Thanksgiving og høstfest T194
Hvorfor fejrer man thanksgiving? Det har noget at gøre med nogle indvandrere, der hed pilgrimme og indianere, der hjalp dem med at så de rigtige afgrøder. Læs mere under Baggrund og traditioner. Hvornår er det thanksgiving? Thanksgiving er fjerde torsdag i november. Thanksgiving 2024 er torsdag den 28. november. Er thanksgiving og høstfest det samme? De to traditioner udspringer ikke af det samme, men begge fejrer en god høst og at det er Gud, der gav den gode høst. For mange i dag er den religiøse del dog nedtonet, og thanksgiving er blevet en højtid, hvor det primært er den særlige mad og familien, der betyder noget. Hvad spiser man til thanksgiving? Kalkun og græskartærte kender mange, men kig under Mad og se mere. Her på siden kan du finde masser af inspiration til at formidle taknemmelighed i forbindelse med høstfest og thanksgiving for børn. God fornøjelse!- Hvad handler det om
En nordamerikansk høstfest
Thanksgiving er en slags høstfest, der primært fejres i USA og Canada. Thanksgiving er en dag, hvor man takker for sin familie og venner og deler måltid med dem. I USA fejrer man det den fjerde torsdag i november. I Canada fejres den lidt tidligere og er den anden mandag i oktober. Det skyldes, at høsten slutter tidligere der. Thanksgiving er en kristen højtid, men den er opstået på baggrund af bestemte nationale begivenheder, og derfor er den ikke særlig udbredt andre steder end i USA og Canada, hvor begivenhederne fandt sted (Se mere under historisk baggrund nedenfor på siden).Vi har også holdt høstfester i Danmark
I Danmark vil vi nok sige, at det særligt er ved høstfester, at vi takker Gud og hinanden. I gamle dage var datoen den 29. september, men i dag holder de fleste den i løbet af september. Høstfest er en meget gammel tradition, der stammer helt tilbage fra 1800-tallet. I gamle dage krævede det ofte mange mennesker for at få høsten i hus. Man holdt derfor høstfesten for at fejre, at man var færdig med høsten og for at takke alle dem, der havde hjulpet til med høsten.En afskaffet helligdag
Tidligere har det faktisk været en decideret højtid, der hed mikkelsdag, hvor fejrede englede som budbringere fra Gud - særligt ærkeenglen Mikael. Dagen hed også michaëlisdag - og det er der bl.a. en kirke i Fredericia, der hedder den dag i dag: Michaëlis Kirke.I 1770 blev dagen afskaffet som helligdag - sammen med 10 andre helligdage. Tre af dem blev dog flyttet til nærliggende søndage, men så gav de ikke længere en fridag!
Men vi høster jo ikke ...
I dag er der ikke så mange af os, der er med til at høste, men vi har også en masse at sige tak for i dag, og vi kunne også have brug for at blive mindet om Guds gaver til os og sige tak til hinanden. Biblen er fuld af tekster, som vi kan bruge til at fejre thanksgiving eller høstfest med. Vi har også rigtig mange sange, som kan synges. Ofte vil vi synge salmer som “Nu falmer skoven”, eller “Vi pløjed' og vi så'de”.Vi har her i vores inspiration valgt at slå thanksgiving og høstfest sammen, da man kan bruge vores idéer til begge dele.
Hvad betyder det for børnene?
De fleste børn holder af at feste og være sammen med andre om det. Det gælder fx traditioner som jul, fødselsdag, MGP-fest, fastelavnsfest osv. Når vi taler om høstfest eller thanksgiving, er det ikke noget, børnene ofte lægger så meget i. Men her er der faktisk mulighed for at minde børnene om alt det, de har fået givet fra Gud. Gud har givet os alt, vi har, og han bliver ved og ved med at give. Han er den store GIVER.Derfor kan børnene også producere alt det, de vil og give det videre. Børnene kan både være kreative med det, der skal spises, og det de kan lave og også med alt det, de kan hjælpe med. Er der fx noget i kirken eller hos private, som børnene kan hjælpe med til?
For os voksne er det en god og vigtigt mulighed, for at vise at alle kan bidrage med noget. Alle børn har nogle evner eller en viden, som andre har brug for, og som vi kan være taknemmelige for.
At være taknemmelig
Hvad betyder det at være taknemmelig og sige tak? Når vi siger tak, fortæller vi, at der er nogen, som har gjort noget for os, måske fordi vi ikke selv kunne. Vi sætter os selv i en ydmyg position overfor den, vi siger tak til, fordi vi erkender, at de har gjort noget for os.Når jeg siger tak for mad til mor eller far, så erkender jeg ydmygt, at de har brugt tid, penge og ressourcer på, at jeg kan sætte mig til bords og nyde maden. Og uden dem skulle jeg selv bruge tid og kræfter på madlavning, som jeg nu, i stedet for, kan bruge på noget andet.
Når vi siger tak til Gud, så er det en ydmyg bekendelse af, at det i sidste ende er ham, der har givet os alt, og uden ham, vil vi intet have.
- Thanksgiving - baggrund og traditioner
Historisk baggrund: Hvorfor fejres thanksgiving?
En gruppe mennesker, som blev kaldt for pilgrimme, var i starten af 1600-tallet på en lang rejse fra England til den nye verden på den anden side af Atlanterhavet for at kunne få lov til at tilbede Gud frit.
På vej over havet blev deres skib fanget i et stormvejr, så de endte med at ankomme længere mod nord (i det som i dag er USA), end de oprindeligt havde sigtet efter.
Skibet ankom også senere end planlagt, så de lagde først til land i december måned. Da var det for sent for dem at så og høste afgrøder på markerne, så de kunne få mad.
Vinteren var også hård og med meget sne, så færre end halvdelen af de oprindelige pilgrimme overlevede vinteren over.
