Hvad handler temaet om

Pinsen er højtiden, hvor kristne mindes, at Helligånden kom til Jorden og gjorde Jesus' disciple i stand til at tale alle de sprog, der blev talt i Jerusalem. I pinsen sker det vilde, at Jesus sender sin gave til disciplene. Det er Helligånden, som kommer i pinsen.

Jesus fejrede hvedehøstens fest

• På Jesus' tid samlede mennesker sig også til pinsefest. Denne fest blev kaldt hvedehøstens fest. Ved festen blev de første aks fra hvedehøsten bragt frem for Gud. En lille mark blev høstet, og hveden derfra blev brugt til at lave to særlige brød. Folk svingede brødene i luften for at takke Gud for høsten (3 Mos 23,15-21).
• Efterhånden fik festen også en anden vigtig betydning. Jøderne begyndte at mindes, at Gud gav Moses loven på Sinaibjerget, blandt andet de 10 bud (2 Mos 20). Derfor handler shavuot både om tak for høsten og om tak for Guds ord.
• I dag fejrer jøder stadig shavuot. Mange læser i Bibelen hele natten, især Ruts Bog, som også foregår i høsttiden. I synagogerne pyntes der ofte med blomster og grønne grene, og mange spiser retter med mælk og ost, for eksempel ostekage.
   

Hvorfor 50 dage?

• På hebraisk hedder festen shavuot (שָׁבוּעוֹת), som betyder 'uger', fordi festen ligger syv uger efter påsken (5 Mos 16,10).
• I Bibelen tælles der syv hele uger fra påsken: "Fra dagen efter sabbatten ... skal I tælle syv fulde uger" (3 Mos 23,15). Syv uger er 7 × 7 = 49 dage.
• Derefter kommer dagen efter den syvende sabbat, altså dag 50: "I skal tælle 50 dage frem til dagen efter den syvende sabbat" (3 Mos 23,16). Altså er dag 50 selve festdagen - og derfor det græske navn pentēkostē, der betyder halvtredsindstyvende.
   

Hvorfor blev pinse dagen, hvor Helligånden kom?

• På Jesus' tid rejste mange jøder til Jerusalem for at fejre hvedehøstens fest. Byen var fuld af mennesker fra mange forskellige lande: "Da pinsen kom, var de alle samlet" (ApG 2,1); "parthere, medere, elamitter ... egyptere, romere, kretere og arabere" (ApG 2,9-11).
• Disciplene begyndte at tale, så mennesker fra mange forskellige lande kunne forstå dem: "Vi hører dem tale om Guds store gerninger på vores egne sprog" (ApG 2,11). Det var et tegn på, at budskabet om Jesus var for alle folk.
• Helligånden kom over disciplene, og de begyndte at tale, så mennesker fra mange forskellige lande kunne høre om Jesus på deres eget sprog. Derfor er det ikke tilfældigt, at det skete netop på pinsedagen. Fordi mange mennesker allerede var samlet i Jerusalem til festen, kunne budskabet om Jesus hurtigt spredes til mange lande. Efter Peters tale kom omkring 3.000 mennesker til tro (ApG 2,41).
• Nogle kristne ser også en dybere sammenhæng: På Sinai fik Israel Guds lov. På pinsedagen giver Gud Helligånden. Loven blev skrevet på sten, men Helligånden skriver Guds vilje i menneskers hjerter (Jer 31,33).
   

Ildtunger

• Da Helligånden kom, så disciplene noget der lignede ildtunger, som satte sig på hver af dem. Ilden brændte ikke. I Bibelen er ild ofte et tegn på Guds nærvær.
   

Vind og ånd

• En lyd som en storm: Helligånden kom med en lyd som et kraftigt vindstød (ApG 2,2). På både hebraisk og græsk kan ordet for ånd også betyde vind eller ånde.
• Allerede i Bibelens første vers møder vi Guds Ånd: "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden … og Guds ånd svævede over vandene" (1 Mos 1,1-2).
• På den måde kan man sige, at den samme Guds Ånd, som var med ved skabelsen, også virker i pinsens begyndelse af kirken: Gud skabte verden ved sin Ånd. Ved pinsen giver Gud sin Ånd til mennesker.

Hvorfor hedder det egentlig "pinsekirken"?

Navnet pinsekirken henviser til pinsen, hvor Helligånden kom til disciplene.

Mange frikirker opstod med ønsket om at leve i den kraft og frihed, som Ånden giver – fx tungetale som disciplene oplevede det – og valgte derfor et navn, der pegede direkte på pinsens begivenhed.

Pinsekirken deler troen på Helligånden med resten af den kristne kirke, men har ift. den evangelisk-lutherske kirke nogle andre vægtninger i forståelsen af fx dåb og nadver. For evangelisk-lutherske er dåben et sakramente, hvor Gud selv handler – også overfor små børn. Dåben skaber tro og giver del i frelsen. Her bliver vi Guds børn. For pinsevenner ses dåben primært som en frivillig trosbekendelse, der følger efter en personlig omvendelse. Børn bliver derfor ikke døbt (men ofte velsignet), indtil de selv vælger dåb.

Vi i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler er evangelisk-lutherske. Vi tror, at Helligånden virker gennem Guds ord og sakramenterne – og at Ånden stadig i dag kalder, oplyser og trøster os og gør Jesus levende for både børn og voksne. Evangelisk-lutherske kirker tror på de samme nådegaver, Helligånden giver, men vægtlægningen er ofte mindre tydelig, fx under gudstjenesten.

