DER ER BRUG FOR MIG

Mød to frivillige, Ellen og Alice

Ellen fortæller

Ellen Grønbæk Pedersen er leder i Juniorklubben i Silkeborg. Klubben mødes hver mandag aften i Silkeborg Missionshus.

- Vi har klub hver uge, men har fordelt opgaverne mellem os tre ledere. Der er to, der har ansvar hver aften, så det er helt ok at tage en fridag, hvis man ikke har ansvar en aften, siger Ellen, der arbejder som lærer på Midtjyllands Kristne Friskole i Herning. Ellen blev færdiguddannet for nogle måneder siden og blev gift for et år siden. Som 24-årig, nygift og travl kvinde kan det måske undre, hvorfor hun træder ind i juniorklubben som leder.

- Det handler om at have noget uden for hjemmet at give mig til. Noget, som giver mening, det er vigtigt. Det gør en forskel at være i juniorklubben – og så ved jeg, at der er brug for mig i den opgave, fortæller hun.

- Det, der motiverer mig, er, at jeg ved, at der er brug for mig og mine kompetencer. Jeg får samtidig løbende bekræftelse i, at det er godt, jeg er der.

Løbende på udkig
- Vi er selvfølgelig sårbare med kun tre ledere, så vi kigger hele tiden efter nogen, der kunne være egnede. Det er vigtigt, at det er nogen, der ikke har 100 andre ting. Man skal også synes, det er sjovt. Det er de eneste kompetencer, man skal have – og så kigger jeg måske efter nogen, der åbne og udadvendte, siger Ellen, der mener, at det er vigtigt, at ledere konstant er åbne og jævnligt nævner i omgangskredsen, at der er brug for flere.

- Ellers flytter en af os pludselig, og så står vi med to, der er nødt til at kommer hver mandag. Der er flere, der har nævnt, at det er flot, vi har været selvsupplerende de seneste år, hvor vi løbende har hentet nye ledere fra IMU. Det kan være en fordel for fællesskabet, at vi kender hinanden fra Silkeborg IMU, hvor vi alle tre kommer. Nogle gange savner jeg dog en mere erfaren voksen, gerne en med børn. I de andre klubber i Silkeborg er der ledere, der selv har børn. Det savner jeg nogle gange, slutter Ellen.

Klubben flyttede efter børnene

Alice Norup Mogensen tænkte ud af boksen, da skolen i Strandby lukkede. Hvis børnene flytter, så flytter klubben også.

- Måske skal man fortsætte på en anden måde. Måske skal klubben ikke ligge lige efter skoletid, måske er det Messy Church, der skal til i vores by, siger Alice, der mener, at man jævnligt skal spørge, hvad der fungerer bedst i ens område.

- 14. september starter vi op med børneklub først, og direkte derefter med juniorklub. Hvis der kommer bare fire-fem børn i en eller begge klubber, så fortsætter vi, fortæller Alice, der synes, at man altid skal huske på, hvor afgørende det er for et barn, at der er voksne, der fortæller dem om en Gud, som hjælper og svarer på bøn.

Hjælp uden ansvar
Alice kan godt være frustreret over, at der ikke er flere, der vil være med som frivillig leder. Men så tænker hun ud af boksen igen.

- Hvad kan vi så gøre? Vi prøver at dele det op i mindre bidder, fx den første onsdag i hver måned. I dag vil alle jo så meget, så det kan være svært at sige ja til hele pakken ved at være frivillig leder. Noget andet, der har virket supergodt, er, at jeg har hyret nogle ældre damer til at bage brød og kager.

Andre har selv budt ind med at agere bedstemor. De kommer og er der og hjælper med aktiviteter.

- Den ældre aldersgruppe signalerer noget helt særligt. Når de står uden lederansvar, men bare er der, så har de en nærvær og ro, som betyder meget for børnene.