Fik hjælp af indianerne
Indianerne, som levede i området, var først bange for disse nye mennesker, der var ankommet, men de så også, at de havde brug for hjælp. Derfor, da foråret kom, hjalp indianerne med, hvilke afgrøder der var gode at dyrke i det klima, de var ankommet til.Da høsttiden kom i oktober, var pilgrimmene så taknemmelige, at de besluttede sig for at holde en kæmpe fejring og brugte det som en mulighed for at sige tak, både til Gud og til indianerne, for at de havde hjulpet dem med at overleve.
Dét var den første taksigelsesfejring i det område, som nu er USA.
Borgerkrig og en sej præsident
200 år senere er pilgrimmenes område blevet til USA. Men der var udbrudt borgerkrig i landet. Dem som boede i nord ville have at landet skulle være på én måde, og dem som boede i syd på en anden måde. Derfor kæmpede de mod hinanden.Midt i krigen, i 1863, valgte præsidenten, Abraham Lincoln, at der skulle være en specifik dag, som skulle bruges til at sige tak. Det kan virke underligt at have fokus på taknemmelighed midt i en krigstid, hvor det er svært at være taknemmelig, men Lincoln ville gerne anerkende, hvordan Gud stadigvæk velsignede dem, og samtidig udvise taknemmelighed overfor de mennesker, som tog sig af de sårede soldater.
Derfor valgte Lincoln, at den fjerde torsdag i november skulle bruges til at sige tak til Gud for hans mange velsignelser i livet. Sidenhen blev det også en officiel fridag i landet.
Siden den dag i 1863 er det noget, der fejres hvert år i USA.
Traditioner
Kalkunen
Mange amerikanere fejrer thanksgiving ved at spise kalkun. Ofte sammen med kartoffelmos med sovs og en ret som kaldes stuffing - en blanding af brødstykker, mælk, æg og krydderier, som oprindeligt blev tilberedt inde i kalkunen.
Der bliver spist 46 millioner kalkuner i USA til thanksgiving.
Hvert år benåder præsidenten en kalkun, som får lov til at leve - i hvert fald et år mere.
Græskartærte
Festmåltidet afsluttes mange steder med en græskartærte til dessert.
Den serveres med vanilleis eller flødeskum til.
Takke-runde
Inden man spiser sammen, er der mange steder tradition for, at man tage en runde omkring bordet og nævner en eller flere ting, man er taknemmelig for.
Nu’ det jul igen!
Thanksgiving markerer også for mange amerikanere overgangen til advents- og juletiden. Efter thanksgiving kommer juledekorationerne frem, og i radioen begynder man at kunne lytte til julemusik.
Black friday
Selvom black friday altid er dagen efter thanksgiving, så har dagen med gode tilbud i butikkerne ikke noget med thanksgiving at gøre.
Black friday markerer derimod det tidspunkt på året, hvor de fleste butikker begyndte at lave overskud og få sorte tal på bundlinjen - deraf navnet: Sort fredag.
- Bibelfortælling
Her finder du fire forslag til bibeltekster (som levende fortællinger) samt to andagter, som alle kan benyttes til thanksgiving eller høstfest.
Ligesom pilgrimmene i USA fik hjælp fra en uventet kant, da det lokale folk hjalp dem med at dyrke jorden og få mad (se historisk baggrund), kan vi læse beretninger i Bibelen, hvor Gud sørger for, at mennesker får, hvad de har brug for. Nogle gange på meget uventede og fantastiske måder, som der er grund til at takke for.
Tag udgangspunkt i en af beretningerne eller andagterne til at fortælle om, hvordan Gud giver os, hvad vi har brug for, og at vi altid kan takke ham.
Fire levende fortællinger
Bespisningsunderet (Tekst: Joh 6,1-15)
Ruth (Tekst: Ruth 1,1-4+16;2,11-12;4,9)
Elias – en krukke der aldrig bliver tom (Tekst: 1 kong 17,1-16)
Paulus i fængsel (Tekst: ApG 16,16-40)
To andagter om at takke
- Om gaver
- Om at være taknemmelig
Bespisningsunderet
En levende fortælling er en opdigtet fortælling, hvor man møder Bibelens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes synsvinkel. Klæd dig ud, og vær den person, som her er beskrevet. Eller læs fortællingen op som en hilsen.
Fortæl til sidst om, hvordan Gud kan bruge os, ved at vi kan give noget af det, vi har videre til andre. Brug evt. spørgsmålene nedenfor og tilpas dem din målgruppe.
Drengen med madpakken (Joh 6,1-15)
”Hej! Jeg hedder Asram. Jeg vil fortælle jer om en fantastisk oplevelse, jeg har haft. Det var her den anden dag. Jeg var ude at lege, men blev forstyrret af en gruppe mennesker, der kom løbende forbi. Jeg blev nysgerrig – hvad skulle alle de mennesker? Jeg spurgte dem og fik at vide, Jesus var på vej. Wow, Jesus! Ham havde jeg godt hørt om. Det var ham, der kunne gøre syge raske igen. Ham måtte jeg bare møde. Så jeg skyndte mig hjem og fik min mor til at lave en madpakke med to fisk og fem brød. Og så var jeg ellers smuttet. Jeg løb så hurtigt, som mine ben kunne holde til.
Vi fandt Jesus, og flere og flere mennesker kom hen til ham. De ville også være sammen med ham. Nogle havde en syg ven, søster eller mor med. De håbede, Jesus ville helbrede dem.
Jesus gik rundt imellem os. Han lagde hænderne på de syge, så de blev raske. Han snakkede med de fattige. Han legede med børnene. Nogle gange talte han højt om Gud. Timerne gik, og det var bare SÅ dejligt at være sammen med Jesus. Inden vi havde set os om, var det blevet mørkt. Der var nogle, som begyndte at snakke om, at de var sultne. Men de vidste ikke, hvordan de skulle få noget mad. Vi var nemlig i et øde område, og der var lang vej hjem.