Selvom vi har forskelligt teologisk udgangspunkt, deler vi glæden over pinsens budskab: At Gud er nær – og at Ånden virker midt i hverdagen!

Her finder du fire forslag til fortællinger, du kan bruge til pinse

1. Pinse (ApG 2,1-4)
2. Helligånden bliver ikke væk (andagt)
3. Helligånden som en ballon (andagt)
4. Helligånden som et kram fra Gud i dåben (andagt)

Bibelfortælling (ApG 2,1-4)

Fortæl historien med enkle ord og brug evt. rekvisitter. Brug teksten til at tale om, at Helligånden er en gave til os.

I dag skal vi høre om noget meget specielt: Nemlig den dag, hvor Gud sendte en fantastisk gave til disciplene: Helligånden!

Har I nogensinde fået en gave, der gjorde jer rigtig glade?
(Lyt til svarene og forklar, at Gud også har givet os en gave, der gør os glade og modige – Helligånden!)

Disciplene var samlet og ventede på, hvad Jesus havde lovet dem.

Pludselig kom der en kraftig vind (brug en vifte, pumpe eller lav blæselyde med børnene).

Små flammer viste sig over deres hoveder (vis billeder eller brug papirflammer, eller tænd en lighter).

De begyndte at tale nye sprog, så alle kunne forstå dem. (Prøv at sige forskellige ting på et andet sprog).

Folk blev forbavsede, og Peter forklarede, at det var Guds kraft! Gud havde sendt en gave: Helligånden gav disciplene mod og kræfter til at fortælle andre om Jesus.

Helligånden hjælper os på mange måder, både i vores tro og i vores daglige liv.

Her er nogle af de ting som Helligånden gør:

1. Giver os mod – Ligesom disciplene blev modige efter at have modtaget Helligånden, hjælper han os også med at være stærke, når vi står over for udfordringer.
2. Vejleder os – Helligånden viser os den rigtige vej at gå, både i vores tro og i vores handlinger.
3. Trøster os – Når vi er kede af det eller bekymrede, giver Helligånden os fred og tryghed.
4. Hjælper os med at forstå Bibelen – Helligånden gør Guds ord levende og hjælper os med at forstå, hvad Gud vil sige til os.
5. Lærer os at elske andre – Han hjælper os med at være venlige, tilgivende og omsorgsfulde over for andre mennesker.
6. Giver os gaver til glæde for andre – Helligånden giver os forskellige evner og talenter, som vi kan bruge til at hjælpe andre.

Helligånden bliver ikke væk

Fortæl andagten og brug spørgsmålene til at få en samtale i gang

Har du prøvet, at en ting er blevet væk fra dig? Måske fandt du den. Måske fandt du den slet ikke.

Måske har du også prøvet at lege gemmeleg og opdage, hvor svært det er at finde en eller flere personer. Nogle gange må man næsten give op og bede dem om at sige ”kuk kuk”.

Jesus levede engang på jorden. De folk, der gik omkring ham, kunne se ham og tale med ham. En dag tog han dog op i Himlen, og så lovede han at han ville sende sin hellige ånd, som altid ville være med dem. Disciplene fik Helligånden, og ham får vi også. Hver gang et barn bliver døbt, så får det Helligånden i gave. Han er altid hos os, han bliver aldrig væk.

Spørgsmål

1. Har du prøvet at miste noget, som du ikke kunne finde?
2. Hvordan mon Jesus ser ud?
3. Hvorfor mon vi ikke kan se Helligånden? 

Virker som en ballon

En rekvisit, der fortæller om Helligånden

Fortæl, at disciplene fik kraft af Helligånden på pinsedag. Han kom som en susen ind i huset, og disciplene fik mod til at fortælle om Jesus.

Giv nogle børn en ballon og bed dem om at puste den op, men ikke binde den. Forklar, at ligesom ballonen får kraft, når luften slippes løs, giver Helligånden os kraft til at handle. Lad børnene slippe ballonerne og se dem flyve rundt.

Guds Kram

Fortæl om Helligånden i dåben

I Matt 3,16-17 læser vi om da Jesus blev døbt af Johannes Døberen: Himlen åbnede sig, og Helligånden kom ned som en due og over Jesus. Samtidig lød Guds stemme fra Himlen: "Dette er min elskede søn, i ham har jeg velbehag." Det er en bekræftelse på, hvem Jesus er.

Dåben var vigtig for Jesus, og dåben er vigtig for os i dag. Men hvad betyder dåben egentlig for os? Når vi bliver døbt, må vi tro på, at Guds Ånd kommer til os på samme måde som han kom til Jesus og siger: ”Du er min”.

Helligånden er ikke kun en usynlig kraft, men en personlig hjælper og støtte, der er med os i vores hverdag og tro. Vi kan tænke på det som et kæmpe kram fra Gud. Guds Ånd kommer til os, ikke for at være langt væk eller fjern, men for at støtte og hjælpe os. Helligånden gør det muligt for os at tro på Gud, selv når vi føler os svage. Helligånden hjælper os til at vise kærlighed til andre og hjælpe dem, der har brug for det. Helligånden arbejder i os, vi er ikke alene.

Gud elsker os, og han giver os sin Ånd for at hjælpe os med at leve i tro og kærlighed til andre.

