Uden mad og drikke T110
- Hvad handler det om
... duer helten ikke!
Den gode gamle talemåde "Uden mad og drikke duer helten ikke" er bestemt ikke bare en skrøne. Flere studier har vist, at det er super vigtigt at få en sund og nærende kost. Derfor fylder mad rigtig meget i vores kultur. Vi ved, at vi skal spise og drikke for at kunne klare os. Vi spiser morgenmad før vi går i skole, skærer salat til aftensmaden og spiser god kage på lejren. Mad er nødvendigt for, at vi kan trives og have energi til dagens udfordringer. Vi lærer om sund og usund mad, ser tv om mennesker, der er overvægtige, og om mennesker, der ikke har så meget mad. Mad er uretfærdigt fordelt over hele jorden. Vi bor et sted, hvor vi ikke mangler.
Men hvad med Jesus? Hvilken mad byder han på? Bibelen fortæller om mennesker, der fik almindelig fysisk mad, men også åndelig mad - endda i overflod, så de kunne dele ud. Gud kom forbi i form af Jesus - så de blev “mætte” og kunne dele ud til andre.
Maden kommer fra Gud. Derfor takker vi igennem bordvers og bordbøn. Det er ikke en selvfølge, at vi har mad på bordet. Derfor han har lært os at bede: Giv os i dag, vort daglige brød...
(Inspiration fra DFS i Odense-kredsen)
- Bibelfortælling
Her finder du forslag til bibeltekster til bibeltimer og andagter. Vælg dem, der passer til dig og din målgruppe.
Bibeltime
Sæt god tid af til bibeltimer, hvor I dykker ned i Bibelens beretninger. Brug forskellige hjælpemidler som intro til bibelteksten, og hjælp deltagerne med at forstå, hvad tekster kan betyde for deres liv i dag.
- Manna i ørkenen (2 Mos 16,1-35)
- Jesus er livets brød (Joh 6,22-58, Juniorfrø 3, s. 76-77)
- Jesus er livets vand (Joh 4,5-30, Juniorfrø 1, s. 56-57)
- Jesus giver mad. Fiskefangsten (Luk 5,1-11, Juniorfrø 2, s. 74-75)
- Jesus laver mad. Brødunderet (Matt 15,32-39, Juniorfrø 2, s. 77-78)
- Maden der ikke slipper op i Zarepta (1 Kong 17,1-16, Juniorfrø 2, s. 80-81)
- Gud giver i overflod til brylluppet i Kana (Joh 2,1-12, Juniorfrø 3, s. 78-79)
- Brødet i Jesu hænder - nadveren (Matt 26,26-29; 1 Kor 11,23-26, Juniorfrø 2, s. 100-101)
- Bønnen i Fadervor: Giv os i dag, hvor daglige brød (Matt 6,9-13, Juniorfrø 3, s. 130-131)
- Bordvers - at sige Gud tak for maden (Luk 22,19a, Joh 6,11, Juniorfrø 3, s. 80-81)
Andagt
Slut dagen af med en andagt - dvs. en kort refleksion over bibelteksten - der skaber rum for ro og eftertanke inden dagens afslutning.
- Til andagten kan de ovenstående bibeltekster også bruges.
For yderligere inspiration henviser vi til DFS’ Juniorfrø, som er tre inspirationsbøger. Køb adgang, så I kan bruge dem på lejren, via linket.
- Sange
Det er godt at synge sammen! Brug tid på at prise Gud med sang. Her er sangforslag, som passer til temaerne under bibelformidlingen.
- Et bordvers (se fx Syng med, nr. 227-235)
- Lad os bryde brødet (Syng med, nr. 171)
- Jesus og hans venner (omhandler nadveren) (Syng med, nr. 170)
- Bibelen er en gammel bog (Syng med, nr. 149)
- Kære gode Gud (Syng med, nr. 6)
- Du er den eneste vej (Syng med, nr. 154)
Syng med er for de 5-årige til 6. klasse, og Fællessang er for de ældste juniorer.