Jeg var også begyndt at blive sulten og så på min madpakke. To fisk og fem brød. Det var lige akkurat nok til, jeg selv blev mæt. Men hvad med alle de andre? Jeg kunne da ikke spise min madpakke for øjnene af alle andre, som var sultne?
Midt i det hele kom en mand hen til mig og sagde, jeg skulle følge efter ham. Vi gik hen til Jesus, og manden sagde til ham: ”Jesus, denne dreng her har fem brød og to fisk. Men det er jo slet ikke nok til, at alle vil blive mætte. Vi kan umuligt dele den lille madpakke ud mellem alle dem, som er her. Det er jo mindst 5000 mennesker.”
Jesus svarede: ”Få folk til at sætte sig.” Og det var så her, det skete. Jeg ville nok kalde det for et mirakel.
Jesus tog de fem brød og to fisk, og han rakte dem op mod himlen. Og så begyndte han at dele maden ud.
Jeg forstår virkelig ikke, hvordan det kan lade sig gøre. Men Jesus og hans disciple blev ved med at dele ud af min lille madpakke. Da alle var blevet mætte, samlede de resterne i nogle kurve. Og tænk engang. Der var hele 12 kurvfulde mad tilbage.
Sikke en vidunderlig dag, hvor Jesus kunne bruge lille mig og min madpakke!
Jesus, ham vil jeg altid følge, for jeg har selv set, hvordan han hjalp mig og alle de andre, som var der den dag.
Jeg vil altid huske på dagen, hvor min madpakke var stor nok til at mætte mange, mange, mange mennesker, fordi Jesus havde gjort noget ved den.”
Til samtale
- Hvad mon Gud kan bruge jer til?
- Har I oplevet, at I har haft lidt, som gav glæde for andre?
- Er der nogen, man ikke har lyst til at hjælpe?
- Hvordan er det at dele sine ting med andre? Er det altid let?
- Overvej, om du mon har noget legetøj derhjemme, som andre kan få glæde af.
Ruth
En levende fortælling er en opdigtet fortælling, hvor man møder Bibelens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes synsvinkel. Klæd dig ud, og vær den person, som her er beskrevet eller læs fortællingen højt.
Tal bagefter om, hvem der hjælper i fortællingen, læg mærke til at der mange, man kan sige tak til i fortællingen. (Se evt. mere om det at takke i afsnittet: Hvad handler det om). Brug evt. spørgsmålene til sidst og tilpas dem din målgruppe.
Ruth fortæller (Ruth 1,1-4+16;2,11-12;4,9)
“Hej med jer, jeg hedder Ruth. Nu skal jeg fortælle jer lidt om mit liv, og hvad jeg har oplevet, men jeg begynder et helt andet sted.
Engang var der en kone som hed No’omi. Hun malede korn til mel og bagte dejligt brød til sin familie. Engang kom der desværre et år, hvor kornet ikke ville vokse. Det visnede på marken. Derfor havde No’omi snart ikke mere mel at bage brød af. Og der var ikke nogen, der kunne hjælpe hende, for alle andre folk i landet gik også rundt og var sultne. Der var nemlig hungersnød i landet.
Så rejste No’omi, hendes mand Elimelek og deres to sønner fra byen Betlehem til et nyt land. Da de havde boet der i nogen tid, døde No'omis mand, og hun havde nu kun sine to sønner tilbage. Sønnerne giftede sig med nogle piger i landet. Den ene hed Orpa, den anden var mig, Ruth. Desværre skete der det, at sønnerne også døde, så nu havde jeg, Ruth, mistet min mand. Det var en rigtig svær tid, og jeg var meget ked af det.
Pludselig besluttede No’omi, altså min svigermor, sig for, at hun ville tage hjem til Betlehem, hvor hun kom fra. No’omi sagde til os, sine svigerdøtre, at hun syntes, at vi skulle tilbage til vores egen mor og far.
Orpa besluttede at tage hjem, men jeg kunne ikke, jeg klyngede mig til No’omi og sagde: »Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; og den Gud, som du tror på, vil jeg også tro på. Da No’omi så, at jeg var fast besluttet på at følge hende, opgav hun at overtale mig, og så fulgtes vi ad til Betlehem. Jeg var så spændt på at se det sted, som jeg havde hørt så meget om.
Da vi kom til Betlehem, blev der røre i hele byen, og kvinderne sagde: »Det er jo No’omi!« Men hvem er det, hun følges med, og hvor er hendes mand og hendes børn? Og så måtte No’omi fortælle, hvad der var sket.
Huset lå der endnu som før, og No’omi og jeg flyttede ind. Det var en dejlig sommer, og rundt om os var folk i gang med at høste. Men vi havde jo ikke noget at høste, så vi kunne ikke bage brød.
En dag sagde jeg til No’omi: ”Jeg vil gå ud på en marken og samle korn efter dem, som er ved at høste.”
Og så gik jeg ud på en mark og samlede korn efter høstfolkene. Nu var det sådan, at den mark, jeg tilfældigvis kom hen til, tilhørte Boaz. Han var i familie med No’omi, men det vidste jeg slet ikke. Boaz, der netop var kommet ud på marken, sagde til høstfolkene: ”Hvem er den pige, der samler mit korn op?” De fortalte ham, hvem jeg var, og så kom han hen til mig og sagde: ”Hør her, min pige. Du skal ikke gå hen og samle på nogen anden mark - du må gerne få korn fra min mark”.