Find yderligere hjælp til formidling af pinsen

Du kan finde masser af hjælpemidler omkring pinsen i alle Frø-bøgerne. Har I login, så søg på:

• Minifrø: Guds ånd kommer (Minifrø 1 og MF2)
• Børnefrø: T235 (Børnefrø 1), T281 (BF 2) og T321 (BF 3).
• Juniorfrø: T446 (Juniorfrø 1), T493 (JF2) og og T540 (JF3).
• Kirkefrø: T584 (Kirkefrø 1) og T658 (KF 2).
• Minikonfirmander: Der er også en samling om pinse i På opdagelsesrejse i kirken til minikonfirmandundervisning (T708).
• Dukketeater og drama: Har I adgang til enten Børnefrø, Juniorfrø eller Kirkefrø, så har I også adgang til vores kartotek, hvor der p.t. ligger 5 stykker om pinse og Helligånden.

Se mere om alle vores inspirationsbøger.

Pinsedag

Anton vil lave et bål for at riste skumfiduser, men Josefine minder ham om, at ild kan være farlig uden voksne. Sammen taler de om ildtungerne pinsedag. Josefines mor fortæller historien om, hvordan Helligånden kom til disciplene og gjorde, at de kunne fortælle om Jesus på mange sprog. Til sidst hjælper hun børnene med at lave et bål på en sikker måde.

Tekst: ApG 2, 1-13

Rekvisitter

• Dukketeater med store dukker og voksen uden for teatret
• Tændstikker
• Skumfiduser
• Vandkande

Medvirkende

• Anton og Josefine (dukker)
• Mor (voksen uden for teatret)

Manuskript

Anton:
Hej, alle sammen (taler til børnene)! Se, hvad jeg har lånt derhjemme (rasler med tændstikker). Jeg har tænkt mig at lave et stort bål, og så vil jeg riste skumfiduser. Men I må ikke sige det til nogen, for det er en hemmelighed. Kan I godt holde på en hemmelighed, børn?

Josefine:
Hej, Anton, nå her er du, jeg har ledt efter dig. Skal vi lege?

Anton:
Nej, ikke lige i dag. Jeg skal noget andet!

Josefine:
Hvad skal du?

Anton:
Øh, det siger jeg ikke, for det er en hemmelighed.

Josefine:
Må jeg være med? Jeg elsker hemmeligheder!

Anton:
Nej, det er ikke så godt, for det kan godt blive farligt.

Josefine:
Øv, farligt, så tør jeg heller ikke. Men hvad er det?

Anton:
(Rasler med tændstikker). Jeg skal bruge dem her.

Josefine:
Tændstikker! Anton, hvor har du fået dem fra?

Anton:
Derhjemmefra! Har I ikke tændstikker derhjemme?

Josefine:
Joh, det har vi. Men jeg må ikke lege med dem. Må du godt det?

Anton:
Øh, det ved jeg ikke. Jeg har ikke spurgt!

Josefine:
Anton, det er ikke så godt. Tændstikker er ikke legetøj. Dem skal man bruge til at tænde noget med.

Anton:
Netop! Det er jo det, jeg skal. Jeg skal lave et bål og riste skumfiduser.

Josefine:
Anton, det er ikke nogen god idé. Der skal være voksne med til det.

Anton:
Jamen, jeg har bare sådan lyst til skumfiduser. Jeg har en hel pose (viser en pose frem).

Josefine:
Man kan altså godt spise dem, selv om de ikke er ristede. For det er farligt at riste dem selv med ild.

Anton:
Æv. Hvorfor er ild farlig? Det er da så spændende at se og høre på. Uiii Uiii - tænk hvis der også kom en brandbil. Jeg elsker brandbiler og deres lyd. Uiii Uiii, kan I børn også sige som en brandbil? (Får børnene til at sige med).

Josefine:
Ja, ild og brandbiler er spændende, men også farligt. Men jeg har engang hørt om noget ild, der ikke var farligt.

Anton:
Hvad var det for noget?

Josefine:
Det var ildtunger.

Anton:
Er det også slik, for så vil jeg gerne smage? Hvad med jer børn, kan I også lide slik?

Josefine: Jeg kan også godt lide slik, men ildtungerne er ikke slik. Vil du høre, hvad det er? Det er faktisk spændende, men jeg kan ikke helt huske det, så jeg må hellere kalde på min mor, for hun kan bedst fortælle det.

Anton:
Jamen, så lad os kalde på hende.

Josefine:
Moar, moar, kom lige, Anton og jeg snakker lige om ild.

Mor:
Ja, nu kommer jeg.

Josefine:
Vi vil gerne høre det om ildtunger, som vi snakkede om den anden dag.

Mor:
Nåh, du tænker på pinsedag - dengang, Helligånden kom.

Anton:
Hvem kom?

Mor:
Helligånden, som kom fra Gud og var en gave til Jesus' venner.
Vil I høre om det? Så ved I, hvorfor vi fejrer pinse?

Anton:
Ja da.

Mor:
Jo, engang var Peter og andre af Jesus' venner samlet. De savnede Jesus, for han var taget hjem til Gud.

Anton:
Hvorfor var han det?

Mor:
Fordi det havde Gud bestemt. Så mens de var samlet i et hus, skete der pludselig noget mærkeligt!

Anton:
Hvad var det?

Mor: 
Det var ild, der kom.

Anton:
Var der nogen, der satte ild til huset? Det må man ikke, det siger min mor selv. Kom der så en brandbil?

Mor:
Nej, der var ikke nogen der satte ild til huset. Men nu skal du høre. Der kom ildflammer - som sådan en flamme vi kender fra et stearinlys.

Anton:
Ildflammer inde i et hus? Det har jeg aldrig hørt om?

