T194 - Thanksgiving og høstfest

Hvad handler det om

En nordamerikansk høstfest
Thanksgiving er en slags høstfest, der primært fejres i USA og Canada. Thanksgiving er en dag, hvor man takker for sin familie og venner og deler måltid med dem. I USA fejrer man det den fjerde torsdag i november. I Canada fejres den lidt tidligere og er den anden mandag i oktober. Det skyldes, at høsten slutter tidligere der. Thanksgiving er en kristen højtid, men den er opstået på baggrund af bestemte nationale begivenheder, og derfor er den ikke særlig udbredt andre steder end i USA og Canada, hvor begivenhederne fandt sted (Se mere under historisk baggrund nedenfor på siden).

Vi har også holdt høstfester i Danmark
I Danmark vil vi nok sige, at det særligt er ved høstfester, at vi takker Gud og hinanden. I gamle dage var datoen den 29. september, men i dag holder de fleste den i løbet af september. Høstfest er en meget gammel tradition, der stammer helt tilbage fra 1800-tallet. I gamle dage krævede det ofte mange mennesker for at få høsten i hus. Man holdt derfor høstfesten for at fejre, at man var færdig med høsten og for at takke alle dem, der havde hjulpet til med høsten.

En afskaffet helligdag
Tidligere har det faktisk været en decideret højtid, der hed mikkelsdag, hvor fejrede englede som budbringere fra Gud - særligt ærkeenglen Mikael. Dagen hed også michaëlisdag - og det er der bl.a. en kirke i Fredericia, der hedder den dag i dag: Michaëlis Kirke.

I 1770 blev dagen afskaffet som helligdag - sammen med 10 andre helligdage. Tre af dem blev dog flyttet til nærliggende søndage, men så gav de ikke længere en fridag!

Men vi høster jo ikke ...
I dag er der ikke så mange af os, der er med til at høste, men vi har også en masse at sige tak for i dag, og vi kunne også have brug for at blive mindet om Guds gaver til os og sige tak til hinanden. Biblen er fuld af tekster, som vi kan bruge til at fejre thanksgiving eller høstfest med. Vi har også rigtig mange sange, som kan synges. Ofte vil vi synge salmer som “Nu falmer skoven”, eller “Vi pløjed' og vi så'de”. 

Vi har her i vores inspiration valgt at slå thanksgiving og høstfest sammen, da man kan bruge vores idéer til begge dele.

Hvad betyder det for børnene?
De fleste børn holder af at feste og være sammen med andre om det. Det gælder fx traditioner som jul, fødselsdag, MGP-fest, fastelavnsfest osv. Når vi taler om høstfest eller thanksgiving, er det ikke noget, børnene ofte lægger så meget i. Men her er der faktisk mulighed for at minde børnene om alt det, de har fået givet fra Gud. Gud har givet os alt, vi har, og han bliver ved og ved med at give. Han er den store GIVER.

Derfor kan børnene også producere alt det, de vil og give det videre. Børnene kan både være kreative med det, der skal spises, og det de kan lave og også med alt det, de kan hjælpe med. Er der fx noget i kirken eller hos private, som børnene kan hjælpe med til? 

For os voksne er det en god og vigtigt mulighed, for at vise at alle kan bidrage med noget. Alle børn har nogle evner eller en viden, som andre har brug for, og som vi kan være taknemmelige for.

At være taknemmelig
Hvad betyder det at være taknemmelig og sige tak? Når vi siger tak, fortæller vi, at der er nogen, som har gjort noget for os, måske fordi vi ikke selv kunne. Vi sætter os selv i en ydmyg position overfor den, vi siger tak til, fordi vi erkender, at de har gjort noget for os.

Når jeg siger tak for mad til mor eller far, så erkender jeg ydmygt, at de har brugt tid, penge og ressourcer på, at jeg kan sætte mig til bords og nyde maden. Og uden dem skulle jeg selv bruge tid og kræfter på madlavning, som jeg nu, i stedet for, kan bruge på noget andet.

Når vi siger tak til Gud, så er det en ydmyg bekendelse af, at det i sidste ende er ham, der har givet os alt, og uden ham, vil vi intet have.