Fællesskab - et skab for alle T118
- Hvad handler det om
Alle er vigtige i fællesskabet
Mennesker er sociale væsener. Vi vil gerne have fællesskab med andre som ligner os eller går op i det samme som os. Derfor har vi juniorklubber, fodboldklubber, spejdertropper, rollespilsgrupper osv. Mennesker, som tror på Jesus, er også en del af et fællesskab - Guds menighed på jorden. Et kæmpe stort globalt fællesskab, som består af tusindvis, hvis ikke millioner af små fællesskaber. Nogle stedet på jorden gemmer de sig, fordi kristne fællesskaber er ulovlige, men her i Danmark er vi så heldige, at vi må tro på hvad vi vil og samles i fællesskaber med andre troende.
Men at være i et fællesskab er ikke altid let. Små uenigheder kan hurtigt ødelægge og skabe splittelse. Men hvis vi læser i Bibelen, finder vi hjælp og opmuntring til, hvordan vi kan skabe rummelige fællesskaber og trygge relationer.
Vi kan læse om, hvordan de første kristne menigheder havde 5 byggesten, som var grundlæggende for deres fællesskaber: Biblen, brødrene, brødet, bønnerne og badet (ApG 2, 42). Jesus viser og fortæller bl.a., hvordan vi skal hjælpe, tjene, tilgive og bede for hinanden.
Men det kristne fællesskab er ikke komplet, før alle er med, og derfor beder Jesus os også om at blive ved med at invitere ved at fortælle om ham og lære andre mennesker, hvad der er Guds vilje.
- Bibelfortælling
Her finder du forslag til bibeltekster til bibeltimer og andagter. Vælg dem, der passer til dig og din målgruppe.
Bibeltime
Sæt god tid af til bibeltimer, hvor I dykker ned i Bibelens beretninger. Brug forskellige hjælpemidler som intro til bibelteksten, og hjælp deltagerne med at forstå, hvad tekster kan betyde for deres liv i dag.
- 4 venner hjælper en lam hen til Jesus (Mark 2,1-12, Juniorfrø 2, s. 20-21).
Andagt
Slut dagen af med en andagt - dvs. en kort refleksion over bibelteksten - der skaber rum for ro og eftertanke inden dagens afslutning.
- De fem B’er - Kirkens grundsten (ApG 2,37-47, Juniorfrø 3, s. 48-49).
Andre forslag
- Tjen hinanden - Fodvaskningen (Joh 13,1-17, Juniorfrø 1, s. 58-59)
- Tilgiv hinanden - Gældbundne tjener (Matt 18,21-35, Juniorfrø 1, s. 98-99)
- Bed for hinanden - Peter i fængsel (Apg 12,1-17, Juniorfrø 2, s. 120-121)
- Inviter flere med - Missionsbefalingen (Matt 28,16-20, Juniorfrø 2, s. 122-123)
- Hjælp andre - Barmhjertig samaritaner (Luk 10,25-37, Juniorfrø 3, s. 40-41)
- Sat sammen med andre - Vintræet og grenene (Joh 15,1-8, Juniorfrø 3, s. 14-15)
- Brug hinanden - Et legeme med mange lemmer (1 Kor 12,14-27, Juniorfrø 1, s. 86-87)
- Skabt til fællesskab - Gud skaber Eva (1 Mos 2,18-25).
For yderligere inspiration henviser vi til DFS’ Juniorfrø, som er tre inspirationsbøger. Køb adgang, så I kan bruge dem på aktivitetsdagen, via linket.
- Sange
Det er godt at synge sammen! Brug tid på at prise Gud med sang. Her er sangforslag, som passer til temaerne under bibelformidlingen.
- Du kan være en ven (Syng med, nr. 121)
- Spred lidt glæde (Syng med, nr. 129)
- Gud gør ikke forskel på folk (Syng med, nr. 118)
- Vi vil leve (Fællessang 4, nr. 169)
- Vi er ét folk (Fællessang 4, nr. 164)
- M.E.G.A. venner (https://youtu.be/jIgQzxysPt0)
- Gennem alt Guds folk går et bånd af kærlighed (https://lovsang.dk/song/view.php?song_id=637)
Fællesskab giver muligheder
Man kan kun synge flerstemmigt eller i kanon, hvis man er et fællesskab, der vælger at synge sammen.- KANON: Jeg er med jer alle dage (Syng med, nr. 157)
- VEKSELSANG: Guds rige vokser (Syng med, nr. 185)
- VEKSELSANG: Jeg vil være med (Syng med, nr. 95)
- FLERSTEMMIG: Sing Halleluja to the Lord (Syng med, nr. 139)
- FLERSTEMMIG: Søg først Guds rige (Syng med, nr. 160).
