JOHANNES DØBER
GUD ER FULD AF OVERRASKELSER
I år dykker vi ned i Daniels Bog – en fortælling fuld af tro, mod, håb og Guds trofasthed. Historierne om Daniel og hans venner er mere end dramatiske begivenheder fra en fjern fortid. De er levende vidnesbyrd om, at Gud er med os – også når livet tager uventede drejninger, når vi står i pressede situationer, eller når vi må tage modige valg.
Daniel og hans venner oplevede fremmede lande, mægtige konger, drømme, trusler og mirakler.
Alligevel står én sandhed knivskarpt gennem hele bogen: Gud svigter aldrig sit folk. Han er nær i hverdagen, nær i troens prøvelser og nær, når fremtiden er uklar. Uanset om det handler om ildovne, løvekulen eller store drømme om det, der skal komme: Gud er den samme. Han er trofast, nærværende og fuld af kærlighed.
Materialet er gratis i 2026
Bare scroll ned, så kan I hente materialet til jeres bibelcamping.
DFS' DUF-klubber sørger for et stort tilskud, der bl.a. går til udvikling af materialer som dette.
Materialet består af PowerPoint og tre hæfter: børn, juniorer og fælles lederhæfte. Der er også lavet maleark, der passer til bibeltimerne, og ugens bibelvers er sat på melodi og fagter.
Oversigt over alle syv timer:
- Bibeltime 1: Gud er med i det fremmede land
- Bibeltime 2: Daniel tyder kongens drøm
- Bibeltime 3: De tre venner i den varme ovn
- Bibeltime 4: Daniel i løvekulen
- Bibeltime 5: Daniel drømmer og ser Jesus
- Bibeltime 6: Daniel beder til Gud og siger undskyld
- Bibeltime 7: Resume og løb - Daniel en modig og trofast ven af Gud
Skulle der ikke være brug for 7 samlinger jeres bibelcamping, kan nogle af timerne slås sammen eller bruges til lejrgudstjeneste, andagt, m.m.
Ugens bibelvers på melodi
Det her er sangen fra 2025 - der kommer en ny.
I kan øve den allerede før bibelcampingen!