Jeg kastede mig til jorden og sagde til ham: ”Hvordan kan det være, du er så god ved mig, du kender mig jo ikke?”. Boaz svarede mig: ”Jeg har hørt om alt det, du har gjort for din svigermor efter din mands død.”
Jeg var målløs, og tænk, da det blev spisetid, blev jeg inviteret til at spise sammen med høstfolkene, og de rakte mig noget ristet korn, og jeg kunne spiste mig mæt.
Da det blev aften, bar jeg alt det hjem til min svigermor, og da hun så, hvor meget jeg havde samlet, spurgte hun: ”Hvor har du dog samlet så meget henne i dag?” Så fortalte jeg, at jeg havde samlet hos Boaz.
Da blev hun glad og sagde: »Den mand er jeg i familie med. Bliv hos ham, og saml alt det, du kan, for han er en god mand.” Vi takkede Gud, fordi han sørgede så godt for os.
Og så skete der faktisk noget fantastisk: Boaz og jeg blev rigtig glade for hinanden, og derfor giftede vi os. Jeg var jublende lykkelig. Nu behøver jeg ikke mere sulte, nu kan jeg spise mig mæt hver dag, og jeg kan sørge for min svigermor, som havde hjulpet mig så meget.
Nu forstod jeg, at den Gud - som No’omi havde lært mig at tro på - ham kunne man regne med.”
Til samtale
- Hvorfor mon Ruth kunne takke Gud, hun havde da været igennem meget?
- Behøver man at sige tak for de ting, som gror i ens egen have?
- Er der mennesker, som du har fået noget særligt af?
- Synes du, det er nemt at sige tak?
Elias – en krukke der aldrig bliver tom
En levende fortælling er en opdigtet fortælling, hvor man møder en bibelsk person live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes synsvinkel. Klæd dig ud, og vær den person, som her er beskrevet, eller læs beretningen op.
Tal til sidst om, hvordan Gud hjælper dem, og om hvordan han hjælper os i dag. Brug evt. spørgsmålene nedenfor, og lav dem om, så de passer til din målgruppe.
Elias fortæller (1 Kong 17,1-16)
”Hej med jer. Jeg hedder Elias, og jeg er en profet. Ved I, hvad det er? Det betyder, at jeg nogle gange får en besked fra Gud, som jeg skal bringe videre til nogle mennesker. Det er måske lidt svært at forstå, men Gud er jo ikke her nede på jorden, og derfor bruger han nogle bestemte mennesker til at fortælle hans ord videre. Det er ikke altid gode ting, jeg skal sige videre. Men jeg stoler på, at Gud passer på mig. Lige nu bor jeg hos en kvinde, som Gud har ladet mig møde. Og det er et sted langt væk fra kongen, for han er godt og grundigt sur på mig. Ved I hvorfor? Jo, for nogle måneder siden sagde Gud, at jeg skulle gå op til den store konge Akab og give ham besked om, at Gud ville straffe ham, fordi han havde lavet en gudefigur, som han bad til. Kongen havde sagt til folket her i Israel, at de skulle glemme Gud i Himlen og kun bede til den her gud, som hedder Baal. Nu ville Gud straffe Akab ved ikke at lade det regne i meget lang tid. Og ja, sådan blev det. Solen har skinnet i mange dage nu, og alt er visnet, og vandhullerne er tørret ud, så nu har folk ikke noget korn at lave brød af, og de er godt sultne og tørstige. Derfor er jeg på flugt fra kongen, for han har sendt soldater ud for at fange mig. Han mener, det er mig, der er skyld i ulykken. Men Gud har sørget så godt for mig. Først viste han mig et sted ved en lille bæk, hvor jeg kunne gemme mig. Og hver dag kom der mad dumpende ned fra himlen. Gud sendte store fugle med brød og kød. Har I nogensinde set fugle flyve med madpakker? Og senere, da vandet i den lille bæk tørrede ud, sagde Gud, at jeg skulle rejse videre til en by, der hedder Sarepta. Her bor en kvinde alene sammen med sin søn. Gud havde sørget for, at hun mødte mig, da hun var ude at samle brænde. Jeg bad hende give mig lidt at drikke og spise, for jeg havde gået i mange timer i varmen. Men hun havde næsten intet mel og olie tilbage, så om ikke mange dage måtte hun og hendes søn lægge sig til at dø af sult. Hvor forfærdeligt. Jeg bad til Gud om hjælp, og der skete noget helt fantastisk. Da kvinden var færdig med at bage brød af det sidste mel, så var krukken fyldt med mel. Hvor er Gud stor. Vi blev så glade. Nu behøver vi ikke at sulte, for Gud sørger for os.”
Til samtale
- Tal om, hvordan Gud leder Elias. Kender I andre som Gud kan lede?
- Tal om, hvordan det er altid at have den mad, man har brug for.
- Tal om, at det ofte er andre ting end mad, vi ønsker os.
Paulus i fængsel
En levende fortælling er en opdigtet fortælling, hvor man møder Bibelens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes synsvinkel. Klæd dig ud, og vær den person, som her er beskrevet.
Bliv også inspireret af samtaleafsnittet nedenfor: Sig TAK, ikke AK, og tilpas spørgsmålene til din målgruppe.
Paulus fortæller (ApG 16,16-40)
”Hej. Jeg hedder Paulus, og jeg er egentlig en upopulær mand! Jeg har nogle fjender, som ikke kan lide mig. En af grundene er, at jeg fortæller om Jesus, at han har levet, og han døde og opstod igen.
Mine fjender vil gøre alt for at få mig i fængsel. Det kan være ret svært og hårdt, men nu skal I bare høre, hvordan Gud hjælper mig. Gud hjælper mig hver eneste gang, jeg har det svært.
