Hollywood og film T112
- Hvad handler det om
Tur-retur til film, skuespillere og premierer
Vi ser mange film. Nogle ser krimier, animationsfilm, seriefilm, mens andre er mere til Olsenbanden eller en god Disney-film. Mange har en hverdag med Netflix eller adgang til nettet, hvor vi dagligt kan lade alt muligt komme ind i stuen og ind på nethinden. Noget er godt, andet mindre godt, og vi præges af det hele. Vores værdier, væremåder, grænser og vores syn på hinanden påvirkes i sådan en digitaliseret verden, hvilket vi skal være opmærksomme på. Vi snakker om gode film og dårlige film, gode skuespillere og dårlige skuespillere – om antal følgere på de digitale medier osv. - for hvem er mest populær?
Medierne udstiller medvirkende/skuespillere som de perfekte mennesker. De bliver til "de kendte", og vi har vores helte og idoler, som vi ønsker skal vinde en Oscar i Hollywood, en Sølvbjørn i Berlin eller en Bodil herhjemme i lille Danmark. For hvem er egentlig den bedste skuespiller, når der tales om hoved- eller biroller? Den bedste til at lave manuskript til film, kortfilm eller en ikke-engelsktalende film? Hvem er bedst? Ja, det er det store spørgsmål.
Bibelen som manuskript
Som filmen kan være den gode historiefortæller eller beskrive en beretning, som giver mening i en almindelig hverdag, kan Bibelen det også. Jesus var selv den bedste historiefortæller og fortalte mange lignelser, som sagde folk noget i deres hverdag. Som en film kan tage hverdagsdilemmaer op, som man går og tumler med, kan Bibelen det også. Den kan skabe ord og billeder på vores nethinde, som enhver anden film, og billeder, som vi bærer med os. Den kan påvirke vores værdier, væremåde, grænser og syn på andre mennesker, som filmen kan
I Bibelen er der dog ikke noget om, hvem der er den bedste. Her er vi alle lige – og har lige meget værd i al vores forskellighed. Uanset om vi kan synge eller andre syntes, at vi er smukke. Hos Gud er vi alle lige vigtige for ham. Her er ingen Oscar, Bjørn eller Bodil – men her får alle, der tror, samme "gevinst", nemlig det evige liv i Himlen. - Bibelfortælling
Her finder du forslag til bibeltekster til bibeltimer og andagter. Vælg dem, der passer til dig og din målgruppe.
Bibeltime
Sæt god tid af til bibeltimer, hvor I dykker ned i Bibelens beretninger. Brug forskellige hjælpemidler som intro til bibelteksten, og hjælp deltagerne med at forstå, hvad tekster kan betyde for deres liv i dag.Afslut bibelsamlingen med, at juniorerne selv skal debattere, hvad film gør ved os. Hvordan påvirker det os? Hvordan fortæller den en god historie? Hvordan kan en film give én mening? Hvordan udstiller film vores dagligdags dilemmaer, og hvordan kan de skabe – både de gode og dårlige billeder på nethinden.
Find video- og filmklip, links og indslag fra YouTube, som kan hjælpe med at illustrere beretningen/lignelsen.
- Film, der fortæller historier. (Matt 21,33-46, De onde vinbønder, Juniorfrø 3, s. 34-35)
- Film med beretninger, der giver mening. (Her om at have værdi) (Luk 15,4-7, Den gode hyrde, Juniorfrø 3, s. 36-37)
- Film med et dilemma; Hvem er den største? (Luk 18,9-14, Lignelsen om farisæeren og tolderen, Juniorfrø 3, s. 38-39)
- Film, der skaber billeder på nethinden (Luk 10,25-37, Den barmhjertige samaritaner, Juniorfrø 3, s. 40-41).
Andagt
Slut dagen af med en andagt - dvs. en kort refleksion over bibelteksten - der skaber rum for ro og eftertanke inden dagens afslutning- Til andagten kan de ovenstående bibeltekster også bruges.
For yderligere inspiration henviser vi til DFS’ Juniorfrø, som er tre inspirationsbøger. Køb adgang, så I kan bruge dem på lejren, via linket.
- Sange
Det er godt at synge sammen! Brug tid på at prise Gud med sang. Her er sangforslag, som passer til temaerne under bibelformidlingen.
