T190 - Pinse for børn

Analyse af højtidens salmer

I al sin glans nu stråler solen

Den absolutte klassiker til pinsegudstjenesterne. Og det forstår man godt. En dejlig melodi. Nogle skønne naturbilleder. Et poetisk sprog, der understreger Bibelens ord om pinsen fra Apostlenes Gerninger.

Syng salmen sammen og snak om den. Salmen kræver umiddelbart et ret godt kendskab til Bibelen - men her bliver det udfoldet, så I kan snakke om salmens og højtidens indhold.

Salmen

I al sin glans nu stråler solen
DDS 290
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1843 og 1853.
Melodi: Henrik Rung 1859 Gå til melodi
 

Hent PowerPoint med teksten

1
I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nåde-stolen,
nu kom vor pinselilje-tid,
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
i Jesu navn en gylden høst.

2
I sommernattens korte svale
slår højt fredskovens nattergale,
så alt, hvad Herren kalder sit,
må slumre sødt og vågne blidt,
må drømme sødt om Paradis
og vågne til vor Herres pris.

3
Det ånder himmelsk over støvet,
det vifter hjemligt gennem løvet,
det lufter lifligt under sky
fra Paradis, opladt på ny,
og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.

4
Det volder alt den Ånd, som daler,
det virker alt den Ånd, som taler,
ej af sig selv, men os til trøst
af kærlighed med sandheds røst,
i Ordets navn, som her blev kød
og fór til Himmels hvid og rød.

5
Opvågner, alle dybe toner,
til pris for menneskets forsoner!
Forsamles, alle tungemål,
i takkesangens offerskål!
Istemmer over Herrens bord
nu menighedens fulde kor!

6
I Jesu navn da tungen gløder
hos hedninger så vel som jøder;
i Jesus-navnets offerskål
hensmelter alle modersmål;
i Jesu navn udbryder da
det evige halleluja.

7
Vor Gud og Fader uden lige!
Da blomstrer rosen i dit rige,
som sole vi går op og ned
i din Enbårnes herlighed;
thi du for hjertet, vi gav dig,
gav os med ham dit Himmerig.

OM GRUNDTVIG OG SALMENS BAGGRUND

Grundtvig begyndte egentlig i 1843 med en salme, der handlede om håbet om at kirken ville opleve en blomstringstid - ligesom naturen i foråret. I 1853 fik salmen sin nuværende form, hvor selve pinsens nye åndelige liv sammenlignes med et vidunderligt dansk forår, der går over i sommerens varme. Det er her, solen for alvor begynder at stråle i al sin glans.

Gennemgang af salmen

• Dansk natur, når den er dejligst – og Guds virkelighed, når den er skønnest!
• Man skal være ret kendt med Bibelen for at forstå alle Grundtvigs poetiske guldkorn. Men selv om man misser nogle af dem, står selve forårsbilledet og den stærke glæde og livslyst så tydeligt, at man bliver mindet om, at pinsen er festen for kirkens store åndelige livsfornyer: Helligånden. Guds ånd kommer som solen og den varme vind og skaber nyt åndeligt liv til glæde for alle, der oplever det!
• I ApG 2 læser vi, at 3.000 blev døbt på denne dag, som man traditionelt kalder for kirkens fødselsdag. I dagens Danmark fejrer vi også fødselsdag med korsets sejrflag (dannebrog), og det passer jo meget godt med pinsen, hvor vi fejrer, at vi får Helligånden - Guds ånd - som Jesus' sejr over døden muliggjorde.

