Jul for børn

Et barn er født i Betlehem

Til jul synger mange denne salme, både i kirke, skole, børnehave og derhjemme rundt om juletræet.

Salmen er en ørehænger pga. enkel melodi og mange gentagelser. Der er samtidig en masse godt at hente i salmens tekst.

Så syng salmen sammen og snak om den. Mange ord og vendinger er umiddelbart lidt svære at forstå (og et enkelt ord bliver ofte sunget helt forkert!), men her er det forklaret, så I kan snakke om dens indhold.

Salmen

Et barn er født i Betlehem
DDS 104
Tekst: Latin 14. årh. Tysk 1545. Dansk 1544. 1569. N.F.S. Grundtvig 1820 og 1845.
Melodi: 15. årh. / Lossius 1553. Tysk visemelodi omkring 1600 / A.P. Berggreen 1849 Gå til melodi

1
Et barn er født i Betlehem,
thi glæde sig Jerusalem!
Halleluja, halleluja!

2
En fattig jomfru sad i løn
og fødte Himlens kongesøn.
Halleluja, halleluja!

3
Han lagdes i et krybberum,
Guds engle sang med fryd derom:
Halleluja, halleluja!

4
Og Østens vise ofred der
guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja, halleluja!

5
Forvunden er nu al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja, halleluja!

6
Guds kære børn vi blev på ny,
skal holde jul i Himmel-by.
Halleluja, halleluja!

7
På stjernetæpper lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja, halleluja!

8
Guds engle der os lære brat
at synge, som de sang i nat:
Halleluja, halleluja!

9
Da vorde engle vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja, halleluja!

10
Ham være pris til evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja, halleluja!

OM GRUNDTVIG OG SALMENS BAGGRUND

Grundtvig skrev salmen i 1820 med inspiration fra en gammel latinsk hymne med to linjer og dette Halleluja, som blev gentaget.

Denne julesalme er kendt af mange børn og ofte brugt til julegudstjenester for børnehaver, skoler, juleaften m.m. Salmens enkelte vers og gentagelse af Halleluja er med til at gøre salmen enkel at synge.

Salmen er navnligt baseret på bibelteksterne fra Luk 2,1-21 og Matt 2,1-12.

Gennemgang af salmen

Grundtvig fortæller historien om Jesus, der bliver født i Betlehem (vers 1-4), hvem han er - en frelser (vers 5), og hvilken betydning det har for os­ – Vi blev ”Guds kære børn”, vi skal "holde jul i Himmel-by", vi skal "glade til kirke gå", vi skal ”vorde engle” og vi skal se "Guds milde ansigt” (vers 6-10).

Betydning af Halleluja
Fra hebraisk: 'lad os prise Gud'. Ordet er en opfordring til, at vi alle siger til Gud, at han er fantastisk, og det vil vi gerne takke ham for.

Vers 1
... thi glæde sig Jerusalem:

”Jerusalem” bruges ofte i salmerne i Bibelen som betegnelse for Guds folk. Englene fortalte, at Jesus' fødsel skulle bringe glæde til hele folket (Luk 2,10).

Vers 2
En fattig jomfru. Jesus' mor, Maria, var jomfru, og alligevel var hun gravid. Det er et mirakel, som Helligånden havde gjort (Luk 1,35). Hun tilhørte den fattige del af befolkningen.

Jesus er Guds søn og dermed naturligvis kongesøn. Grundtvig fremhæver her Guds paradoksale strategi: Han lader sin søn fødes under forhold, der er stik modsat af, hvad man skulle forvente: ikke på et slot, men i en stald.

Løn: Skjult; hemmeligt; ukendt. Maria, var ikke spor kendt og fødte sit barn i en stald, uden at nogen lagde mærke til det.

- Her beskriver Grundtvig, hvordan Himlens kongesøn blev født af en fattig jomfru. Her er et møde mellem det jordiske og det himmelske. En almindelig kvinde på jorden føder en søn på trods af, hun stadig er jomfru. Det er Guds ånd (Helligånden), der skaber barnet i hendes mave.

Vers 3
Krybberum: En krybbe, altså en beholder, hvorfra husdyr æder foder.

- Her er der igen et møde mellem det jordiske og himmelske. På trods af de fattige og usle tilstande synger Guds engle med (fryd) glæde om det. Guds engle hylder Himlens kongesøn i krybben.

Vers 4
Verset henter sit indhold fra Matt 2,1-12, hvor ”nogle vise mænd fra Østerland” kom med gaver - guld, røgelse og myrra. ud over at disse gaver var værdifulde, symboliserede de nogle meget vigtige ting ved det nyfødte barn:

Guld gav man til en konge. De havde ud fra stjernene beregnet, at barnet var jødernes konge.

