Prøv materialet
Klik på Allehelgen herunder og scroll ned
Efter køb af bogen vil du have adgang til en side med i alt 12 T-numre (som denne T709 nedenfor).
Du kan også downloade en teaser ved at klikke på billedet øverst.
Allehelgen T709
I Himlen har vi et liv efter døden- Download samling
- Supplerende bibeltekster
Udvid evt. med en eller flere ekstra bibeltekster, der omhandler emnet
- Joh 11,3-4 og 17,44 (Opvækkelsen af Lazarus)
- Luk 8,40-42+49-56 (Opvækkelsen af Jairus’ datter)
- Matt 27,51-53 (Døde står ud af deres grave i forbindelse med Jesu død)
- Matt 28,1-7 (Jesu opstandelse)
- Åb 7,13-17 (Den store hvide flok på den nye jord)
Vi tænder lys til allehelgens dag- Matt 5,13-16 (Jordens salt og verdens lys)
- Baggrund & Leksikon
Baggrund
Allehelgen/Halloween
- Allehelgen/Halloween: Allehelgen kommer fra den katolske kirke, og selvom den evangelisk-lutherske kirke ikke har helgener, har den beholdt navnet til den faste årlige gudstjeneste. Dagen, hvor vi mindes de døde.
- Halloween er noget, som danskerne er begyndt at markere med fester, græskarudskæring, lys osv. Halloween er en forkortelse for All Hallows Eve, allehelgensaften. En amerikansk tradition, som fejres d. 31. oktober, en nat, hvor man hylder de døde. Man klæder sig ud som døden, hører grufulde historier, udhuler græskar og sætter lys i. En aften med uhygge og gru.
- Vær bevidst om, hvordan vi bruger denne tradition, og hvordan vi som kristne skal holde allehelgen. Der er ikke noget galt i at udhule græskar, men der er noget galt i at gøre børnene skrækslagne for døden og tro, at en græskarmand kan holde døden væk.
- Gå stille og rolig til teksterne. Det kan være svært at snakke om døden, hvis der sidder børn, der lige har mistet en, de holdt af. Ligeledes at tale om Himlen, det evige liv, hvis der sidder børn, der har en anden holdning fra deres hjem. Troen på det evige liv bekender de kristne i kirkens trosbekendelse: ”Vi tror på Helligånden, den hellige almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv”.
Luk 7,11-17 (Opvækkelsen af enken søn i Nain)- Jesus er på vej fra Kapernaum til byen Nain, som ligger sydvest for Genesaret Sø.
- Den døde: Den døde unge mand ved vi ikke meget om. Vi ved kun, at han er sin mors eneste søn, og at han af Jesus bliver tiltalt som en ung mand. Hans præcise alder og årsagen til dødsfaldet er vi uvidende om, men på den tid var det ikke unormalt at dø, før man blev gammel. Mange døde af sygdom, fattigdom eller sult. For enken har sønnens død været et stort tab, også på det økonomiske plan. Som enke var hun nemlig helt afhængig af sin søn som forsørger, så nu hvor hun også har mistet sønnen, står hun uden forsørger, og det var en meget svær situation for en kvinde i datidens Israel.
- Datidens grave: På Bibelens tid lå gravene uden for byen, så der er ikke noget unormalt i, at ligfølget er på vej ud af byen. Gravene var ofte huler eller særligt udhuggede grave i klippen. De fattige blev dog af og til begravet mere simpelt. Båren med den døde blev lagt på jorden, dækket med jord og omgivet med sten. Hvilken form for begravelse, der var planlagt for den unge mand, ved vi ikke.
- Begravelse: Den unge mand har sikkert ikke være død ret længe, for de døde skulle begraves hurtig på grund af varmen. Det er helt sikkert ikke gået stille for sig, for i Israel have de dengang (som nu) en noget anderledes ”sørgestil” end den, vi kender i Danmark. Når en var død, græd og klagede man, så det kunne høres. På den måde kunne fx naboer høre, at en var død, og de sluttede sig til den sørgende flok. De rige kunne ligefrem hyre professionelle grædekoner til at komme og hjælpe med at sørge, men det har enken sikkert ikke haft råd til.