Min rejseven, Silas, og jeg mødte en pige, som havde en spådomsånd i sig, som kunne spå om fremtiden. Hun kunne fortælle folk om, hvordan deres liv ville være i fremtiden. Hun stod sammen med to mænd, som tjente penge på det. Folk gav penge til de to mænd, og så fik de at vide, hvordan deres fremtid ville blive.
Jeg kunne se, det ikke var godt for pigen at kunne spå, fordi hun fortalte ting om Gud, som ikke passede. Derfor jog jeg den onde ånd ud i Jesu navn. Denne onde ånd forlod pigen med det samme. De to herrer, som havde tjent penge på hendes spådomsånd, blev vrede, og vi blev sat i fængsel. I fængslet sad vi spændt fast, så vi ikke kunne bevæge os nogen steder. Det var ganske forfærdeligt.
Vi begyndte derfor at synge lovsange til Gud. Og her skete der det mest utrolige - jorden rystede - dørene sprang op - og lænkerne faldt af. Både hos Silas og mig, men også hos alle de andre fanger. Fangevogteren var ude af sig selv – han var bange for, at alle fangerne ville være væk, så han ville slå sig selv ihjel. Jeg sagde til ham: ”Vi er her alle sammen.”
Han løb bange ind til os, kastede sig ned foran os og spurgte: ”Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” Jeg svarede ham: ”Tro på Gud. Så skal du blive frelst.” De næste par timer fortalte vi fangevogteren og hans familie om Jesus.
De blev alle glade og blev døbt. De ville gerne tro på Jesus. De jublede, så glade var de. Vi blev løsladt igen og kunne fortsætte vores rejse!"
Til samtale
Sig TAK ikke AK
Tak og ak er to ord, som er næsten ens, men har vidt forskellige betydninger. Og for mange mennesker er det ak, som falder os mest naturligt.
Livet går op og ned, og vi kommer ikke udenom at vi oplever ak: Ensomhed, mobberi, død, sygdom, flytning, smerte etc. Men midt i alle disse ak-tider, skal vi huske at sige TAK. Det kan vi bl.a. lære af Paulus. Imens han sidder i de dybeste fængselsceller, opmuntrer han til taknemmelighed og fortæller om, hvordan han selv er taknemmelig overfor Gud.
Paulus siger TAK i AK, ligesom den amerikanske præsident, Abraham Lincoln, opfordrede til i 1863 (Se historisk baggrund). Paulus siger ikke tak FOR ak. Han er ikke taknemmelig for, at han sidder i fængsel, og vi skal heller ikke være taknemmelige for, når vi oplever ak. Men på trods af at han sidder i fængsel, er han taknemmelig og fortsætter sin lovsang til Gud.
Sig ikke tak FOR ak, men husk at sige tak i ak! Og hvis ikke du kan finde andet at takke for, så kan vi altid være taknemmelige for Jesu død på korset og vores håb om evigt liv.
- Tal om, hvordan det må have været at være i fængslet.
- Hvad synes du er nemmest at lægge mærke til, TAK eller AK?
- Hvorfor tror du Paulus og Silas fik ideen til at synge lovsange?
- Kan man altid finde noget at sige tak for?
Andagt om at være taknemmelig
Medbring evt. en agurk, tomat, æble eller kastanie.
Har du prøvet at se en agurkeplante vokse? Når det er forår, og tingene begynder at komme frem i drivhuset, så vokser planterne og grøntsagerne hurtigt frem.
Måske har du også oplevet, hvordan et æbletræ kan vokse op og få frugter? Eller hvad med en kastanie - den kan også kan vokse sig stor og blive til et stort træ, hvor nye kastanjer kan vokse på.
Nogle gange kan man kigge på sit liv og være lidt ked af det, fordi der er så meget, man ikke har, eller der er ting, man gerne vil have. Fx en telefon, noget nyt tøj, eller en ny skoletaske. Der er så mange ting, vi kan ønske os hele tiden. Men i virkeligheden har vi så meget. Prøv at kigge på det, du har på. Du har måske både undertøj, strømper, sko, ur, bukser, hårbånd osv. Og hvad har du derhjemme på dit værelse? Du har nok mange ting, men du har også andet end ting. Du har også en familie, en skole og nogle venner. Du har også masser af muligheder at tage dig til. Hvis du tænker på dit liv, vil du opleve, at du har fået meget givet. Mon du nogensinde vil kunne blive færdig med at nævne alt det, du har fået?
I Danmark er vi meget heldige; vi har fået meget. I andre lande er de meget fattige. Gud giver os mennesker forskellige vilkår, men han ønsker, at vi skal sige tak for det, vi har fået.
I Bibelen kan man læse et vers, der siger: ”Sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus”. 1 Thess 5,18.
Det er en god idé at øve sig i at glæde sig over alt det, vi har fået af Gud. Han har velsignet os så meget. Gud hører, når vi synger sange og beder til ham, og det glæder han sig over. Han glæder sig over, at vi takker ham, fordi han er så gavmild. At han er gavmild betyder, at han deler meget med os.
Når vi siger tak, modtager vores gavmilde Gud en tak fra os med det samme. Den sætter han stor pris på. Så lad os endelig huske at synge alt det, vi kan, og når vi kan. Gud glæder sig over det.
Måske kender du et bordvers, der hedder: “Alle gode gaver de kommer ovenned.” Det bordvers er inspireret af et bibelvers, der hedder: ”Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven” Jak 1,17. Ja, Gud er gavmild; lad os huske at takke ham for det.
Til samtale
- Kan du nævne tre ting, som du har været glad for i dag?
- Kender du nogle, som er gode til at være glad for det, de har fået?
- Hvorfor tror du, at Gud har givet os så meget i Danmark?
- Er du altid glad for det, du har fået?
- Synes du, Gud er gavmild hver dag?
Andagt om gaver
Medbring en gave. Der kan evt. være noget, I kan dele til sidst.
