Årets DUF-vinder
Hvert år trækker vi lod blandt DUF-klubberne om en stor præmie
DUF-lodtrækning: Indsend dokumentationen - de otte spørgsmål fra Klubguiden - inden 1. december. Så bliver I måske den heldige vinder af en hel dag med sjov og leg, nemlig enten:
- en tur i sommerland for alle klubbens børn og ledere med alt betalt
- et besøg af Evigglad eller Mini-Evigglad med masser af aktiviteter, hoppeborg og konsulent
Se alle vinderne af DUF-konkurrencen nedenfor. Måske er jeres klub den næste heldige vinder. Vi laver hvert år en ny lodtrækning, fordi vi gerne vil sige STORT TAK for jeres foreningsopbyggende arbejde, som årligt giver DFS over 3 mio. i DUF-tilskud.

Vinderen i 2026: Skjern Bykirkes Børnekirke
Skjern Bykirkes Børnekirke blev glade og overraskede, da de en søndag i marts fandt ud af, at at de var DUF-vinder 2026. Hele kirken klappede ved nyheden 👏
Nogle børn skulle lige vide, hvad et sommerland var. Spændende hvilken gave de vælger? En tur i sommerland eller et besøg af Evigglad☀️
Hvert år modtager Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler et stort tilskud via DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd, der uddeler tipsmidler til foreninger, der arbejder med børn og unge. Alle klubber i DFS, der sender dokumentation for arbejdet ind til tiden, er med i årets DUF-konkurrencen.
Et skulderklap til lederne
Skjern Bykirkes Børnekirke ledes bl.a. af Rasmus Søe Rabjerg og Mette Lundegaard Jensen hvor Mette er DUF-kontaktperson. De er med til at gøre en stor forskel for børnene – og det at vinde DUF-præmien er både en konkret hjælp og et synligt skulderklap.
Hvert år modtager Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler et stort tilskud via DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd, der uddeler tipsmidler til foreninger, der arbejder med børn og unge. Alle klubber i DFS, der sender dokumentation for arbejdet ind til tiden, er med i årets DUF-konkurrencen.
Når en klub vælger at blive tilsluttet som DUF-klub, gør det en kæmpe forskel for DFS

Vinderen i 2025: Spiren, Rønne Børneklub
Spiren, Rønne Børneklub blev glade og overraskede, da de fandt ud af, at at de var DUF-vinder i 2025.
De skulle vælge mellem en tur i sommerland eller et besøg af Evigglad☀️
- de valgte en tur i Tivoli
Et skulderklap til lederne
Spiren, Rønne Børneklub drives af Laila Beate Vibe og Bettina Munk Nørgaard hvor Laila er DUF-kontaktperson. De er med til at gøre en stor forskel for børnene – og det at vinde DUF-præmien er både en konkret hjælp og et synligt skulderklap.
Hvert år modtager Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler et stort tilskud via DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd, der uddeler tipsmidler til foreninger, der arbejder med børn og unge. Alle klubber i DFS, der sender dokumentation for arbejdet ind til tiden, er med i årets DUF-konkurrencen.
Når en klub vælger at blive tilsluttet som DUF-klub, gør det en kæmpe forskel for DFS

Vinderen i 2024: Videbæk Fredagsklub!
- De blev meget overraskede og glade i Videbæk Fredagsklub, fortæller Hanne Pedersen, der var ude med en overraskelse, mens de havde klub. Hun er den lokale DFS-konsulent, og derfor var det hende, der fik æren af at fortælle klubben, at de havde vundet årets konkurrence.
- Jeg nåede slet ikke at tage et billede af pakken, da papiret blev flået af, griner konsulenten, der havde pakket balloner sammen med gavekortet.
- Det var dejligt at rose lederne for deres arbejde foran børnene, og dejligt at de blev så glade alle sammen, siger Hanne, der også satte klistermærker på ledernes kinder.
Børnene og lederne har endnu ikke valgt deres præmie, men det er sikkert, at de nok skal få en hel dag med sjov og leg.
Sidst på klubmødet var der planlagt at bage boller sammen med børnene. Det var en passende afslutning på sådan en festlig dag i klubben!

Vinderen i 2023: Stjerneklubben!
Ledere og børn i Stjerneklubben, børneklubben i Hedensted, havde svært ved at tro deres egne ører, da de fik overrakt beskeden: De havde vundet den årlige DUF-konkurrence!
Gavekortet blev overrakt af to DFS-ansatte, Jannie og Sonnich, der overraskede både ledere og børn ved at dukke op, mens de havde klub.
Børnene samlede et puslespil, der viste bl.a. rutsjebaner og hoppeborge. Nu skulle børnene nemlig vælge, om de ville i forlystelsespark eller have besøg af Evigglad med hoppeborg og udstyr til en hel dag med sjov og leg.
Hinnerup Juniorklub vandt i 2022
Se dem blive overrasket her!
Vindere fra hele landet
2025 (for DUF-året 2024) Spiren, børneklub i Rønne
2024 (for DUF-året 2023) Fredagsklubben, børneklub i Hedensted
2023 (for DUF-året 2022) Stjerneklubben, børneklub i Hedensted
2022 (for DUF-året 2021) Hinnerup Juniorklub og Teenklub
2021 (for DUF-året 2020) Krudtuglerne, Bjerringbro
2020 (for DUF-året 2019) Den Kristne Legestue, Viborg
2019 (for DUF-året 2018) Vinding Søndagsskole, Sørvad
2018 (for DUF-året 2017) Måneskin, Åkirkeby
2017 (for DUF-året 2016) Lunderskov Børneklub
2016 (for DUF-året 2015) Mini-Kids, Vejle
2015 (for DUF-året 2014) Tejn Søndagsskole
2014 (for DUF-året 2013) Teenklubben, Ølgod
2013 (for DUF-året 2012) Kettrup/Gøttrup Juniorklub
2012 (for DUF-året 2011) Lørdagsklub, Hurup