- Dødeopvækkelser: Opvækkelsen af den unge mand er Jesu første dødeopvækkelse. Så selvom ligfølget måske havde genkendt Jesus, er det helt naturligt, at de ikke henvender sig til ham efter hjælp, for de ved ikke, at Jesus har magt over døden.
- Senere opvækkede Jesus andre fra de døde. Opvækkelsen af Lazarus (Joh 11,1-44) er nok den, som har vakt mest opsigt, da Lazarus havde været både død og begravet i flere dage, da Jesus opvækker ham. Men han opvækker også en 12-årig pige (Mark 5,21-24; 35-43), og i forbindelse med Jesu død kan vi læse, hvordan døde stod op af deres grave (Matt 27,51-53).
- Tidligere i Israels historier har man også eksempler på dødeopvækkelser. Profeten Elias opvækker sønnen af enken i Sarepta (1 Kong 17,17-24), og profeten Elisa opvækker den shumenitiske kvindes søn (2 Kong 4,19-37). Enken og de andre jøder i sørgeoptoget har kendt disse beretninger, så det er ikke mærkeligt, at de bliver fyldt med frygt og sammenligner Jesus med en stor profet.
Åb 21,1-5 (Den nye himmel og den nye jord)- Man formoder, at det er den samme Johannes, som var den discipel, Jesus elskede, og som har skrevet Johannesevangeliet og Johannes-brevene.
- På den tid var de kristne forfulgt, og Johannes havde fået taleforbud. Johannes ser de syner, som er i bibelteksten, fordi Gud vil trøste de forfulgte kristne og fortælle, hvad der snart skal ske. Johannes er den sidste levende af Jesu disciple.
- Hvad er et syn? Gud giver Johannes et syn, det vil sige, at han ser noget, som andre ikke kan se. Han ser ind i Guds verden. Man kan sige, at han oplever et ”forhæng” trække sig til side, og der bagved udspilles en scene, som kun han ser. Men som faktisk er og bliver virkelighed. Scenen foregår i Himlen, hvor han bl.a. ser Gud, Jesus og en masse mennesker.
- Når vi skal fortælle til børn, at der er nogen, der kommer i Himlen, kan vi næsten ikke undgå at fortælle, at der er nogen, der går fortabt. Her er det vigtigt, at du har forberedt dig på, at børnene kan finde på at stille et konkret spørgsmål om nogen, de kender, som er døde og ikke troede på Jesus. Vores svar må være, at det kun er Gud, der kan dømme. Det er ham, der bestemmer, og det er ikke op til os at afgøre andres skæbne. Heldigvis har vi fået at vide, at når vi holder os til Jesus, vil vi ikke gå fortabt.
- Himlen, stedet hvor alt er godt – hvordan det?
- Johannes har fået nogle ting at vide, som vi kan glæde os til. Det er bl.a.
- At Gud vil tørre hver tåre af alles øjne. Dvs. der er der ingen, der er kede af det. Alle er altid glade (21,4).
- At der ikke vil være nogen, der generer én. End ikke solen og dens varme. Det vil sige, at man ikke bliver skoldet. Man kommer heller ikke til at fryse. Der er heller ikke andre mennesker, der kommer til at gøre én noget ondt.
- At der heller ikke vil være nogen, der sulter eller tørster, der vil være mad til alle.
- At Gud skal bo hos menneskene. Tænk, han skal være virkelig for os, og vi kan se ham.
- At vi ikke skal dø. Der er altså ingen mennesker, man skal være bange for at miste. Der skal ikke være nogen forfærdelig sygdom. Ingen skal blive kørt over, nej, alle skal leve evigt og have det godt. Der er nemlig ingen sorg.