Kender I det, at man har fået lige den gave, man ønskede sig. Man bliver simpelthen så glad. En gave kan være mange ting. Det kan fx være en mobiltelefon eller en tur i et sommerland eller en lillesøster eller en hund, eller måske får man besøg af en ven. Nogle af de gaver man får, kan man blive så glad for, at man næsten ikke kan være i sin krop, men får måske bare lyst til at springe af glæde. Nogle gange er det godt for os at tænke over, at alt hvad vi har fået er fra Gud. Ja, selv vores tøj, mad, legetøj osv. Alt er gaver fra Gud.
Nogle af gaverne glemmer vi måske helt er gaver, fordi de er blevet en selvfølge, men selvom vi glemmer det, så er det gaver fra Gud, og han glemmer ikke at blive ved med at sende os gaver. Det kan måske godt være, at vi ikke lige får det, vi gerne ville have. Men vi har fået meget, og en god øvelse er at prøve at nævne så mange gaver, man kan komme på i løbet af et minut. Man kan sætte en sætning foran hver, så det kan lyde: “Tak Gud for mine røde sko”, “tak Gud for min madpakke,” osv.
Her i denne tid oplever vi virkelige, hvor mange gaver Gud giver os. Vi kan kigge i naturen. Tænk på alt det, der vokser frem, og som vi kan spise. Vi går og bor nærmest i et spisekammer. Vi har så meget, at vi næsten ikke opdager det.
Til samtale
- Kan du nævne fem ting, som du har set, der er vokset frem?
- Synes du, der er forskel på store og små gaver fra Gud? Kan du nævne nogle?
- Hvorfor mon Gud bliver ved med at give os de gaver, som vi slet ikke opdager?
- Video
Thanksgiving i Klub-Online
Det smager GODT!
Vis dette afsnit i den online børneklub, hvor Frederik fortæller bibelhistorie, synger og laver aktiviteter for børn 4-9 år.Afsnittet handler om høst ud fra Sl 34,9: "Smag og se, at Herren er God".
- Se hele hele afsnittet nedenfor. Du kan også følge linkene direkte til:
- Bibelfortælling: Smag og se, at Herren er god
- Aktivitetet: Frugt på den sjove måde
- Sang: Smag og se, at Herren er god
---
Fri fra skole, TAK!
I USA får man en dag fri fra skole for at bruge tid sammen med sin familie og sige tak til Gud! I Klub-Online ringer vi derfor til USA for at høre om, hvad thanksgiving er for en helligdag. Og så tager vi på tur for at finde ting, vi kan være være taknemmelige for her i Danmark - og det er ikke altid så let. Men så laver vi noget kreativt, som kan hjælpe os med at huske de ting, vi kan sige tak til Gud for.- Se hele hele afsnittet nedenfor. Du kan også følge linkene direkte til:
- Aktivitetet: Ud i naturen og finde ting at være taknemmelig for
- Leg: Stopdans
- Bibelvers: Sig tak
- Aktivitet: Kalkun af farvet papir og toiletruller
- Sange
Brug de forskellige sange i din formidling:
Thanksgiving-sang: Vi har altid nog't at takke for
En ny høstsang skrevet til denne temaside
- Se sangen på video nedenfor ...
- Download tekst og noder
- Download tekst og akkorder
- Download PowerPoint med teksten
Sangen er skrevet i 2022 af DFS-konsulent Elisabeth Holdensen og musikunderviser og lærer Brian Fomsgaard.
Læs evt. Salme 94, som sangen er inspireret af.
Til samtale
- Tal om, hvad sangen betyder, og hvad den ønsker at minde os om.
- Hvad er forskellen mellem vers 1 og vers 2? Hvad er der lagt vægt på?
- Hvordan synes I, tekst og melodi spiller sammen?
- Inspirerer sangen til at sige tak for andre ting?
Syng med
Brug sangforslagene fra sangbogen Syng med til at tale om trygheden i, at Gud giver os det, vi grundlæggende har brug for. Han går ved vores side, også selvom vi ikke altid synes vi oplever det.
1 Kære Gud, jeg takker dig
6 Kære gode Gud
8 Jubler hver en sjæl på jord
202 Vi pløjed' og vi så'de
203 Det er så herligt
209 Nu falmer skoven
Køb Syng med (som hardback - fås også med spiralryg)
Gospel-kids
Se sangene nedenfor ...
Min familie
- Vær opmærksom på, at enkelte kan have det svært ved sangen.
- Tal om, at selvom ens familie nok ikke er perfekt, så er der meget at takke for.
- Tal evt. også om andre områder, hvor alt ikke altid er perfekt, men der er meget at takke for. Det kan være Venner, Naturen, Voksne etc.
Nemlig taknemlig
- Tal om, at naturens storhed kan inspirere os til at sige tak for forskellige ting. Hvad inspirerer jer?
- Tal om at slutte dagen af på en positiv måde. Hvorfor kan det være en god idé?
- Analyse af højtidens salmer
Vi pløjed og vi så'de
Til høstgudstjenester og til thanksgiving er denne salme nærmest selvskrevet.
Året rundt er der mange, der bruger omkvædet som bordvers - netop for at sige tak for maden.
Der var engang en kendt forfatter og sangskriver, præsten Jakob Knudsen, der opdagede en 100 år gammel sang. Den oversatte han fra engelsk til dansk. Omkvædet er senere blevet et af de mest kendte vers at synge som bordvers – altså en takkebøn til Gud for maden på bordet. En tak for hans store kærlighed til os.
Syng salmen sammen og snak om den. Indholdet er måske mere velkendt for de, der kommer fra landet - som en langt større del af befolkningen gjorde i 1700- og 1800-tallet gjorde - men det med at takke for det, der opretholder livet, kan alle være med på.