Mor:
Ja, det var meget mærkeligt. De blev kaldt ildtunger, og ved du, hvor de satte sig?

Anton:
I brændeovnen?

Mor:
Nej, oven på disciplenes hoveder!

Anton:
Ej, gik der så ild i dem? Det var ikke så godt. Så skal vi bruge noget vand. Jeg henter lige en vandkande (finder en vandkande).

Mor:
Nej, de skulle ikke bruge vand, for ilden var ikke farlig. Det var en ild, som Gud havde sendt.

Anton:
Hvorfor havde han sendt den?

Mor:
Fordi ilden var et tegn på, at nu kom der en, der hed Helligånden. Det var Guds ånd. Han er for det meste usynlig, men lige den dag viste han sig som ild, og han gjorde, at de begyndte at tale andre sprog. Pludselig kunne alle forstå, hvad de sagde, og mange kom til tro på det, Jesus' venner sagde.

Anton:
Hvad var det for sprog?

Mor:
Det var faktisk sprog, de ikke kendte - men som andre kendte.

Anton:
Var det for eksempel: kralle malle dusse dasse disse trillioner koner …

Josefine:
eller choko, piff, paff, puff!

Mor:
Jeg ved ikke, hvordan det lød. Men i hvert fald: Så larmede de så meget. Så folk strømmede til huset for at se, og høre hvad der skete.

Anton:
Hvad kunne de så høre?

Mor:
Jamen, så kunne de høre, at vennerne talte om Jesus, fordi de gjorde det på forskellige sprog, og om alt, hvad han havde gjort. Og så sagde de, at de skulle tro på Jesus.

Anton:
Wow, kom de så til at tro på Jesus?

Mor:
Ja, og så blev de døbt. Og der var så mange, der blev døbt, så mange, at de slet ikke kunne være i huset mere.

Anton:
Det lyder helt vildtg! Skal jeg døbe dig med vandet fra i min vandkande (skal til at hælde vand på Josefine)?

Josefine:
Nej, Anton.

Anton:
Æv, men var det virkelig ilden, der gjorde det hele?

Mor:
Nej, det var ikke ilden, der gjorde det. Det var Gud! Ilden var bare noget, de kunne se, og som skulle fortælle, at der skete noget helt særligt. Som jeg sagde før, så er Helligånden for det meste usynlig. Men lige den dag gjorde Gud det sådan, at man kunne se ild, da Helligånden kom.

Anton:
Tænk, hvis han sendte ildflammer hen til os.

Josefine:
Ja, så ville jeg nok blive lidt bange, jeg kan bedst lide ild, når der er en voksen til stede.

Mor:
Men faktisk sender Gud også Helligånden til mennesker i dag.

Anton: 
Hvordan?

Mor:
Jo, når man bliver døbt, så får man Helligånden som en usynlig gave. Det er ham, der hjælper os med at tro på Jesus.

Josefine:
Får man ham, når man bliver døbt.?

Mor:
Ja, det er en gave, som Gud giver os, når vi bliver døbt.

Anton:
Sejt!

Mor:
Ja, og det er også derfor, vi fejrer pinse, fordi vi skal huske, at Gud engang sendte Helligånden til Jesus' venner, hans disciple, og den var med til at fortælle folk om Jesus.

Anton:
Det er da smart, og tænk, at man fejrer det!

Mor:
Ja, det er smart, men tænk også på, at Gud er med os i dag, og at han stadig sender os Helligånden, den usynlige gave, som hjælper os med at tro på det, vi hører i Bibelen.

Anton:
Jeg har nogle skumfiduser. Vil du hjælpe os med at lave bål, og så kan vi riste dem?

Mor:
Ja, det vil jeg gerne.

Anton:
Fedt! Farvel, vi smutter ud og laver bål.

Josefine:
Farvel.

(Du kan evt. dele skumfiduserne med børnene).

Den første pinse

Disciplene er bange for at fortælle om Jesus. Pludselig kommer der en lyd som en kraftig vind, og de bliver fyldt med Helligånden. Nu får de mod til at gå ud og fortælle alle mennesker om Jesus.

Tekst: ApG 2

Rekvisitter

• Blæst (fra en ventilator)

Medvirkende

•  Peter
• Johannes
• Thomas
• Evt. flere, som ikke siger noget

Manuskript

(Disciplene sidder afventende og usikre i et rum i Jerusalem).

Peter:
Egentlig burde vi fortælle om Jesus, men jeg tør ikke rigtig. Jeg er så bange for soldaterne.

Johannes:
Jeg er nu heller ikke helt vild med det. Tænk, hvis de slår os ihjel eller sætter os i fængsel! Men Jesus sagde til os, at vi skulle fortælle om ham til andre.

Thomas:
Prøv at se ud ad vinduet! Der er godt nok kommet mange folk til Jerusalem i dag.

Peter:
(Ryster på hovedet over Thomas' uvidenhed). Du véd da godt, der er høstfest, så kommer folk langvejsfra for at holde fest her i Jerusalem.

Thomas:
Nå ja, det havde jeg helt glemt. (Ser ud ad vinduet igen). Det er fantastisk, så forskelligt folk er klædt og ... (sætter hånden til øret), og så forskelligt folk taler. Det lyder nu underligt indimellem.

Peter:
Ja, det er en stor fest her i Jerusalem.

Johannes:
Tænk, hvis man turde fortælle alle dem derude om Jesus.

Peter:
Hvis du turde, tror du så, de kunne forstå dig?