---
Leksikon
(Åb 21,1-5)
- Himlen/den nye jord: Det sted, hvor alt er godt, og hvor vi skal bo sammen med Gud.
- Ny Jerusalem: Det ny Jerusalem (eller den nye jord) skal komme ned fra Himlen, og der skal mennesker bo sammen med Gud.
- Formidlingsformer
Levende fortælling
Mød en kvinde, der lige har mistet sin søn.---
Skilte og ord
Skriv tre skilte og hæng dem op forskellige steder med ordene: Farvel, Vi ses og På gensyn. Hvilken forskel er der på de ord? Brug det som indgang til en samtale om dagens emne.---
Flonellograf
Flonellografvejledning til Opvækkelsen af enkens søn (Luk 7,11-17).
Baggrund: Himmel og hav med en by (204) i det fjerne.
Figurer: Disciple (88) og Jesus (1) til venstre. Dernæst båren (323) med den døde (121) og moderen (94) ved siden af. Sørgende venner (99, 58, 60) til højre.
Flonellograf er et redskab, som hjælper dig med at formidle dagens tekst. Den er lavet i filt og kan illustrere alle Bibelens beretninger. Køb flonellograf eller køb vejledningsbog.
- Sange
Den Danske Salmebog
---
Salmer.dk
---
Syng med
- Nr. 114: Jeg går på livets vej
- Nr. 182: Må Gud velsigne dig
- Nr. 194: Jeg tror Himlen er
- Nr. 195: Det er svært at se det for sig
- Nr. 197: Der er fest, sang og glæde
---
YouTube
- Lær Allehelgensang, skrevet til allehelgen.soendagsskoler.dk Tal om, hvad sangen betyder, og hvad den ønsker at minde os om. Hvad betyder det, at vi en dag skal mødes?
- Afspil Vi skal ses igen af Sigurd Barrett. Hvad fortæller sangen om dagens emne?
- Lyt til en af sangene fra Gospel-kids.
Se flere ressourcer fra Gospel-kids på soendagsskoler.dk/formidling/gospel-kids
- ArbejdsarkUdskrivT709_Maleark_Opvaekkelsen.pdfT709_Maleark_Den-nye-jord.pdfT709_Maleark_Kirkegaarden.pdfT709-Tegn-og-skriv-om-allehelgen.pdf
Maleark fra
- Opvækkelsen af enkens søn i Nain (Luk 7,11-17).
- Den nye himmel og den nye jord, som Johannes får lov at se (Åb 21,1-5).
- Et besøg på kirkegården.
(Download de tre bilag til højre)
---
Tegn og skriv om allehelgen
Lad minikonfirmanderne bruge skabelonen til at tegne og skrive om det, du har fortalt om allehelgen. Snak derefter i plenum ud fra det, de har tegnet og skrevet.
(Download bilag til højre) - Huskevers
Indsæt dagens huskevers på arket til mappen.
(Download bilag her til højre). - Oplæsningsbøn
Lad en af minikonfirmanderne læse bønnen op.
(Download bilag her til højre) - Forfriskning
Festsamling
Mon ikke kvinden, der fik sin søn tilbage fra døden, holdt en fest? Lav en giga fest med sodavand, popcorn, pølser, flødeboller osv., der kan sætte os i gang med at glæde os til den store fest …. på den ny jord.---
Himlen – en stor fest
Pynt lokalet op til fest med balloner, fest og farver. Spis god kage fx byg selv-lagkager (se legekasse.dk/L714) og tal om, hvilken fest vi kan glæde os til at være en del af i Himlen.---
Græskar og kerner
Halloweentid er vores allehelgentid. En tid, hvor der bliver lavet mange former for sjove og uhyggelig græskarhoveder med lys. Det lægger op til, at man bruger selve indholdet af græskaret.
Ristede græskarkerner- 1 dl græskarkerner
- 2 spsk rapsolie
- 1 spsk salt
Varm olien på en pande og tilsæt kerner og salt. Steg ved høj varme og rør hele tiden. Kom dem bagefter på køkkenrulle og drys med mere salt.