Vi er lige meget værd i Guds øjne:
- Du er dig, og du duer (Syng med, nr. 42)
- Måske er du smuk (Syng med, nr. 240)
- Du er min far (Fællessang 4, nr. 27)
- Hvor finder jeg mon min værdi? (Fællessang 4, nr. 65).
Om Guds "gevinst" til os:
- Jeg tror, Himlen er (Syng med, nr. 194)
- Når jeg tænker på det ny' sted (Fællessang 4, nr. 128).
Syng med er for de 5-årige til 6. klasse, og Fællessang er for de ældste juniorer.
- Hjælpemidler
Alle lærer forskelligt og med forskellige sanser. Derfor er herunder forslag til forskellige værktøjer. Brug dem som intro til bibelformidlingen eller undervejs i bibelberetningen.
Rammerne
Omdan lokalet til et miljø med videokameraer, mobiler, PC med PowerPoint, projektor til fælles fremvisning, lærred osv. Læg en bibel midt i det hele.Video- og filmklip
Find video- og filmklip, links og indslag fra YouTube, som kan hjælpe med at illustrere beretningen/lignelsen. (Se fx nogle af DFS' tegnefilm på YouTube)
Dilemmakort
Udarbejd nogle dilemmakort, der handler om, hvordan vi omgås film og andet, vi dagligt ser.- Hvad er en god film?
- Hvad er en uhyggelig film?
- Hvilke film har man ikke godt af at se?
- Hvilke billeder/videoklip af andre, skal ikke sendes videre mobilen?
- Hvad gør du, hvis du føler dig ubehagelig til mode i forhold til film og klip, du ser?
- Udfordringer
Under eller efter bibelformidlingen kan I give deltagerne en udfordring, hvor de kan bruge flere sanser til at dykke mere ned i dagens tekst og pointer.
Drama
Lav skuespil for hinanden. Prøv at opføre dagens tekst i fx nutid/datid; hvis det var sket i Kina; osv.Eller spil et eventyr og lad "filminstruktøren" komme med kommentarer om stilen fx opera, humoristisk, balletagtig, sørgeligt osv. Lad deltagerne komme med ord fra begyndelsen, der kan trækkes op af en hat, der viser, hvordan stilen skal være.
Stop-motion-film
Lav et stop-motion-studie, hvor der bliver udarbejdet film. Vis dem derefter for hinanden. Se, hvordan I kommer i gang med denne YouTube-video.Beretninger via emojis
Lav emojis, der fortæller en bibelsk beretning. Gør det i hold og lad holdene gætte, de andres emojis-beretning. Få fx inspiration fra Bibelselskabet. - Kreative idéer
Lav værksteder, hvor deltagerne kan lade kreativiteten få frit spil og lave ting, som de kan tage med hjem - noget, der minder dem om emnet og det, de har hørt om.
Når vi selv skaber
Lad juniorerne optage en film, lave stop-motion (se Udfordringer) eller lave en PowerPoint, hvor Lego-mænd, toiletruller, klodser eller fx sten er skuespillere. Hvad sker der, når vi selv skal digte beretningen, spille rollerne, styre kameraet, sætte lyd på, finde baggrunde og baggrundsmusik osv. Vi må hjælpes ad. Der er brug for mange hænder, som der altid er, når der skal løses opgaver - både i filmverdenen og den virkelige hverdags-verden.Lejrens trofæ
Brug fantasien og lav lejr-trofæer, der kan uddeles, som man uddeler en Bjørn i Berlin eller en Bodil i Danmark. Det kan være, at man har været en særlig god ven, eller har været god til at tage en "frivillig" opvask! - Mad
Alle sanser kan bruges til at lære. Her finder I inspiration til, hvordan temaet kan tænkes ind i måltiderne.
Hollywood-mad – sund fastfood
Byg selv burgere. Server burgere af hjemmelavede grovboller med salat og hjemmelavet bøf.Festmad
Til Oscar-uddelings-festen serveres pindemadder og børnechampagne.Popcorn og sodavand
Når der se film, tænker mange popcorn og sodavand. Brug det som forfriskning i løbet af dagen. - Lege
Gennem lege, der har noget med temaet at gøre, kan I hjælpe deltagerne med at dykke længere ned i emnet og få det leget ind.
