Konger og dronninger
- Kun én konge er perfekt
Der har været mange konger og dronninger gennem Bibelens tid, og der er stadig konger og dronninger i dag - også i Danmark. Men kun én konge er perfekt, og det er Jesus. Temaet sætter fokus på udvalgte konger og dronninger i Bibelen, og hvad vi kan lære af deres fortællinger i dag.
Nogle konger og dronninger er nok mere kendte end andre, men vi har forsøgt at kigge lidt bredt, for at give et mangfoldigt billede af konger og dronninger gennem Bibelen. Men det vigtigste vi ønsker med dette tema er, at sætte fokus på Jesus. Den eneste perfekte konge!
Materialet er gratis i 2026
Bare scroll ned, så kan I hente materialet til jeres sommerlejr.
DFS' DUF-klubber sørger for et stort tilskud, der bl.a. går til udvikling af materialer som dette.
Time 1
KONG DAVID
GUD SER PÅ HJERTET
Tekst: 1 Sam 16,1-13
Time 2
KONG SALOMO OG DRONNINGEN AF SABA
VI MÅ IKKE HAVE ANDRE GUDER
Tekst: 1 kong 3,5-28; 10,1-13; 11,4
Time 3
DRONNING ESTER
BØN OG TRO PÅ GUD
Tekst: Est 2,1-17; 3,1-6+13; kap. 4; 5,1-3; 8,4-6
Time 4
KONG HERODES
VI KAN IKKE FORHINDRE GUDS PLAN
Tekst: Matt 2
Time 5
JESUS
DEN PERFEKTE KONGE
Tekst: Matt 21,1-11
God inspiration til aktiviteter og bibeltimer
Vi kommer med årets hæfter og materialer til sommerlejr godt rundt i forskellige bibeltekster. Materialet består af PowerPoint og tre hæfter: børn, juniorer og fælles lederhæfte. Der er også lavet maleark og måske noget mere.
Du kan vælge en eller flere af idéerne til din formidling. Du bestemmer selv, hvor lang tid det tager:
- PowerPoint som ligger online.
- Levende fortælling hvor en leder klæder sig ud og fortæller dagens tekst.
- Konkrete ting, man som leder kan medbringe.
- Dagens børnetegning. Hver dag er der forslag til noget, som nogle børn kan tegne og som man kan vise under formidling.
- Syng ugens bibelvers. Der er skrevet en melodi på bibelverset. Brug sangen og brug videoen med fagter.
- Plakat. Der er lavet en plakat med bibelverset, som kan printes ud i A3 eller A4 og hænges op.
- Doodl bibelverset. På bagsiden af børne- og juniorhæftet kan man doodle verset. Print evt. flere af disse sider, da mange børn godt kan lide at doodle.
- Lege. I kan efter hver bibeltime finde lege, som passer til dagens fortælling.
- Kreative aktiviteter kan I finde efter hver bibeltime.
- Børne- og juniorhæfter kan bruges efter timen. Der findes opgaver, labyrinter og forskellige spørgsmål.
- Masser af idéer til at gøre temaet levende i ugens løb.
Ugens bibelvers på melodi
Det her er sangen fra 2025 - der kommer en ny.
I kan øve den allerede før lejren!
Ugens bibelsang som sang
Ugens bibelvers bliver sat på melodi - vi laver video, også med fagter.
I 2026 er det 1 Tim 1,17: "Evighedernes konge, den uforgængelige, usynlige, eneste Gud være ære og pris i evighedernes evigheder! Amen."
Gud er kongernes konge, evighedernes konge. Han har altid været og vil altid være. Han er den eneste Gud, den perfekte Gud, og derfor fortjener han ære og pris i evighed.
Ingen konge er som ham, ingen andre er uforgængelig og evig. Det er faktisk vildt stort!


Tegninger og masker
Download maletegninger i A4 + konge- og dronningemaske:

PowerPoint
Download PP her:
Piktogrammer til lejre
Her kan du downloade piktogrammer til lejre.
I kan selvfølgelig også kombinere de to sæt, hvis det passer for jer.




