T100
T100 - Fiskelejr
Lege
Gennem lege, der har noget med temaet at gøre, kan I hjælpe deltagerne med at dykke længere ned i emnet og få det leget ind.
Fisker, fisker hvor dybt er vandet?
En fangeleg, hvor der bestemmes, hvordan man kommer over vandet.
- Fiskeren og deltagerne står med ca. 10-20 meter imellem hinanden.
- Deltagerne starter med at råbe: "Fisker, fisker - hvor dybt er vandet?"
- Fiskeren kan fx vælge at svare: "Det er 20 meter dybt".
- Deltagerne råber så tilbage: "Hvordan skal vi så komme over det?".
- Fiskeren kan så vælge at svare: "I skal hoppe/løbe/hinke/snurre rundt over det".
- Deltagerne fx hopper så hen til fiskeren, og der vælges en ny fisker, som går over på den anden side.
Spil fisk med kort
Det gælder om at samle 4 ens, man spørger hinanden; “Har du nierne?”. Har man ikke det, som der bliver spurgt om, siger man fisk. Vedkommende må tage et kort, og turen går videre til den, der blev spurgt om at “fiske” (spørge).
Det går helt i fisk
En leg som Frugtsalat, hvor deltagerne skal bytte plads (se legekasse.dk/L465).
Blæksprutte
Fangeleg, hvor blæksprutten skal fange fiskene (se legekasse.dk/L112).