Whistleblowerordning
Har du oplevet ulovligheder eller kritisable forhold?
Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler ønsker en gennemsigtig og åben kultur, hvor du er tryg og tør sige din mening højt. Det gælder også, hvis du oplever potentielle brud på lovgivning, chikane eller andre alvorlige forhold.
Der kan dog være situationer, hvor du føler, at det er svært at sige højt, fx til landslederen i DFS. Derfor har vi har koblet os på en whistleblowerordning sammen med Indre Mission.
Selve indberetningen foregår via en ekstern portal, som firmaet Sibilum har lavet. Det sikrer 100 % anonymitet. Du kan dog vælge at skrive dit navn og kontaktoplysninger ved en indberetning (det er kun dem, der behandler sagen, der får dine oplysninger at vide). Det kan være godt for sagens gang, at de kan kontakte dig, så de kan få flere oplysninger, men det er frivilligt.
Hvad kan jeg indberette om?
- Med en whistleblowerordning kan medarbejdere, fritidsansatte, frivillige, leverandører og andre med tilknytning til DFS foretage indberetninger med viden eller mistanke om potentielle brud på lovgivningen.
- Det kan også være forhold, som kan påføre DFS et økonomisk tab eller potentielt skade DFS' omdømme.
- Det kan også være situationer, hvor det ikke er DFS som organisation, der er problemet, men hvor ansatte eller andre ansvarlige i DFS er involveret.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til ordningen, så spørg landslederen - eller læs mere på beskrivelsen af den fælles ordning på indremission.dk, hvor der står meget mere.
Opret indveretning
Opret en indberetning (scroll ned i bunden af siden)