Syng med er for de 5-årige til 6. klasse, og Fællessang er for de ældste juniorer.
- Hjælpemidler
Alle lærer forskelligt og med forskellige sanser. Derfor er herunder forslag til forskellige værktøjer. Brug dem som intro til bibelformidlingen eller undervejs i bibelberetningen.
Vores fælles SKAB
Find et gammelt skab fra genbrug. Fyld skabet med ord, som beskriver, hvad der er et godt fællesskab fx fortrolighed, tillid, venskab osv. Skriv direkte på skabet eller hæng fx ordene op på bøjler i skabet.Den umulige opgave
Vælg to juniorer, få dem til at lægge sig på gulvet og giv dem opgaven: “Den første, som når ned og rører endevæggen, vinder en pose slik”. Der er bare ét MEN - I må ikke bevæge jer! Se, hvor længe der går, før de spørger de andre om hjælp. Måske skal de forhandle om at dele præmien, måske skal nogle af de andre juniorer tager initiativ til at hjælpe. Observer, hvad der sker, og brug observationerne til en snak om det kristne fællesskab.Et godt fællesskab
Tal med juniorerne om, hvad et godt fællesskab er, og hvordan man skaber er godt fællesskab.Lad dig inspirere af samtalekortene fra DFS til juniorer med emnet: Venskab og mobning. Se samtale.soendagsskoler.dk
Et godt fundament
Medbring 5 mursten, hvor der på dem alle fem står et B på den ene side. På den anden side af hver enkelt er der skrevet én af de fem B’er (Biblen, brødrene, brødet, bønnerne og badet). Lav et solidt fundament med murstenene, og byg en kirke ovenpå med træklodser.Puslespil
Del brikker ud til juniorerne og lad dem samle et puslespil. Tal om, hvad der sker, når en brik mangler, og hvordan billedet kun bliver helt, hvis vi er med alle sammen. Vi er alle sammen vigtige brikker i fællesskabet. - Udfordringer
Under eller efter bibelformidlingen kan I give deltagerne en udfordring, hvor de kan bruge flere sanser til at dykke mere ned i dagens tekst og pointer.
Nutidens vidner
Hvad nu, hvis beretningen havde fundet sted i dag? Hvordan vil det se ud på Facebook, Instagram, Tik-Tok osv.? Lad juniorerne lave opslag til sociale medier, sådan som de tror, det vil se ud, hvis de selv havde været vidner til beretningen i dag. Lav hashtags til, som fanger essensen af beretningens budskab, fx #HjælpHinanden, #SammenErViBedst osv. - Kreative idéer
Lav værksteder, hvor deltagerne kan lade kreativiteten få frit spil og lave ting, som de kan tage med hjem - noget, der minder dem om emnet og det, de har hørt om.
Bønnemakker med armbånd
Lad juniorerne få en bønnemakker, som de kan bede for også i fremtiden. Hvis juniorerne har mod på det, kan de udveksle telefonnumre, så de kan spørge ind til bedeemner.
Hvert makkerpar hjælper hinanden med at lave et armbånd med kasteflet, som i hverdagen kan minde dem om, at de skal huske at bede for hinanden.Sådan laver du kasteflet
- Klip 4 stykker garn i de farver, som armbåndet skal være. (ca. 1,5 m)
- Bind de fire stykker garn sammen med en knude i den ene ende.
- Hæng garnstykkerne i en krog i loftet - knuden øverst.
- Bind en træklods/tusch eller noget andet tungt i enden af hvert stykke garn.
- Nu tager juniorerne fat i to garnstykker hver - en i hver hånd.
- På skift kaster de garnstykkerne til hinanden.
- Først højre hånd, så venstre, højre, venstre… etc.
- Fortsæt indtil der er flettet nok til at lave to armbånd.
Fællesskabsarmbånd
Lav et armbånd med forskellige perler eller knapper. Vi er allesammen forskellige både i farve og størrelse. Men vi hænger sammen, fordi vi er et fællesskab (se legekasse.dk/L257).
Fællesskab i naturen
Gå ud i naturen, og prøv at illustrere ordet “fællesskab” med ting fra naturen.
Fællesskabscollage
Illustrer ordet “fællesskab” i en stor collage. Brug papir, avisudklip, maling og fx en enkelt tegning. - Mad
Alle sanser kan bruges til at lære. Her finder I inspiration til, hvordan temaet kan tænkes ind i måltiderne.