Røgelse blev produceret af en velduftende og tørret bark fra træer i Østen. I templet blev det brugt af præsterne som symbol på røgelse. De vise mænd viser med denne gave, at barnet var guddommeligt.

Myrra er salve af harpiks, som bliver brugt til balsamering af de døde. Denne gave kan symbolisere, hvordan Jesus senere bliver salvet (Matt 26,6-13) inden hans død på korset. Samtidig er der også en sammenhæng mellem denne gave, og hvordan Jesus selv kalder sig for Messias/Den Salvede (Joh 4, 25-26).

NB: ”De hellige tre konger” er en folkelig benævnelse, Bibelen siger ikke noget om, at de var konger, eller at der var tre. Tretallet stammer nok fra, at der var tre forskellige gaver.

Vers 5
Forvunden: Besejret/overvundet. Mange synger ”forsvunden” – men det er ikke tilfældet. Verden er ikke blevet problemfri ved at Jesus kom. Men han kan redde os fra disse problemer.

Os er i dag en frelser født:

- For første gang i salmen henvender digteren sig direkte til læseren eller dem, der synger. Ordet os - hvem er det? Dette os kan betegnes som de kristne, men også et udtryk for, at det gælder alle mennesker.

Vers 6
Siden syndefaldet har vi mennesker ikke haft den rigtige forbindelse til vores himmelske Far. Jesus gav os dåben, hvor vi får del i alt det Jesus har gjort for os. Og dermed kan vi igen (”på ny”) blive Guds elskede børn og kalde ham ”far”.

”Himmel-by”: Et af Bibelens mange billeder på den nye og fuldkomne verden, som Guds børn får lov at leve evigt i, er netop en by. Nu glider billedet fra den julefest, den syngende har, til den fest og sang, der skal være i den nye verden:

Vers 7
”Stjernetæpper”: Grundtvig bruger et billede, der siger ”himmel”, der i Bibelen er et udtryk for den åndelige dimension og den nye verden.

Der skal vi også gå i kirke – vi skal samles med hinanden og med Gud og synge glade sange.

Vers 8
De glade sange skal englene lære os – de millioner af engle, der allerede nu står i himlen og synger til Gud ære (Åb 5,1-14). Det er sange om Jesus som frelser – ligesom den sang, englene gav hyrderne julenat (Luk 2,8-14).

Vers 9
Her siger Grundtvig noget, der strengt taget er sludder. Vi mennesker skal ikke blive (”vorde”) engle. Vi er meget nærmere Gud, end englene nogensinde kan blive det (Hebr 1,14). Men den dag, vi kommer til den store fest, får vi lov at gøre det, som kun englene kan her og nu: nemlig se Gud, sådan som han er.

Vers 10
Frelser bold: Herlige frelser.

Salmen slutter med en lovprisning af Jesus, fordi han blev født som frelser og givet som bror til Guds børn.

Gennem vers 5-10 er julesalmen en salme om den kristne tro. Jesus, der står i centrum som Guds søn, frelseren, der blev født på jorden, besejrede al nød ved hans død på korset og opstandelsen. Samtidig peger salmen også fremad mod det evige - den himmelske virkelighed, som venter Guds børn.

Dejlig er den himmel blå

Salmen er kendt og elsket og en af de mest sungne julesalmer. Det var allerede på Grundtvigs tid opfattet som en børnesang.

Salmen

Dejlig er den himmel blå
DDS 136
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1810 og 1853.
Melodi: C.E.F. Weyse omkring 1837. Jacob G. Meidell omkring 1840. Thomas Laub 1917. Gå til melodi

1
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.

2
Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted' mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.

3
Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.

4
Vise mænd fra Østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.

5
De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.

6
Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.

7
Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans Guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.

Om Grundtvig og salmens baggrund

Grundtvig skrev salmen omkring 1810 og 1811. Oprindeligt var salmen på 19 vers og var den første salme, som Grundtvig udgav. Den version, som i dag er på 7 vers, udarbejdede Grundtvig i 1853.

Sangen blev kaldt for "En børnesang", hvor versene er en fortælling om de tre vise mænd.

Han ville gerne dramatisere fortællinger i form af bibelhistoriske salmer, for at stoffet blev levende for læserne.

Stjernen som billede er centralt i salmen og bliver samtidig personificeret. Grundtvig har brugt nogle billeder, som børn kan forholde sig til.

Stjernen som billede er også det, der forbinder Bibelens fortælling om stjernen og nutidens læser i vers 6 og 7.

