T709 - Allehelgen

Baggrund & Leksikon

Baggrund

Allehelgen/Halloween

• Allehelgen/Halloween: Allehelgen kommer fra den katolske kirke, og selvom den evangelisk-lutherske kirke ikke har helgener, har den beholdt navnet til den faste årlige gudstjeneste. Dagen, hvor vi mindes de døde.
• Halloween er noget, som danskerne er begyndt at markere med fester, græskarudskæring, lys osv. Halloween er en forkortelse for All Hallows Eve, allehelgensaften. En amerikansk tradition, som fejres d. 31. oktober, en nat, hvor man hylder de døde.  Man klæder sig ud som døden, hører grufulde historier, udhuler græskar og sætter lys i. En aften med uhygge og gru.  
• Vær bevidst om, hvordan vi bruger denne tradition, og hvordan vi som kristne skal holde allehelgen. Der er ikke noget galt i at udhule græskar, men der er noget galt i at gøre børnene skrækslagne for døden og tro, at en græskarmand kan holde døden væk. 
• Gå stille og rolig til teksterne. Det kan være svært at snakke om døden, hvis der sidder børn, der lige har mistet en, de holdt af. Ligeledes at tale om Himlen, det evige liv, hvis der sidder børn, der har en anden holdning fra deres hjem. Troen på det evige liv bekender de kristne i kirkens trosbekendelse: ”Vi tror på Helligånden, den hellige almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv”. 

Luk 7,11-17  (Opvækkelsen af enken søn i Nain) 

• Jesus er på vej fra Kapernaum til byen Nain, som ligger sydvest for Genesaret Sø. 
• Den døde: Den døde unge mand ved vi ikke meget om. Vi ved kun, at han er sin mors eneste søn, og at han af Jesus bliver tiltalt som en ung mand. Hans præcise alder og årsagen til dødsfaldet er vi uvidende om, men på den tid var det ikke unormalt at dø, før man blev gammel. Mange døde af sygdom, fattigdom eller sult. For enken har sønnens død været et stort tab, også på det økonomiske plan. Som enke var hun nemlig helt afhængig af sin søn som forsørger, så nu hvor hun også har mistet sønnen, står hun uden forsørger, og det var en meget svær situation for en kvinde i datidens Israel.
• Datidens grave: På Bibelens tid lå gravene uden for byen, så der er ikke noget unormalt i, at ligfølget er på vej ud af byen. Gravene var ofte huler eller særligt udhuggede grave i klippen. De fattige blev dog af og til begravet mere simpelt. Båren med den døde blev lagt på jorden, dækket med jord og omgivet med sten. Hvilken form for begravelse, der var planlagt for den unge mand, ved vi ikke. 
• Begravelse: Den unge mand har sikkert ikke være død ret længe, for de døde skulle begraves hurtig på grund af varmen. Det er helt sikkert ikke gået stille for sig, for i Israel have de dengang (som nu) en noget anderledes ”sørgestil” end den, vi kender i Danmark. Når en var død, græd og klagede man, så det kunne høres. På den måde kunne fx naboer høre, at en var død, og de sluttede sig til den sørgende flok. De rige kunne ligefrem hyre professionelle grædekoner til at komme og hjælpe med at sørge, men det har enken sikkert ikke haft råd til.
• Dødeopvækkelser: Opvækkelsen af den unge mand er Jesu første dødeopvækkelse. Så selvom ligfølget måske havde genkendt Jesus, er det helt naturligt, at de ikke henvender sig til ham efter hjælp, for de ved ikke, at Jesus har magt over døden.
• Senere opvækkede Jesus andre fra de døde. Opvækkelsen af Lazarus (Joh 11,1-44) er nok den, som har vakt mest opsigt, da Lazarus havde været både død og begravet i flere dage, da Jesus opvækker ham. Men han opvækker også en 12-årig pige (Mark 5,21-24; 35-43), og i forbindelse med Jesu død kan vi læse, hvordan døde stod op af deres grave (Matt 27,51-53).
• Tidligere i Israels historier har man også eksempler på dødeopvækkelser. Profeten Elias opvækker sønnen af enken i Sarepta (1 Kong 17,17-24), og profeten Elisa opvækker den shumenitiske kvindes søn (2 Kong 4,19-37). Enken og de andre jøder i sørgeoptoget har kendt disse beretninger, så det er ikke mærkeligt, at de bliver fyldt med frygt og sammenligner Jesus med en stor profet.

Åb 21,1-5  (Den nye himmel og den nye jord)

• Man formoder, at det er den samme Johannes, som var den discipel, Jesus elskede, og som har skrevet Johannesevangeliet og Johannes-brevene.
• På den tid var de kristne forfulgt, og Johannes havde fået taleforbud. Johannes ser de syner, som er i bibelteksten, fordi Gud vil trøste de forfulgte kristne og fortælle, hvad der snart skal ske.  Johannes er den sidste levende af Jesu disciple.  
• Hvad er et syn? Gud giver Johannes et syn, det vil sige, at han ser noget, som andre ikke kan se. Han ser ind i Guds verden. Man kan sige, at han oplever et ”forhæng” trække sig til side, og der bagved udspilles en scene, som kun han ser. Men som faktisk er og bliver virkelighed. Scenen foregår i Himlen, hvor han bl.a. ser Gud, Jesus og en masse mennesker.
• Når vi skal fortælle til børn, at der er nogen, der kommer i Himlen, kan vi næsten ikke undgå at fortælle, at der er nogen, der går fortabt. Her er det vigtigt, at du har forberedt dig på, at børnene kan finde på at stille et konkret spørgsmål om nogen, de kender, som er døde og ikke troede på Jesus. Vores svar må være, at det kun er Gud, der kan dømme. Det er ham, der bestemmer, og det er ikke op til os at afgøre andres skæbne. Heldigvis har vi fået at vide, at når vi holder os til Jesus, vil vi ikke gå fortabt.
• Himlen, stedet hvor alt er godt – hvordan det?
• Johannes har fået nogle ting at vide, som vi kan glæde os til. Det er bl.a.
• At Gud vil tørre hver tåre af alles øjne. Dvs. der er der ingen, der er kede af det. Alle er altid glade (21,4).
• At der ikke vil være nogen, der generer én. End ikke solen og dens varme. Det vil sige, at man ikke bliver skoldet. Man kommer heller ikke til at fryse. Der er heller ikke andre mennesker, der kommer til at gøre én noget ondt.
• At der heller ikke vil være nogen, der sulter eller tørster, der vil være mad til alle.
• At Gud skal bo hos menneskene. Tænk, han skal være virkelig for os, og vi kan se ham.
• At vi ikke skal dø. Der er altså ingen mennesker, man skal være bange for at miste. Der skal ikke være nogen forfærdelig sygdom. Ingen skal blive kørt over, nej, alle skal leve evigt og have det godt. Der er nemlig ingen sorg.

---

Leksikon

(Åb 21,1-5)

• Himlen/den nye jord: Det sted, hvor alt er godt, og hvor vi skal bo sammen med Gud.
• Ny Jerusalem: Det ny Jerusalem (eller den nye jord) skal komme ned fra Himlen, og der skal mennesker bo sammen med Gud.