Gæt hvem jeg er
Alle skriver et navn på en filmfigur eller skuespiller, som de ved alle kender - fx Anders And. Sedlerne samles i en skål og deles ud igen. Den seddel, som den enkelte trækker, sættes i panden med et elastik rundt om hovedet. Ingen må se, hvem de selv er. Nu gælder det om at finde ud af, hvem man selv er. Man må spørge de andre, som kun må svare ja eller nej. Hvem gætter sig selv først?Til te hos kejseren
Sæt jer i en rundkreds. Den første siger: "Da jeg var i Hollywood, mødte jeg ... Frost". Den næste siger: "Da jeg var i Hollywood, mødte jeg Frost ... og Lars Mikkelsen". Legen fortsætter, og man ser, hvem der kan huske flest.Ka' du li' din nabo?
Hollywood-skuespillere har kontroverser med deres naboer - ligesom andre mennesker kan have det. Leg legen Ka' du li´ din nabo?- Stil stole op i en rundkreds, svarende til antallet af deltagere minus én.
- Den, der ikke har en stol, står i midten og skal så spørge en af de andre: ”Kan du lide din nabo”?
- Hvis der svares ”Ja”, skal de to der sidder ved siden af den adspurgte, bytte plads. Det gælder så for den, der ”er den” at sætte sig på en af pladserne før de andre.
- Hvis der svares ”Nej”, spørges der; ”Hvem kan du så lide?”. Den adspurgte svarer fx ”Alle dem med lyst hår”, hvorefter alle, der har lyst hår, bytter plads.
- Den, der er i kredsen, skal se at finde en plads, når der byttes pladser.
Pak kufferten til Hollywood
Leg “Pak kufferten”, når der skal rejses til Hollywood. Hvem kan huske, hvad de andre vil tage med i kufferten? (Se legekasse.dk/L361)Gæt og grimasser
Del op i hold og leg “Gæt og grimasser”, hvor man forsøger at vise noget fra en film, så deltagerne kan gætte hvilken film, man henviser til fx at du danser og ikke kan styre dine ben. (Julefeber – julekalenderen på tv, julen 2020)Tegn og gæt
Del op i hold og leg “Tegn og gæt”. Her forsøger man at tegne noget fra en film, så deltagerne kan gætte, hvilken film, man henviser til. Fx tegner du en dame, der sidder ved et bord og spiser og en mand, der falder over et hoved af en bjørn (de andre skal gætte 90-års-fødselsdagen, der vises nytårsaften på tv). - Løb
Tag på løb i området og løs opgaver omkring temaet eller bibelformidlingen. Gennem udfordringerne på posterne skabes nye tanker og temaet ses i nye perspektiver.
Stjernerne - berømte skuespillere-løb
Medbring 12 billeder af kendte skuespillere og fordel dem i lokalet/området. Juniorerne skal finde posterne efter, hvor mange ”øjne” de slår med to terninger. To ettere giver adgang til både post et og to. Når de har fundet alle 12 billeder, skal de sætte dem i alfabetisk rækkefølge efter skuespillerens fornavn. Hvem bliver først færdig?Fotoløb
Filmfolk må have styr på deres kamera. Derfor skal der tages billeder af alle svar. Hvem løser opgaverne først og tager et billede af det enkelte svar? (Se legekasse.dk/L560).Mobilfotoløb for juniorerne
Filmfolk må have øjnene åbne, for det, som de går forbi. De må være hurtig på mobilen til at optage/tage billeder. Hvem tager først billeder af en postkasse, en bil og alle de andre udfordringerne? (Se legekasse.dk/L905). - Andre idéer
Her finder du øvrige idéer, som kan gøre jeres arrangement endnu bedre!
Oscar-uddeling
Lav en Oscar-uddelingsfest i Hollywood eller deltag til uddeling af filmpriser i Cannes. Skab fest og glæde, hvor juniorerne klæder sig ud og gør meget ud af påklædning, musik, pyntning af rummet, mad osv. Lav en scene, hvorpå der kan overrækkes forskellige lejr-priser og lejr-trofæer, dyst og se, hvem der kommer først op af den røde løber.Nat-bio med film på lærred
Se en rigtig god film og server popcorn og sodavand til.Bibelfortælling igennem videoer
Gå ind på DFS' YouTube-kanal og se, hvordan vores små tegnefilm kan være med til at fortælle en bibelhistorie. Tal om, hvad film og videoer kan i forhold til bogens bogstaver. Find evt. en PowerPoint til dagens bibeltekst ud fra T-ordet (hvis I har som lejr har købt login til Juniorfrø) og lad juniorerne udarbejde en, som er anderledes tænkt end den første. Mulighederne er mange.