T190 - Pinse for børn

Hvad handler det om

Hvad handler temaet om

Pinsen er højtiden, hvor kristne mindes, at Helligånden kom til Jorden og gjorde Jesus' disciple i stand til at tale alle de sprog, der blev talt i Jerusalem. I pinsen sker det vilde, at Jesus sender sin gave til disciplene. Det er Helligånden, som kommer i pinsen.

Jesus fejrede hvedehøstens fest

• På Jesus' tid samlede mennesker sig også til pinsefest. Denne fest blev kaldt hvedehøstens fest. Ved festen blev de første aks fra hvedehøsten bragt frem for Gud. En lille mark blev høstet, og hveden derfra blev brugt til at lave to særlige brød. Folk svingede brødene i luften for at takke Gud for høsten (3 Mos 23,15-21).
• Efterhånden fik festen også en anden vigtig betydning. Jøderne begyndte at mindes, at Gud gav Moses loven på Sinaibjerget, blandt andet de 10 bud (2 Mos 20). Derfor handler shavuot både om tak for høsten og om tak for Guds ord.
• I dag fejrer jøder stadig shavuot. Mange læser i Bibelen hele natten, især Ruts Bog, som også foregår i høsttiden. I synagogerne pyntes der ofte med blomster og grønne grene, og mange spiser retter med mælk og ost, for eksempel ostekage.
   

Hvorfor 50 dage?

• På hebraisk hedder festen shavuot (שָׁבוּעוֹת), som betyder 'uger', fordi festen ligger syv uger efter påsken (5 Mos 16,10).
• I Bibelen tælles der syv hele uger fra påsken: "Fra dagen efter sabbatten ... skal I tælle syv fulde uger" (3 Mos 23,15). Syv uger er 7 × 7 = 49 dage.
• Derefter kommer dagen efter den syvende sabbat, altså dag 50: "I skal tælle 50 dage frem til dagen efter den syvende sabbat" (3 Mos 23,16). Altså er dag 50 selve festdagen - og derfor det græske navn pentēkostē, der betyder halvtredsindstyvende.
   

Hvorfor blev pinse dagen, hvor Helligånden kom?

• På Jesus' tid rejste mange jøder til Jerusalem for at fejre hvedehøstens fest. Byen var fuld af mennesker fra mange forskellige lande: "Da pinsen kom, var de alle samlet" (ApG 2,1); "parthere, medere, elamitter ... egyptere, romere, kretere og arabere" (ApG 2,9-11).
• Disciplene begyndte at tale, så mennesker fra mange forskellige lande kunne forstå dem: "Vi hører dem tale om Guds store gerninger på vores egne sprog" (ApG 2,11). Det var et tegn på, at budskabet om Jesus var for alle folk.
• Helligånden kom over disciplene, og de begyndte at tale, så mennesker fra mange forskellige lande kunne høre om Jesus på deres eget sprog. Derfor er det ikke tilfældigt, at det skete netop på pinsedagen. Fordi mange mennesker allerede var samlet i Jerusalem til festen, kunne budskabet om Jesus hurtigt spredes til mange lande. Efter Peters tale kom omkring 3.000 mennesker til tro (ApG 2,41).
• Nogle kristne ser også en dybere sammenhæng: På Sinai fik Israel Guds lov. På pinsedagen giver Gud Helligånden. Loven blev skrevet på sten, men Helligånden skriver Guds vilje i menneskers hjerter (Jer 31,33).
   

Ildtunger

• Da Helligånden kom, så disciplene noget der lignede ildtunger, som satte sig på hver af dem. Ilden brændte ikke. I Bibelen er ild ofte et tegn på Guds nærvær.
   

Vind og ånd

• En lyd som en storm: Helligånden kom med en lyd som et kraftigt vindstød (ApG 2,2). På både hebraisk og græsk kan ordet for ånd også betyde vind eller ånde.
• Allerede i Bibelens første vers møder vi Guds Ånd: "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden … og Guds ånd svævede over vandene" (1 Mos 1,1-2).
• På den måde kan man sige, at den samme Guds Ånd, som var med ved skabelsen, også virker i pinsens begyndelse af kirken: Gud skabte verden ved sin Ånd. Ved pinsen giver Gud sin Ånd til mennesker.

Hvorfor hedder det egentlig "pinsekirken"?

Navnet pinsekirken henviser til pinsen, hvor Helligånden kom til disciplene.

Mange frikirker opstod med ønsket om at leve i den kraft og frihed, som Ånden giver – fx tungetale som disciplene oplevede det – og valgte derfor et navn, der pegede direkte på pinsens begivenhed.

Pinsekirken deler troen på Helligånden med resten af den kristne kirke, men har ift. den evangelisk-lutherske kirke nogle andre vægtninger i forståelsen af fx dåb og nadver. For evangelisk-lutherske er dåben et sakramente, hvor Gud selv handler – også overfor små børn. Dåben skaber tro og giver del i frelsen. Her bliver vi Guds børn. For pinsevenner ses dåben primært som en frivillig trosbekendelse, der følger efter en personlig omvendelse. Børn bliver derfor ikke døbt (men ofte velsignet), indtil de selv vælger dåb.

Vi i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler er evangelisk-lutherske. Vi tror, at Helligånden virker gennem Guds ord og sakramenterne – og at Ånden stadig i dag kalder, oplyser og trøster os og gør Jesus levende for både børn og voksne. Evangelisk-lutherske kirker tror på de samme nådegaver, Helligånden giver, men vægtlægningen er ofte mindre tydelig, fx under gudstjenesten.

Selvom vi har forskelligt teologisk udgangspunkt, deler vi glæden over pinsens budskab: At Gud er nær – og at Ånden virker midt i hverdagen!