---
Minigræskar som mad
Lav mad af hokkaido – minigræskar. Find opskrifter på nettet. - Kreative idéer
Naturen i forårstegnene
Hvis det er forår, kan I gå en tur i skoven og se, hvordan grene, der for os at se er døde, skabes til live og bliver grønne igen.---
Collage om Himlen
Lav en planche/collage, hvor minikonfirmanderne illustrerer noget af det, som de tror, der er i Himlen. Det kunne også være tema om den jord, vi bor på nu, kontra den, som vi senere kommer til at se.---
Jesus kan skabe liv
Jesus gav den unge mand livet igen. Han kan skabe liv. Vi kan også skabe flotte billeder. Lav fx pustemaleri ved at puste tynd vandfarve ud til de flotteste mønstre (brug sugerør).---
Frøet bliver til liv
Så karse eller plant fx et blomsterløg. Der skabes liv i noget, der ser dødt ud. Tal om, hvordan Jesus skaber liv i - og af det - der ser så dødt ud.---
Korset som sejrssymbol
Det tomme kors er det kristne sejrssymbol. Det viser, at døden ikke er det sidste. Det var netop her, i den yderste nød, at Gud overvandt døden og ophøjede sin søn. Gud har overvundet døden, ikke bare på sin søns vegne, men for os alle. Korset ses bl.a. på mange gravsten.Klip et kors ud af pap, og pynt med perler el. papirskugler eller
- af perler. Brug en perleplade, hvorefter perlerne stryges fast.
- af trylledej.
- af en kokosnød. Skær et kors ud af skallen fra en kokosnød. Bor to huller i toppen af korset, og stik en lædersnor i, så I får en halskæde.
- af kviste. Sæt dem sammen med ståltråd.
---
Plant aflæggere ud
Medbring potter, muldjord og en blomst med en masse aflæggere, eller blomsterfrø, fx solsikkefrø. Giv børnene hver deres potte med hjem som et tegn på det nye liv, Gud har gemt til os.---
Græskarhoveder med kors
Hvis det er efterår og halloweentid, så udhul et græskar. Lav kors i græskar i stedet for et uhyggeligt hoved. Vi skal ikke være bange for døden, fordi Jesus vandt over døden på korset (se legekasse.dk/L735). Tal om forskelle og ligheder på allehelgen og halloween (se allehelgen.soendagsskoler.dk)---
Kimsleg
Leg kimsleg, hvor I får lov at kigge kort på tingene, som bagefter bliver dækket til. Nu handler det om at huske tingene, selvom I ikke længere kan se dem. Tal om, at selv om man ikke kan se tingene, så er de der alligevel. På samme måde som med Himlen. Engang skal ”klædet” tages af, og vi skal se Himlen virkeligt.---
Bårefræs
Den døde søn blev båret på en båre. Lad børnene bygge en båre af rafter og tæpper, og lav derefter forskellige konkurrencer, hvor båren er i brug.- Hvem kommer først?
- Hvem kan bære en voksen længst?
- Hvem når først målet, hvis det er en plastikbold, der skal bæres?
- Lege
Nordenvind og søndenvind
Der vælges en til at være nordenvind og en til at være søndenvind. De øvrige deltagere skal fanges. Den, som berøres af nordenvinden (et billede på døden), fryser til is og må stå helt urørlig, til man bliver tøet op ved en berøring af søndenvinden (et billede på livet).---
Dødbold/stikbold
Rekvisitter: En blød bold og plads til at løbe rundt. Det gælder om at ”dræbe” de andre ved at ramme dem med bolden. Bolden må ikke have været i jorden, inden den rammer en anden. Når man rammes, er man ”død”, men bliver stående. Hvis man får fat i bolden, ”opvækkes” man og er med igen.Tal om, hvad der skal til, for at man bliver levende på den ny jord.