SALMEN
Vi pløjed og vi så'de
DDS 730
Tekst: Matthias Claudius 1782 (tysk). Bearbejdet 1800. Jane M. Campbell 1861 (engelsk). Jacob Knudsen 1891 (dansk).
Melodi: J.A.P. Schultz omkring 1800 Gå til melodi
1
Vi pløjed og vi så'de
vor sæd i sorten jord,
så bad vi ham os hjælpe,
som højt i Himlen bor,
og han lod snefald hegne
mod frosten barsk og hård,
han lod det tø og regne
og varme mildt i vår.Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!2
Han er jo den, hvis vilje
opholder alle ting,
han klæder markens lilje
og runder himlens ring,
ham lyder vind og vove,
ham rører ravnes nød,
hvi skulle ej hans småbørn
da og få dagligt brød?Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!3
Ja, tak, du kære Fader,
så mild, så rig, så rund,
for korn i hæs og lader,
for godt i allen stund!
Vi kan jo intet give,
som nogen ting er værd,
men tag vort stakkels hjerte,
så ringe som det er!Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!OM Knudsen OG SALMENS BAGGRUND
Knudsen (1858-1917) var dansk præst, højskolemand og forfatter. Hans to mest kendte salmer er denne og Se, nu stiger solen af havets skød. Knudsen var kendt som en meget mand, der stillede meget høje krav til lydighed og autoritet, både til sig selv og andre. Han forsøgte at forene et kristent livssyn med naturen og realismen, hvilket begge hans kendteste salmer også bærer præg af: Her sanser og jubler mennesket over livet og naturen, Guds skaberværk og Guds gaver til os.
Salmen er navnligt baseret på bibelteksterne fra Luk 2,1-21 og Matt 2,1-12.
GENNEMGANG AF SALMEN
Salmen tager udgangspunkt i landmandens vilkår: Landmanden kan arbejde med at pløje og så (og i vore dage også gøde, sprøjte, måske vande og andre ting) – men dybest set afhænger det hele af, at kornet selv kan finde ud af at vokse. Og det kan det, fordi Gud har givet det evnen til det (Mark 4,26-29). Gud er den, der dybest set giver livet til hvert enkelt korn, der spirer. Gud er også den, der med sol og regn giver kornet det, der skal til, for at det kan gro op og blive modent, så det kan blive til brød til os og foder til dyrene.
Pointen i salmen er tydeligvis hentet fra Jesus' undervisning i Matt 6,25-34. Her taler Jesus om, at Gud (som han her kalder "vores himmelske Far") sørger for, at planter og dyr kan leve. På samme måde vil han også sørge for os mennesker. Når vi søger Gud og beder til ham, så lægger vi vort liv i hans hænder. Og så vil han sørge for os, ligesom han sørger for planter og dyr.
Vers 1
- "Sæd" = såsæd; det korn, man sår på marken.
- Ved en kold vinter kan sne lægge et tæppe på marken, så de små spirer ikke fryser i stykker.
Omkvæd
- "Ovenned" = alt godt, vi har i dette liv, kommer dybest set fra Gud. Gud er over os, derfor siges det, at det kommer ovenfra og ned til os.
- Næsten alle synger: ”Så tak da Gud, ja, pris da Gud” – men der står: ”ja, pris dog”, hvilket er en kraftigere opfordring til at takke Gud, end hvis vi bare siger "da" to gange i træk.
- "Alle gode gaver" fra Gud kan opsummeres i én ting, nemlig ”hans kærlighed”. Det er et stærkt omkvæd.
Vers 2
- ”Opholder” = holder liv i
- ”Runder himlens ring” = Gud har skabt hele verden
- ”Vove” = bølge. Gud har styr på vejret, som Jesus fx viste i Matt 8,23-27.
- ”Rører ravnes nød”: Gud har omsorg for alt levende, også denne fugl.
- ”Hvi skulle ej…” = ”Hvorfor skulle Gud så ikke også give sine børn dagligt brød?”
Vers 3
- ”Hæs” = et stativ til at tørre hø og halm på.
- Lege
TAK-stik-spil
Brug tændstikker til at fortælle om noget, du er taknemmelig for - og vind spillet med lidt held.
TAKKE-scrabble
Forberedelse
- Download spilleplade og print den.
- Print de to sider med bogstaver og tal dobbeltsidet (så du får tallene på bagsiden af bogstaverne).
- Klip bogstaverne ud og læg dem i en skål.
Spil
- Hver deltager skal have en spilleplade og en blyant. I kan også være sammen to og to.
- Den næste der har fødselsdag, begynder spillet og tager tre bogstaver uden at kigge.
- Nu må man bruge de tre bogstaver til at skrive et ord på sin plade som man er taknemmelig for. Hvis man har trukket ISK, kan man skrive IS.
- Kan man ikke skrive noget, er det den næste, der tager tre bogstaver.
- De bogstaver, man ikke kan bruge lægger man foran sig. Bogstaverne må gerne bruges senere.
- De bogstaver, man brugte, lægges i en bunke og må ikke bruges igen.
- Turen går videre og spillet stopper, når én har skrevet fem ord.
- Man må gerne skrive ordene på kryds og tværs.
- Når spillet er færdig, kan man vende de bogstaver om, som man har brugt, og se værdien af dem. Nu skal man regne sammen, og se hvem der har flest point og sige tillykke til vinderen.
Frugtsalat
Gæt, hvad jeg er glad for
Hver person finder på noget, som de er glade for og giver ledetråde til det. Se legekasse.dk/L499.
Kimsleg med madvarer
Se legekasse.dk/L904 for en variation af legen.
Kastaniespil
- Kreativitet
Takke-kikkert
- Lav en kikkert, og tegn ting, du er glad for. Prøv hinandens kikkert.
- Download forklaring her.
Tegn og gæt
- Tegn, hvad du er taknemmelig for.
