HOPPEKIRKE
Hvis I vil ha' byens opmærksomhed, så skal I leje vores oppustelige kirke!
Kirken består af et kirketårn med rutsjebane og et kirkeskib til leg og tumlen med præst, kirkegængere, kirkebænke, døbefont og knæfald.
De to moduler måler tilsammen 12 x 4,6 meter.
I kan leje kirken alene eller sammen med alt det andet i Evigglad. I kan også vælge at få en konsulent med ud til bibelfortælling, trylleri eller hvad der nu lige passer til jeres arrangement.
Se hoppekirken blive pustet op:
Det er en god idé et reklamere for jeres arrangement i kirkebladet, klubprogrammet, på byens Facebook-side osv. Lokalaviser bringer hellere end gerne lokalt stof.
Download billedet her
Evigglads hoppekirke skaber glæde og samtaler
Hoppekirken fra Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler er mere end bare sjov og leg. Den har vist sig at være et fantastisk redskab til at samle børn og familier – og til at formidle evangeliet på en anderledes måde.
Et blikfang for både børn og voksne
På Sjælland var hoppekirken i sensommeren 2024 en kæmpe succes, hvor den blev brugt ved 16 arrangementer. Mange kirker nåede ikke engang at booke den, fordi interessen var så stor.
I Solvang Kirke på Amager blev hoppekirken brugt både til sommerferieaktiviteter og en friluftsgudstjeneste. Sognepræst Jonathan Hauge Noldegaard fortæller:
- Det er en sjov måde at være kirke på, især når vi er udenfor vores vante rammer. Børnene elsker den, og den giver os mulighed for at være synlige på en helt ny måde.
Møder nye mennesker
Kim Kristiansen, konsulent i DFS, har oplevet, hvordan hoppekirken åbner døre til nye samtaler:
- Familier, der normalt ikke ville opsøge kirken, bliver nysgerrige. Hoppekirken giver os en oplagt mulighed for at dele troen og skabe relationer.
Hoppekirken er blevet en central del af DFS’ arbejde med at gøre evangeliet levende og nærværende – og det er tydeligt, at den skaber glæde og forandring, hvor den kommer frem.
Vil du høre mere om hoppekirken eller DFS’ arbejde, så kontakt Rudolf (Jylland/Fyn) eller Kim (Sjælland/Øerne).