(Pludselig lyder der larm og blæst (fra en ventilator). Disciplene springer op, løber ud på gaden, ned blandt folk i salen, og nu fortæller alle disciplene om Jesus).

Peter:
Har du hørt om Jesus?

Johannes:
Kender du Jesus? Må jeg fortælle dig om ham?

Thomas:
Jeg har gået sammen med Jesus i knap tre år. Han der det bedste, der er sket for mig!

Peter:
Jeg forstår ikke mig selv. Før var jeg så bange for at fortælle om Jesus, men nu tør jeg. Det må være det, Jesus snakkede om. Vi må ha' fået del i Jesus' ånd – vi må ha' fået Helligånden. Tak, Jesus!

Peter fortæller om pinsen

Peter fortæller om pinsedagen, hvor disciplene ventede på den gave, Jesus havde lovet. Pludselig kom en lyd som en kraftig vind, og Helligånden kom til dem som ildtunger. Disciplene fik mod til at fortælle andre om Jesus.

Tekst: ApG 2,1-13

Rekvisitter

• Lagen som kappe

Medvirkende

•  Peter

Peter fortæller

Hej med jer! Jeg hedder Peter. Nu skal I høre om noget af det, jeg har oplevet, som skete ved pinsetid.

Jesus var faret op til Himlen – op til Gud.

Vi, hans disciple, savnede ham frygtelig meget. Det var altid så spændende at være sammen med ham.

Jesus havde sagt til os, at vi ikke måtte forlade Jerusalem, vi skulle nemlig vente på en gave, som ville komme fra Ham. Gaven var Helligånden. Vi vidste ikke, hvad det eller den var. Det snakkede vi egentlig meget om. Det, vi vidste, var, at den skulle give os en helt særlig kraft.

En dag var vi samlet i et hus, nogle lå og sov, andre spiste, andre snakkede, men pludselig kom en voldsom lyd. Det lød som et kraftigt vindsus, og det gik bare stærkt. Det kom ind i huset, hvor vi var, og så kom der ild sejlende i luften. I kan tro, vi blev vågne.

Ja, jeg ved godt, det lyder mærkeligt. Men ilden satte sig på vores hoveder, og vi begyndte alle at tale på forskellige sprog. Vi vidste nu, at det var den gave, der skulle komme.

Folk kom strømmende ind i vores hus, nogle så bange ud, mens andre var meget måbende. Nogle troede, vi var fulde.

Pludselig opdagede jeg, at jeg tog ordet. Jeg talte højt og tydeligt om Jesus og fortalte, hvem han var, jeg sagde, at folk skulle omvende sig til ham. Det var, som om at ordene bare kom ud af min mund helt af sig selv. Jeg havde overhovedet ikke styr på det.

Nu er det lang tid siden, det skete, men jeg husker dagen, som var det i går. Det var fantastisk, og ja, det er fantastisk at tro på Jesus.

Jesus har siden hen brugt mig til at tale mange andre gange, og hver gang har jeg den samme følelse, at det ikke er mig selv, der taler, men at det er Helligånden, som Jesus lovede mig.

Syng med

• Nr. 114: Jeg går på livets vej
• Nr. 140: At pinsen den er lysegrøn 
• Nr. 142: Vinden ser vi ikke 
• Nr. 157: Jeg er med jer alle dage
• Nr. 179: Fred være med dig 
• Nr. 182: Må Gud velsigne dig

Pinsen handler om Guds Helligånd

Melodi: Blæsten kan man ikke få at se

Tekst: Freddy Janum Fuglsang

Hent PowerPoint herunder og syng alle 8 vers:

PowerPoint med tekst og billeder

Gospel-kids

• Helligånd, Helligånd (fra Gud er ...)
• Helligånden bor i mig (fra Dyrebare dråber)
• Da jeg blev Guds barn i dåben (fra Gaveregn)
• Tælle dine gaver (fra Altid)
• Taletid (fra Altid)
• Vid-vidunderlig (fra Gaveregn)

I al sin glans nu stråler solen

Den absolutte klassiker til pinsegudstjenesterne. Og det forstår man godt. En dejlig melodi. Nogle skønne naturbilleder. Et poetisk sprog, der understreger Bibelens ord om pinsen fra Apostlenes Gerninger.

Syng salmen sammen og snak om den. Salmen kræver umiddelbart et ret godt kendskab til Bibelen - men her bliver det udfoldet, så I kan snakke om salmens og højtidens indhold.

Salmen

I al sin glans nu stråler solen
DDS 290
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1843 og 1853.
Melodi: Henrik Rung 1859 Gå til melodi
 

Hent PowerPoint med teksten

1
I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nåde-stolen,
nu kom vor pinselilje-tid,
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
i Jesu navn en gylden høst.

2
I sommernattens korte svale
slår højt fredskovens nattergale,
så alt, hvad Herren kalder sit,
må slumre sødt og vågne blidt,
må drømme sødt om Paradis
og vågne til vor Herres pris.

3
Det ånder himmelsk over støvet,
det vifter hjemligt gennem løvet,
det lufter lifligt under sky
fra Paradis, opladt på ny,
og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.

4
Det volder alt den Ånd, som daler,
det virker alt den Ånd, som taler,
ej af sig selv, men os til trøst
af kærlighed med sandheds røst,
i Ordets navn, som her blev kød
og fór til Himmels hvid og rød.