Vers 1

• Nåde-stolen: Er et navn for det låg, der var på Pagtens Ark i jødernes første helligdom. Her havde Gud forordnet, at den højeste præst (ypperstepræsten) én gang hvert år skulle tage offerblod og stænke på dette låg, for at bede Gud om tilgivelse for hele folkets synder det år, der var gået. Ny testamente tager det op i Rom 3,25 (hvor det oversættes ved ”sonoffer”). Blodet på Pagtens låg (hvorunder stentavlerne med loven lå) var altså et billede på, at Jesus en dag skulle give sit eget blod, for at skaffe os tilgivelse – ikke for ét år, men for evigt. Dermed bliver det også et billede på Golgatas kors.
• Vor pinselilje-tid: Tænk på Grundtvigs anden salme Påskeblomst, hvad vil du her (se paaske.soendagsskoler.dk for gennemgang af den). I forhold til påskeliljen er pinseliljen klædt i hvide klæder (når vi får Helligånden er vi også klædt i hvide klæder (altså rene og skyldfrie ift. Gud)). Men den har stadig en tynd stribe (eller krone) af rødt (altså Jesus' blod og død for os).
• Solen og livslyset: Guds livgivende lys lyser på dette sted, hvor nåden (Guds gratis tilgivelse) kan fås. Sådan indleder Grundtvig sin beskrivelse af det, Helligånden pinsedag kom for at gøre: Han skal give os troen på, at Gud tilgiver os på grund af, at Jesus i påsken bragte sig selv som et offer for os.
• "Nu spår os mer end englerøst”:  Jesus selv spår (forudsiger, lover) os noget. Det er ikke bare engle, der overbringer et budskab fra Gud (sådan som de fx gjorde julenat, hvor de fortalte, at den lille nyfødte ville bringe Guds fred til mennesker) - det er Gud selv! Solen giver liv til planter og hele jorden. Det er et billede på Gud, der giver liv til mennesker.
• ”i Jesu navn en gylden høst”: Grundtvig beskriver pinsens under som en sommersol, der varmer og modner kornet til høst – ligesom Jesus taler om, at han vil "høste" mennesker – altså frelse mennesker (Matt 9,37-38). Det gælder både nu, hvor vi er frelst 

Vers 2

• Fredskoven: Det er her, hvor nattergalen i de korte, lidt kølige sommernætter synger. Det er en skov, der ikke må ryddes. Der er altså sikret fred. Måske er Grundtvig allerede med dette ord ved at henvise til Paradiset?
• Korte svale: Når sommernatten endnu "svaler kort" (altså køler en kort tid, fordi nætterne er korte og dagene er varme), så er det et billede på, at vi stadig venter på Paradis - og det håb bliver forkyndt af den skønne stemme.
• Slumre sødt og vågne blidt: Til fuglesangen må vi falde i søvn om drømme om Paradiset – og vågne og takke Gud!

Vers 3

• Her begynder Grundtvig på selve beretningen om den første pinsedag fra Apostlenes Gerninger kapitel 2. Guds himmelske Ånd kom som en lyd af kraftig vind (ApG 2,2) og blæste på os jordiske mennesker, der er "støv" – altså dødelige (Sl 103,14).
• Denne hilsen fra Paradis er både himmelsk og liflig (dejlig) og hjemlig! Det ligner noget, vi kender. Det danske sommerlandskab med en lille bæk, der risler, minder os om Livets flod (Åb 22,1), der i det nye Paradis, Jesus har lovet os, vil være en del af Guds livgivende nærvær.

Vers 4

• Det er umuligt at forstå. Det må tros! Det er netop det, Helligånden kan: give os troen på det utrolige, på Gud. Helligånden taler ikke bare af sig selv, han taler faktisk "Ordet", der er Jesus selv (Joh 1,1-18). Guds Søn kom og blev kød (altså blev menneske), som vi fejrer det i julen. Han døde og opstod igen i påsken og tog senere tilbage til sin Far i himlen (kristi himmelfartsdag).
• Hvid og rød er et udtryk Grundtvig bruger i flere af sine salmer. Det betegner, at Jesus er et levende menneske – er af kød og blod. Tænk også igen på pinseliljen, der har disse farver.

Vers 5 og 6

• Pinsedag skete det under, at budskabet om Jesus blev hørt af mange forskellige nationaliteter – og alle hørte det på hver deres modersmål (ApG 2,5-13). Nu kunne alle mennesker igen forenes i ét: nemlig i at synge takkesang til Gud. I templet takkede man Gud ved at brænde røgelse i en offerskål, så røgen steg på til Gud. Det samme kan vi nu gøre ved Herrens bord, altså alteret i vore kirker. Vi brænder ikke røgelse – men synger lovsang til Gud på grund af Jesus. Lovsang er generelt for Grundtvig et af de stærkeste udtryk for vores tro på Gud.
• Både jøder og hedninger kunne nu blive kristne – altså Kristus-troende. Og den lovsang, der begyndte pinsedag, peger frem mod den helt vilde lovsang i Paradiset, hvor folk af alle nationaliteter skal prise Gud og Jesus (Åb 5,9)!

Vers 7

• At komme til tro på Jesus kan Grundtvig udtrykke som det at give Gud sit hjerte: at give ham sin fulde tillid og kærlighedserklæring.
• Den "Enbårne" - altså Jesus (Joh 3,16) - deler al sin himmelske herlighed med os i Paradiset/Himmeriget, hvor der er evig sommer og altid lyst (dvs. ikke mørke/død mere, jf. vers 2).