- Hjælpemidler
Alle lærer forskelligt og med forskellige sanser. Derfor er herunder forslag til forskellige værktøjer. Brug dem som intro til bibelformidlingen eller undervejs i bibelberetningen.
Bord som ramme/scene
Medbring et bord, evt. med dug eller pynt formet som bogstaverne i J-E-S-U-S. Tal om, hvordan Jesus dækker op for os i dag. Hvad står der på hans bord, som han tilbyder os?Vand gør godt
Tal om, at være sulten og tørstig. Så føles det rigtig godt, at få et glas koldt vand, eller en tør bolle.Mad i forskellige udgaver
Medbring mel, sukker, glas agurker osv. Brug det som ramme på lejren. Tal derfra om mad og drikke og hvad der sker, hvis vi holder op med at spise.Livretter
Tal med juniorerne om deres livretter. Hvad mon de bedste tre retter er, hvis du spørger lejrens deltagere. Hvad består den livret i, som Jesus vil give os? - Udfordringer
Under eller efter bibelformidlingen kan I give deltagerne en udfordring, hvor de kan bruge flere sanser til at dykke mere ned i dagens tekst og pointer.
Tillid til at Gud vil sørge for "heltene"
Det kan være svært at have tillid til det, som Gud siger, at han gør og vil, når han fx siger, at han vil sørge for os. Tal om tillid og lav forskellige tillidsøvelser. Vi må øve os i, at have tillid til, at Guds løfter holder.En bekymret "helt"
Uden mad og drikke - duer helten ikke. Alligevel kan vi være bekymret. Måske har vi mad og drikke nok. Men har vi kammerater? Er vi gode nok? Vil nogle være sammen med os? Osv. Jesus siger, at vi må kaste vores bekymringer på ham. Skriv dine bekymringer på en seddel. "Kast", dvs. søm, sedlen på et kors eller "kast" den i en spand, hvorpå der står Jesus."Helte", der forstår Jesu løfter
Jesus siger nogle ting, som kan være svære at forstå. Løs en gåde/rebus, og hør hvad han siger; fx:- Den som kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort (Joh 6,37).
- Jeg er vejen sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden ved mig (Joh 14,6).
Bordvers
Syng bordvers og lav nye til brug på lejren (se bordvers i Syng med, nr. 227-235, som inspiration). - Kreative idéer
Lav værksteder, hvor deltagerne kan lade kreativiteten få frit spil og lave ting, som de kan tage med hjem - noget, der minder dem om emnet og det, de har hørt om.
Livets brød
Lav livets brød af dej eller trylledej (se legekasse.dk/L638).Kartoffeltryk
Skær et mønster i en kartoffel og lav kartoffeltryk - evt. udfra et bestemt emne (se legekasse.dk/L780).Opskrift på trylledej
Lav forskellige ting af trylledej (se legekasse.dk/L323).Kunstværk med mad
Lav forskellige kunstværker med forskellige ingredienser fx bønner, forskellige slags pasta osv. (Se legekasse.dk/L352).Brødhilsen
Bag brød med en bibelhilsen indeni (se legekasse.dk/L640).Bibelen som mad
Lav en collage af ord, billeder fra ugeblade, tegninger osv. med overskriften: Bibelen er mad for mennesker. (Se fx sangen: Bibelen er en gammel bog, Syng med, nr. 149).Åndelig mad
Lav bibelvers og skriv dem på forskellige kager, kartonstykker til lejrens vægge osv. Vi hjælper hinanden at give troen næring. - Mad
Alle sanser kan bruges til at lære. Her finder I inspiration til, hvordan temaet kan tænkes ind i måltiderne.