5
Opvågner, alle dybe toner,
til pris for menneskets forsoner!
Forsamles, alle tungemål,
i takkesangens offerskål!
Istemmer over Herrens bord
nu menighedens fulde kor!

6
I Jesu navn da tungen gløder
hos hedninger så vel som jøder;
i Jesus-navnets offerskål
hensmelter alle modersmål;
i Jesu navn udbryder da
det evige halleluja.

7
Vor Gud og Fader uden lige!
Da blomstrer rosen i dit rige,
som sole vi går op og ned
i din Enbårnes herlighed;
thi du for hjertet, vi gav dig,
gav os med ham dit Himmerig.

OM GRUNDTVIG OG SALMENS BAGGRUND

Grundtvig begyndte egentlig i 1843 med en salme, der handlede om håbet om at kirken ville opleve en blomstringstid - ligesom naturen i foråret. I 1853 fik salmen sin nuværende form, hvor selve pinsens nye åndelige liv sammenlignes med et vidunderligt dansk forår, der går over i sommerens varme. Det er her, solen for alvor begynder at stråle i al sin glans.

Gennemgang af salmen

• Dansk natur, når den er dejligst – og Guds virkelighed, når den er skønnest!
• Man skal være ret kendt med Bibelen for at forstå alle Grundtvigs poetiske guldkorn. Men selv om man misser nogle af dem, står selve forårsbilledet og den stærke glæde og livslyst så tydeligt, at man bliver mindet om, at pinsen er festen for kirkens store åndelige livsfornyer: Helligånden. Guds ånd kommer som solen og den varme vind og skaber nyt åndeligt liv til glæde for alle, der oplever det!
• I ApG 2 læser vi, at 3.000 blev døbt på denne dag, som man traditionelt kalder for kirkens fødselsdag. I dagens Danmark fejrer vi også fødselsdag med korsets sejrflag (dannebrog), og det passer jo meget godt med pinsen, hvor vi fejrer, at vi får Helligånden - Guds ånd - som Jesus' sejr over døden muliggjorde.

Vers 1

• Nåde-stolen: Er et navn for det låg, der var på Pagtens Ark i jødernes første helligdom. Her havde Gud forordnet, at den højeste præst (ypperstepræsten) én gang hvert år skulle tage offerblod og stænke på dette låg, for at bede Gud om tilgivelse for hele folkets synder det år, der var gået. Ny testamente tager det op i Rom 3,25 (hvor det oversættes ved ”sonoffer”). Blodet på Pagtens låg (hvorunder stentavlerne med loven lå) var altså et billede på, at Jesus en dag skulle give sit eget blod, for at skaffe os tilgivelse – ikke for ét år, men for evigt. Dermed bliver det også et billede på Golgatas kors.
• Vor pinselilje-tid: Tænk på Grundtvigs anden salme Påskeblomst, hvad vil du her (se paaske.soendagsskoler.dk for gennemgang af den). I forhold til påskeliljen er pinseliljen klædt i hvide klæder (når vi får Helligånden er vi også klædt i hvide klæder (altså rene og skyldfrie ift. Gud)). Men den har stadig en tynd stribe (eller krone) af rødt (altså Jesus' blod og død for os).
• Solen og livslyset: Guds livgivende lys lyser på dette sted, hvor nåden (Guds gratis tilgivelse) kan fås. Sådan indleder Grundtvig sin beskrivelse af det, Helligånden pinsedag kom for at gøre: Han skal give os troen på, at Gud tilgiver os på grund af, at Jesus i påsken bragte sig selv som et offer for os.
• "Nu spår os mer end englerøst”:  Jesus selv spår (forudsiger, lover) os noget. Det er ikke bare engle, der overbringer et budskab fra Gud (sådan som de fx gjorde julenat, hvor de fortalte, at den lille nyfødte ville bringe Guds fred til mennesker) - det er Gud selv! Solen giver liv til planter og hele jorden. Det er et billede på Gud, der giver liv til mennesker.
• ”i Jesu navn en gylden høst”: Grundtvig beskriver pinsens under som en sommersol, der varmer og modner kornet til høst – ligesom Jesus taler om, at han vil "høste" mennesker – altså frelse mennesker (Matt 9,37-38). Det gælder både nu, hvor vi er frelst 

Vers 2

• Fredskoven: Det er her, hvor nattergalen i de korte, lidt kølige sommernætter synger. Det er en skov, der ikke må ryddes. Der er altså sikret fred. Måske er Grundtvig allerede med dette ord ved at henvise til Paradiset?
• Korte svale: Når sommernatten endnu "svaler kort" (altså køler en kort tid, fordi nætterne er korte og dagene er varme), så er det et billede på, at vi stadig venter på Paradis - og det håb bliver forkyndt af den skønne stemme.
• Slumre sødt og vågne blidt: Til fuglesangen må vi falde i søvn om drømme om Paradiset – og vågne og takke Gud!

Vers 3

• Her begynder Grundtvig på selve beretningen om den første pinsedag fra Apostlenes Gerninger kapitel 2. Guds himmelske Ånd kom som en lyd af kraftig vind (ApG 2,2) og blæste på os jordiske mennesker, der er "støv" – altså dødelige (Sl 103,14).
• Denne hilsen fra Paradis er både himmelsk og liflig (dejlig) og hjemlig! Det ligner noget, vi kender. Det danske sommerlandskab med en lille bæk, der risler, minder os om Livets flod (Åb 22,1), der i det nye Paradis, Jesus har lovet os, vil være en del af Guds livgivende nærvær.