Styrk fællesskabet
Måltider er fællesskabets tid. Styrk fællesskabet mellem juniorerne og giv dem redskaber til at lære hinanden bedre at kende. Tag jer god til at spise sammen.- Træk lod om juniorernes pladser, så de kommer til at sidde sammen med nogen, de ikke kender.
- Lav spørgsmål, som kan bruges ved bordene til at lære hinanden at kende, fx “Hvad vil du gøre, hvis du vandt i lotto?” “Hvilket land i verden vil du allerhelst besøge?” “Hvad laver du i din fritid?” “Hvilket dyr vil du helst være - og hvorfor?”
Delemad
Server mad i store skåle/portioner. Én portion til hvert bord, som juniorerne skal deles om.- Big Burger
- Pizza
- Wokmad
- Lagkage
- Lege
Gennem lege, der har noget med temaet at gøre, kan I hjælpe deltagerne med at dykke længere ned i emnet og få det leget ind.
Konkurrencer i små fællesskaber
Del juniorerne op i mindre fællesskaber, og lad dem dyste i discipliner, hvor de skal samarbejde og hjælpe hinanden.- Bibelstafet: Stafetløb, hvor juniorerne parvis løber frem til en Bibel. Her skal de slå et bibelvers op, og læse det højt, inden de løber tilbage og sender næste par afsted. Hvilket hold finder først 12 bibelvers? (Download idéer til bibelvers til højre).
- Handicaphjælp: Juniorerne tildeles forskellige handicaps og skal samarbejde om at løse en opgave (Download til højre).
- Bære i kongestol: Juniorerne er sammen i grupper á 3. I udvælger en rute, hvor juniorerne skal bære hinanden. To og to bærer de den tredje i kongestol. Hvem vinder? I kan udvide legen, så de alle tre skal bæres i kongestol.
- Sudoku-stafet: (se legekasse.dk/L879).
- Staveleg: Skriv ordet "Fællesskab". Hver gruppe skal finde ting, hvis forbogstaver danner bogstaverne i ordet fællesskab, fx F = farveblyant. Hvem staver først til fællesskab?
- Fælles-slange: Lav en slange af ting, man kan undvære, fra A til B, fx én sætter sin sko, den næste lægger sin trøje. Hvem når først målet?
Lær hinanden at kende
Uddel en “bingoplade”, hvor der på hvert felt er en oplysning, fx “Har været vågen i 36 timer”, “Har 3 søskende”, “Bruger størrelse 42 i sko”, “Har 100 venner på Facebook” osv. Det gælder nu om for juniorerne så hurtigt som muligt at finde personer, som oplysningerne passer til, og få dem til at skrive under på deres plade ud for oplysningen. Når underskrifterne er indsamlet, råbes der “BANKO”. Hvem kommer først, og har I lært noget nyt om hinanden? - Løb
Tag på løb i området og løs opgaver omkring temaet eller bibelformidlingen. Gennem udfordringerne på posterne skabes nye tanker og temaet ses i nye perspektiver.
Bibelløb
I et fællesskab findes mange forskellige talenter. Her er der brug for en, som slår hurtigt op i Bibelen, en god læser, en hurtigløber og én god staver for at færdiggøre løbet hurtigt.Del juniorerne i grupper på ca. 4 deltagere. Giv dem en liste med bibelvers, som de skal slå op i Bibelen og læse højt. Bibelverset er et hint til, hvor de kan finde et bogstav, fx:
- ApG 21,35: “Men da Paulus nåede hen til trappen, måtte han bæres af soldaterne, fordi skaren pressede voldsomt på.” (Bogstavet er gemt ved en trappe). (Download flere forslag til højre).
Vinderen er det hold, som først finder alle bogstaverne og sætter dem sammen til kodeordet, fx “Fællesskab”.
Pølseløb
I et godt fællesskab hjælper man hinanden. Her skal juniorerne hjælpe en pølse med at få en god dag (se legekasse.dk/L157). - Andre idéer
Her finder du øvrige idéer, som kan gøre jeres arrangement endnu bedre!
Klædeskabs-program
Brug et klædeskab som “program” for arrangementet. Kald det for jeres “fælles skab”. Hæng skjorter, trøjer o.lign. i skabet, hvorpå der står, hvad der skal ske. På nogle hylder i skabet kan der evt. stå ting, som giver hints til bibeltimen eller nogle af aktiviteterne - fx en pakke pølser til pølseløb.