Det bibelske tekstgrundlag er fra Matt 2,1-12.

Gennemgang af salmen

Vers 1
En blå himmel med gyldne stjerner der blinker, smiler og vinker. Stjernerne får menneskelige egenskaber, hvor de kan blinke - det vil sige, de har øjne. De kan smile - de har en mund. De kan vinke - de har hænder. Stjernerne vil lede os op til sig. De vil have vores opmærksomhed.

Også Bibelen kan personificere stjernerne: Sl 148,1-3:Lovpris Herren i himlen, lovpris ham i det højeste! Lovpris ham, alle hans engle, lovpris ham, hele hans hær! Lovpris ham, sol og måne,
lovpris ham, alle lysende stjerner!

Vers 2
Det var midt i julenat - dvs. den nat, hvor Jesus blev født. Der var én stjerne, der lyste helt vildt meget op, med styrke som en miniudgave af solen. De andre stjerner på himlen bliver matte eller glansløse i forhold til den nye stjernes lysskær.

Man formoder, at det var en konjunktion af planeterne Jupiter og Saturn (fænomenet sker med nogle hundrede års mellemrum). I så fald blev Jesus født år 7 f.Kr. (!) - men tallet "år 0" blev først fastlagt mange hundrede år efter begivenheden, og her kan man let have lavet en fejl på 7 år.

Vers 3
Uden mage: Uden lige

Et sagn fra gamle dage:
- Det var blevet skrevet og fortalt, hvordan Gud ville sende jøderne en konge - en frelser - en Messias, der ville hjælpe dem. Dette må ”de vise mænd fra Østerland” på en eller anden måde have kendt til. De beskrives med et græsk ord, der brugtes om persiske magikere, filosoffer og stjernetydere. Da en del af det jødiske folk havde boet i dette land i en lang periode, er det ikke underligt, at de var i besiddelse af gamle jødiske skrifter, fx 4 Mos 24,17: En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel,

- Denne hersker ville blive født i Betlehem: Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå en, som skal være hersker i Israel (Mika 5,1).

Dette har stjernetyderne nok kombineret med at Jupiter tillagdes betydningen af ”Verdenshersker” og Saturn bl.a. symboliserede jødefolket: altså en verdenshersker fra jødefolket.

Vers 4
Vise mænd fra Østerland havde set denne nye stjerne og ville lede efter kongen for at tilbede/prise ham. De drog ud i verden ud på stand. Det vil sige, de tog straks af sted. De ville ikke vente med at se denne nye konge. Her var der noget, som var vigtigt: at finde den konge, som skulle fødes, og at kunne give ham gaver.

NB: ”De hellige tre konger” er en folkelig benævnelse, Bibelen siger ikke noget om, at de var konger, eller at der var tre. Tretallet stammer nok fra, at der var tre forskellige gaver.

Vers 5
Davids hjem/Betlehem:
- Iflg. jødisk tradition skulle den nye Messias stamme fra Davids slægt (Esajas 7,13-14). Tilknytningen til Betlehem og Davids slægt er afgørende for Jesu status som Messias.
- David er en stor konge, som voksede op i Betlehem.

I den oprindelige udgave af Dejlig er den himmel blå bliver der fortalt, hvordan vismændene først besøger kong Herodes i Jerusalem:

Klare stjerne ledte dem
lige til Jerusalem.
Kongens slot de gik at finde,
der var vel en konge inde,
men ej den de ledte om.

De vise mænd troede, at en kongesøn skulle findes på et kongeslot. Men det var ikke en almindelig kongesøn, der blev født. Det var Guds kongesøn, og han ville ikke blive en ganske almindelig konge. Han så ikke mægtig ud med det traditionelle kongeudstyr (spir og trone).

Guds kongesøn blev født af en fattig kone:
Det særlige ved denne nyfødte konge er, at hans mor er en almindelig kvinde, mens hans far er Gud.

Vers 6-7
Ligesom de vise mænd har vi også en ledestjerne, som kan føres os hen til Jesus Kristus. Grundtvig beskriver, hvordan vores stjerne er "hans Guddoms-ord". Her kan det tolkes som Bibelen, hvor Jesus taler. "Hans Guddoms-ord" skal lyse for vor fod. Her kan Grundtvig evt. være inspireret fra Sl 119,105: "Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti."

Så derfor er det en god ide at gå i kirke juleaften og høre Guds ord!

”Åbenbare”: Gud og hans budskab er usynligt for os mennesker, indtil Gud åbenbarer det for os (åbner det lukkede og fjerne dækket, så det nedenunder er bart og dermed synligt).