Vers 4

• Det er umuligt at forstå. Det må tros! Det er netop det, Helligånden kan: give os troen på det utrolige, på Gud. Helligånden taler ikke bare af sig selv, han taler faktisk "Ordet", der er Jesus selv (Joh 1,1-18). Guds Søn kom og blev kød (altså blev menneske), som vi fejrer det i julen. Han døde og opstod igen i påsken og tog senere tilbage til sin Far i himlen (kristi himmelfartsdag).
• Hvid og rød er et udtryk Grundtvig bruger i flere af sine salmer. Det betegner, at Jesus er et levende menneske – er af kød og blod. Tænk også igen på pinseliljen, der har disse farver.

Vers 5 og 6

• Pinsedag skete det under, at budskabet om Jesus blev hørt af mange forskellige nationaliteter – og alle hørte det på hver deres modersmål (ApG 2,5-13). Nu kunne alle mennesker igen forenes i ét: nemlig i at synge takkesang til Gud. I templet takkede man Gud ved at brænde røgelse i en offerskål, så røgen steg på til Gud. Det samme kan vi nu gøre ved Herrens bord, altså alteret i vore kirker. Vi brænder ikke røgelse – men synger lovsang til Gud på grund af Jesus. Lovsang er generelt for Grundtvig et af de stærkeste udtryk for vores tro på Gud.
• Både jøder og hedninger kunne nu blive kristne – altså Kristus-troende. Og den lovsang, der begyndte pinsedag, peger frem mod den helt vilde lovsang i Paradiset, hvor folk af alle nationaliteter skal prise Gud og Jesus (Åb 5,9)!

Vers 7

• At komme til tro på Jesus kan Grundtvig udtrykke som det at give Gud sit hjerte: at give ham sin fulde tillid og kærlighedserklæring.
• Den "Enbårne" - altså Jesus (Joh 3,16) - deler al sin himmelske herlighed med os i Paradiset/Himmeriget, hvor der er evig sommer og altid lyst (dvs. ikke mørke/død mere, jf. vers 2).

Har I Børnefrø, kan I printe maletegninger til T281 (Børnefrø 2) eller T321 (Børnefrø 3).

Kirkefrø har maleark til alle evangelieteksterne. Download en af dem lige her. Den anden er til T658 (Kirkefrø 2).

Pinsedag (fra Kirkefrø 1, T584)

Tip: Flammer på magneter
Prøv at printe maletegningen på lidt tykkere A3-papir. Hæng tegningen på en magnettavle og sæt ildflammerne på magneter. Så kan de flyttes rundt på tegningen.

Højtidsfolder om pinse

Højtidsfoldere kan bestilles til uddeling i kirke og klub. En A5-folder i karton med opgaver indeni og genfortælling af højtidens evangelium på bagsiden.

Bestil højtidsfolder om pinsen (god mængderabat)

Forskellige kreative idéer til pinse

Forskellige sprog

• Lær børnene en kort sætning på forskellige sprog, fx "Jesus elsker dig". Lad dem prøve at sige det til hinanden og snak om, hvordan det må have været at forstå nye sprog.
• Leg vendespil med "Gud" på mange forskellige sprog. Gå til legekasse.dk/L706

Lav duer

• Duer i perler: Duen er et symbol på Helligånden og pinse. Her er to forskellige modeller, du kan hænge op i vinduet ved siden af døren. Gå til legekasse.dk/L976
• Due i karton: I dag tænker vi ofte, at Helligånden kan minde os om en due. Det var fordi, da Jesus blev døbt, var der nogen, der sagde, at de så en due over Jesus' hoved, mens de hørte en stemme. Gå til legekasse.dk/L232
• Dueløb: Et løb, hvor holdene skal ud og finde forskellige duer, hvor nogle af duerne har bogstaver på. Gå til legekasse.dk/L531

Vinden

• Lav en vindmølle. Gå til legekasse.dk/L523

Ild

• Lav en ildflamme. Gå til legekasse.dk/L937
• Disciplene fik en ildtunge over deres hoveder på pinsedag. Dem kan du lave med perlefigurer. Gå til legekasse.dk/L788
• Lav et flammeglas. Dekorer et syltetøjsglas med silkepapir og tal om Helligåndens flamme, der satte alt i gang. Gå til legekasse.dk/L937
• Tænd et bål og se ildtungerne på brændet, når det varmes op til gode snobrød eller andre lækkerier. Få idéer til ting, der kan laves ved bålet. Gå til legekasse.dk/L446

Kirken

• Til pinse fejrer vi kirkens fødselsdag. Lav en perlekirke i 3D. Gå til legekasse.dk/L975
• Eller en simpel perlekirke. Gå til legekasse.dk/L659
• Flere og flere kom til tro på Jesus - en hel kæde af mennesker! Lav en papirskæde. Gå til legekasse.dk/L340
• Lav kirker ud af mælkekartoner. Gå til legekasse.dk/L803 - se også legekasse.dk/L484
• Fold en kirke af papir. Gå til legekasse.dk/L393

Lav sjov lege med vinden. Pust til vatkugler eller blæs med en hårtørrer til papirkugler eller blæs med en pumpe til en bordtennisbold. Lav evt forskellige konkurrencer med det.

Pinsespil med billeder: Gå til legekasse.dk/L314

Robotleg: Gå til legekasse.dk/L938

Lav lagkageløb. Gå til legekasse.dk/L833 og legekasse.dk/L147

Sig det videre

Alle står i en rundkreds. Du starter med at hviske en sætning til din sidemand, sidemanden hvisker det videre til den næste osv., indtil sætningen når frem til afsenderen. Var det den samme sætning, der blev afsendt og modtaget?