Bibelkagen
Lad juniorerne bage Bibelkagen og lad dem selv finde, hvad der skal bruges af ingredienser, når de slår op i Bibelen (download til højre).Vi bager
Lad juniorerne bage boller og kage til lejrens deltagere. Brug gode og kendte opskrifter.Mad på bål
Bålhygge med lækkerier (se legekasse.dk/L225).Skumfiduser
Lav din egen skumfidus fra bunden (se legekasse.dk/L206).Bibelbrød
Bag bibelbrød eller fx pizzabibelbrød (se legekasse.dk/L639).Flagkager
Bag flagkager og besøg forskellige lande (se legekasse.dk/L865).Bag brød
Det kan være grovbrød (se legekasse.dk/L346), knækbrød (se legekasse.dk/L224) eller usyret brød (se legekasse.dk/L217).Saft
Lav saft sammen med juniorerne (se legekasse.dk/L304).Mad fra andre lande
Måske er der ledere eller forældre hos jer, der kommer fra andre lande. Ellers kan I få besøg af mennesker fra et andet land, der ønsker at vise juniorerne, hvordan man laver mad i deres hjemlande. - Lege
Gennem lege, der har noget med temaet at gøre, kan I hjælpe deltagerne med at dykke længere ned i emnet og få det leget ind.
Bide til bolle
Sæt en bolle på en stang. Hvem spiser den først? (Se legekasse.dk/L209).Appelsindans
Sæt en appelsin mellem benene og se, hvem der danser længst tid. (Se legekasse.dk/L108).Melboldkamp
Lav små ”snebolde” ved at hælde mel i strømpebukser, og bind knude på. Del deltagerne op i 2 hold. Et hold er “heltene”, der har mad og drikke og de andre er røvere, der forsøger at stjæle heltenes beholdning. Man må kun kæmpe med hinanden med “mel-boldene”. Sæt tid på - så man både kan være “helt” og røver og lav forskellige regler. Må heltene gemme deres “mad og drikke” forskellige steder? Må heltene bærer den på sig? Osv. Hvem mon vinder?Æggeløb
Hvem løber længst med et æg, uden det går i stykker. En slags stafetleg (se legekasse.dk/L476).Kimslege
Lav mad-kimsleg og drikke-kimsleg. Med bind for øjnene skal man smage på forskellige mad-ting og drikke. Hvem husker, hvad de smagte eller drak? (Se legekasse.dk/L904). - Løb
Tag på løb i området og løs opgaver omkring temaet eller bibelformidlingen. Gennem udfordringerne på posterne skabes nye tanker og temaet ses i nye perspektiver.
Løb, hvor man samler ingredienserne
- Lagkageløb (se legekasse.dk/L147 og legekasse.dk/L636).
- Pandekageløb (se legekasse.dk/L152).
- Snobrødsløb (se legekasse.dk/L444 og legekasse.dk/L457).
- Bålløb med aftensmad (se legekasse.dk/L458).
Slik og madløb
Lav poster med forskellige slik- og madudfordringer (se legekasse.dk/L855).Pølseløb
Hvem passer bedst på sin pølse? (Se legekasse.dk/L157).Van(d)vittigt vandløb med vandposter
Forskellige udfordringer med vand - rundt på posterne (se legekasse.dk/L672 og legekasse.dk/L503). - Andre idéer
Her finder du øvrige idéer, som kan gøre jeres arrangement endnu bedre!
Der er mad nok til alle
Leg mad-spillet (download til højre).Naturvejleder på besøg
Få fat på en person som ved hvad man kan spise fra skoven (måske en naturvejleder). Gå en tur i skoven, eller på stranden, og find spiselige ting.Lagkagefest
Hold fest, hvor man selv laver en byg selv-lagkage eller ser, hvem der laver den flotteste lagkagepynt (se legekasse.dk/L714)Vandkonkurrencer
Hvem kommer først, når det handler om vand? (Se legekasse.dk/L309).Den van(d)vittige tipskupon
Hvem tør dyste mod hvem? (Se legekasse.dk/L310).Den store bagedyst
Lav den store bagedyst på lejren og lad holdene konkurrere mod hinanden.Indsamling
Lav fx en indsamling, når forældrene kommer og lejren afsluttes. Vi hjælper hinanden og sender pengene til et sted, hvor de mangler mad og drikke.