Hvis du kender til det fra din egen barndom har du måske overvejet, hvordan du selv skulle tackle aftensamværet med dine egne børn.
Hvad var det mine forældre gjorde? Hvad var godt og hvad var skidt? Og hvordan vil jeg selv gøre det?

Børn stiller spørgsmål og tænker dybe tanker om mor og far, døden, krigen, Gud, legekammeraterne, bedstemor osv. Tanker og spørgsmål om stort og småt melder sig i stilheden, når det er puttetid. Dette kræver en snak og et svar. Får de lidt tid med dig, er det god sovemedicin. Og samværet før sengetid lægger i sig selv op til tillid og fortrolighed med en voksen.

Du kan opbygge "ritualet" på forskellige måder.
Et forslag kunne være (5 punkter):

1. En snak om stort og småt

- om dagens oplevelser på godt og ondt.

2. Syng en aftensang

- som dit barn kender.

3. Syng en aftensang om Gud

- fx aftensange på en kendt melodi..

Mel: Jeg ved en lærkerede

1. Nu er det tid at sove, jeg går til drømmeland.
Tak Gud, fordi jeg lever, og tak for det jeg kan.
2. Tak Gud, for min familie og venner, hvor de er.
Send du din engel til dem at passe på dem dér.

3. Lad også englen sidde og passe på mig her.
Så kan jeg sove roligt - jeg ved, at du er nær!

^{(Inger Merethe Tuxen)}

Vi anbefaler sangbogen Syng med

4. Læs eller fortæl en beretning fra Bibelen

En ide kunne være at gå på biblioteket og låne børnebøger om Jesus. De findes til alle aldre. Husk, det er altid godt med gode billeder, når dit barn skal høre en historie. Børnebibler findes i alle prislag, og måske har du selv en på hylden… eller måske skulle I købe jer en.

Vi anbefaler Børnenes Bibelbog

5. En kort bøn og Fadervor

- faste bønner som fx:

Eller frie bønner, der udspringer af en snak med dit barn, med fx følgende spørgsmål: Fortæl mig, hvad det bedste var i dag, hvad var det værste, hvad har du brug for osv. Efter samtalen kan I sammen sige det, I har snakket om, til Gud.

Vi anbefaler Kære Gud ... hør lige her til inspiration.

Bed fadervor
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige.
Ske din vilje, som i himlen
således også på jorden;
Giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vores skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget
og magten
og æren i evighed!
Amen

Tænk kreativt!
1. Mal et fadervor-billede. Print fadervor ud med store hule bogstaver på et stykke papir. Lad dit barn male bogstaverne og hæng det derefter op på værelset. Brug den som aftenbøn.

2. Tegn eller skriv en bøn til Gud. Lad dit barn få et stykke papir og inspirer det til at tegne eller skrive en bøn til Gud. Måske kunne dit barn få en god oplevelse af at se, hvad du som forældre tegnede eller skrev til Gud.

Fortrolig samtale
Du er velkommen til at kontakte os, og få en fortrolig samtale med en anden voksen om, hvilke udfordringer og besværligheder du oplever, når du vil lære dit barn at bede. Ønskes yderligere oplysninger eller materialer for at praktisere aftenbøn sammen med et barn, er du også meget velkommen.

Tag Gud på ordet
I Bibelen i Jeremias Bog kapitel 29 vers 11-13 står der: "Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig." Tør du se, om Gud holder ord?