Lav en prutmobil

I dette afsnit af Fredagsfysik bygger Frederik med en ballon og lidt legoklodser en bil, der ved en usynlig kraft bliver skubbet fremad. Et simpelt forsøg, der illustrerer, at Helligånden - der kom i pinsen - kan være en usynlig, men virkelig kraft i vores liv.

I kan evt. lave konkurrencer. Måske er der nogen, der bygger en bil, der kører meget længere end de andre, men det er den samme kraft, der er i os alle sammen.

• Gå direkte til det sted, prutmobilen bliver bygget.

Fejr kirkens fødselsdag

Pust balloner op og pynt rummet, som man gør til en fødselsdag. Lav en fødselsdagskage af pap eller rigtige cupcakes og lad børnene sætte små papirflammer (lys) på som symbol på Helligånden. Syng en fødselsdagssang til kirken, og lav fagter og bevægelser til en Gospel kids-sang.

Hold en fødselsdagsfest for kirken: Gå til legekasse.dk/L126

Pinsetegnefilm

Fortæl børn om pinsen i klubben, kirken eller derhjemme med vores pinsetegnefilm.

Se tegnefilmen sammen og tal om den efterfølgende

1. Var der noget, I undrede sig over?
2. Hvad gjorde særligt indtryk?
3. Hvad var det, der skete, da Helligånden kom til verden?
4. Og hvad mon det kan betyde for os i dag?

Vi har lavet samme video på arabisk og farsi. Den kan du dele med de arabisk- og farsitalende venner i menigheden.

Hvad er pinse?

Klub-Online er 20-30 minutter online børneklub, der udkommer med en ny episode hver anden uge. Der er bibelfortælling, aktiviteter, fadervor og sang - det hele i børnehøjde.

Dette afsnit af Klub-Online handler om pinsen. Se det sammen og lav evt. aktiviteterne, der er i videoen.

• Gå direkte til bibelfortællingen i videoen. Fortællingen varer 11 min. 17 sek.
• Gå direkte til aktivitet: Flyvende tepose
• Gå direkte til sang: Han skal lære jer om alt (Joh 14,26b)

Abonnér og se alle afsnit af Klub-Online på YouTube.

Vindspiraler og sprogquiz

Dette afsnit af Klub-Online handler også om pinsen, bare fra en anden vinkel.

• Gå direkte til bibelfortællingen i videoen (4:55). Fortællingen varer 9 min. 15 sek.
• Gå direkte til aktivitet: Vindspiraler (15:28)
• Gå direkte til aktivitet: Sprog-quiz (24:20)

Pinsefællessang

Se, og syng med, når Familien Grindslev synger pinsefællessang.

Snak om pinsen i familien

”Vi fik en snak om hvad pinsen handler om”
Familien Holdensen.

Læs Johans pinsefest (bestil på mellemgaard.dk eller lån på biblioteket) og lav sammen en aktivitet (se her på siden for inspiration).

Børnebog formidler pinsens budskab på en børnevenlig måde

Bodil Sangill har skrevet sin tredje bog om Johan, Johans pinsefest. Den kan fint læses uafhængigt af de foregående to, Johans julekrybbe og Johans påskehave. Den kommer kort ind på hvad de to handlede om.

Elisabeth Holdensen fortæller:

- Nu er vi nået til den tredje store højtid: Pinsen! Jeg var spændt på, hvordan hun ville gribe det an i universet med Johan og hans mor. Jeg vil sige med det samme, at jeg synes, det er rigtig godt formidlet, sådan som hun gør det i bogen.

Illustrationerne af Susanne Lodahl Sigaard er igen meget smukke og formidlende i sig selv.

- Uden at spoile for meget, bliver vi kun kortvarigt ført tilbage til disciplenes tid og deres oplevelser ved den første pinse. Det meste af bogen foregår i nutiden, med afsæt i, hvad det der skete i pinsen, gør ved mennesker jorden rundt, og hvad det betyder for os i dag. På den måde er bogen meget relaterbar og skrevet i børnehøjde.

- Da vores Elias så forsiden på den nye bog, var hans umiddelbare reaktion: "Holder alle de lande på forsiden pinse?" Og lidt efter: "Skal vi ikke lave en påskehave igen, ligesom sidste år?" For sidste år lavede vi påskehaven ud fra denne bogs forgænger.

- Yes! tænkte jeg. Det bekræftede mig i, at disse bøger virker. De inviterer til dialog og aktivitet. Vi fik derved åbnet op for en snak om, hvad pinsen handler om, da han faktisk ikke helt vidste det. Han har hørt bibelhistorien om disciplene og ildtungerne og givetvis også det med, at de lærte at tale nye sprog. Men selve højtiden kender han og mange børn ikke til på samme måde,  om de gør med jul og påske.

- Jeg synes derfor, det ville være fint at folde bibelfortællingen mere ud med de større børn, når man arbejder med bogen. For denne bog er nemlig en brugsbog, ligesom sine forgængere, først og fremmest hjemme i familien. Voksne kan nemlig også få en god oplevelse og et større kendskab til højtiden.

Højtidsfolder om pinse

Højtidsfoldere kan bestilles til uddeling i kirke og klub. En A5-folder i karton med opgaver indeni og genfortælling af højtidens evangelium på bagsiden.

Bestil højtidsfolder om pinsen (god mængderabat)