- Lad de andre prøve at gætte, hvad det er.
Takke-kæder
- Hver gang vi siger tak for én ting, så er der en eller flere ting/personer, vi kan sige tak for.
- Fx med udgangspunkt i en kop kaffe, kan vi sige tak for baristaen, kaffebonden, kaffebønnen, vandværket, fødevarekontrollen, lagermedarbejderen, lastbilchaufføren etc.
- Og alle disse kæder ender med, at vi kan takke Gud for det hele.
- Lav lange guirlande-kæder, hvor I skriver ting, I er taknemmelige for på hvert led.
Lotusblomsten folder sig ud
- Skriv en takkebøn midt i papirblomsten og se, hvordan blomsten folder sig ud, når du lægger den i vand.
- Download skabelon og forklaring (to første sider i Boern_-_boennestationer.pdf) på legekasse.dk/L136
En benådet kalkun
- Lav en takke-kalkun ud af toiletrulle og pap.
- Se Frederik vise, hvordan du laver kalkunen i dette afsnit af Klub-Online (Linket går det stedet 25 min. 50 sek. inde i videoen. Se hele afsnittet her).
- Snak evt. om, hvordan den amerikanske præsident hvert år benåder en kalkun, og hvordan det kan minde os om, hvordan Jesus sørgede for, at vi kan benådes og få evigt liv, da han døde på korset - det er værd at sige tak for.
Brænd med lup
- Brænd med lup, og skriv eller tegn noget, du er taknemmelig for.
- Se legekasse.dk/L890.
Syng et bordvers
- Lær et nyt bordvers, eller prøv at skrive jeres eget.
- Brug evt. en kendt melodi, fx Mariehønen evigglad eller Skorstensfejeren gik en tur.
Tegn og gæt
- Leg tegn og gæt, hvor det er mad, der skal gættes.
- Fx risengrød, flæskesteg, boller i karry osv.
Kreativ med træernes blade
- Vær kreative med blade fra træerne. Se legekasse.dk/L554.
- Lav aftryk af blade fra træerne. Se legekasse.dk/L550.
- Lav lysestager med blade. Se legekasse.dk/L744.
Sten-fugle
- Lav fugle af sten på papir.
- Se legekasse.dk/L532.
Naturløb
- På tur i naturen.
- Lad dig inspirere af løbet fra legekasse.dk/L555.
- Mad
Taknemt brød
- Bag knækbrød eller brød eller frugttærter. Brug dine yndlingsopskrifter og søg opskrifter online.
Figurer af brød
- Lav figurer ud af bolledej. Se fx legekasse.dk/L707.
Thanksgiving Dinner
- Til en rigtig højtid hører det rigtige mad.
- DR har en samling med opskrifter på de forskellige traditionelle retter.
- Fest
Hold en sjov høstfest, og lad dig inspirere af nedenstående
- Klæd jer ud i landmandstøj
- Pynt op med halmballer og en trillebør med frugt og grønt.
- Syng: Æblemand, kom indenfor
Leg og konkurrencer
- Spil bowling med græskar.
- Fang æbler i vand med munden.
- Hæng æbler i en snor, og prøv om du kan spise dem med munden, uden at bruge armene.
- Leg stopdans eller ballondans.
- Smagsprøver på forskellige frugter og grønt. Evt. nogle som “blindsmagning”.
- Tril med kastanjer eller nødder. Hvem kommer tættest på et bestemt mål?
- Leg sækkevæddeløb.
- Lav kartoffelstafet på en spiseske. Del gruppen i lige store grupper. Deltagerne står på række. Nu skiftes de til at løbe med kartoflen ovenpå skeen fra A til B. Hvis kartoflen falder af, skal de løbe tilbage til, hvor de begyndte. Når de har gennemført, er det den næste i rækken, der skal løbe. Hvilken gruppe bliver først færdig?
Se flere idéer under Lege og Kreative idéer og aktiviteter.
- Forfriskning
Tærte
- Find opskrifter på nettet, og hold jeres eget thanksgiving-festmåltid (se link til retterne under Mad).
- I kan evt. nøjes med desserten, og hjælpe hinanden med at lave en lækker græskartærte.
Frugtsalat
- Gå evt. selv på æblerov i skoven eller i præstehaven (hvis I får lov), og høst frugt og bær til jeres frugtsalat.
- Bag kage eller tærte med frugter i.
Alle giver, alle takker
- Lad alle bidrage med noget, og lav et stort tag selv-bord.
Takke-runde
Inden man spiser thanksgiving-måltidet sammen i USA, er der mange steder tradition for, at man tage en runde omkring bordet, og nævner en eller flere ting man er taknemmelig for.
- Andre idéer
Klub Online
- Se afsnittet 100 TAK (Om høstfest).
- Se afsnittet Fri fra skole TAK (Om Thanksgiving og taknemmelighed).
Find meget mere om taknemmelighed i vores frø-serier
- Bespisningsunderet (Børnefrø 1 T243 + Juniorfrø 1 T433 + Juniorfrø 2 T473)
- Brylluppet i Kana (Børnefrø 1 T198 + Juniorfrø 3 T520)
- Elias og ravnene (Børnefrø 1 T276 + Juniorfrø 2 T469 + Juniorfrø 2 T474)
- Elias og enken i Sarepta (Børnefrø 2 T276 + Juniorfrø 2 T469 + Juniorfrø 2 T474)
- Ruth samler korn (Børnefrø 3 T317)
- Manna i ørkenen (Børnefrø 1 T204)
- Peters fiskefangst (Børnefrø 1 T236 + Juniorfrø 2 T471)
Til høstgudstjenester og til thanksgiving er Vi pløjed og vi så'de en nærmest selvskrevet salme. Find gennemgangen af salmen her på siden.