T191 - Jul for børn

Hvad handler det om

Hvad handler temaet om

Det handler om advent og jul og kan bruges både af dig som klubleder, børnefamilie, kirke eller skole. På denne temaside har vi samlet en masse godt omkring julen. Her kan du både finde inspiration til bibelfortælling, drama/krybbespil, sange, aktiviteter og meget mere. Der findes rigtig mange videoer, bla som fortæller om julens budskab i børnehøjde.

Advent
Ordet advent har vi fra det latinske adventus. Det betyder ankomst eller komme. Adventstiden minder os om Jesus' komme i tredobbelt betydning:

1. Jesus kom. Derfor fejrer vi jul.
2. Jesus kommer i dag i ordet og sakramenterne. Hvert samvær vi har, skal bære præg af dette.
3. Jesus kommer igen i sin herlighed. Derfor ser vi i adventstiden både tilbage på det, som er sket, og fremad mod det, som endnu skal opfyldes.

Juleevangeliet
Engle: Guds sendebud mellem himmel og jord. De beskrives som skønne væsener, som er omgivet af Guds glans og herlighed. I teksten optræder en hel hærskare af engle. Det er den eneste gang i evangelierne, vi hører om det. Det understreger, hvor afgørende en begivenhed, det handler om.

Juleevangeliet kan tids- og stedfæstes. Det er virkelig sket. Det skete, mens Augustus var kejser i Romeriget, og Kvirinius var Romerrigets højeste repræsentant i øst, fra 12 år f.Kr. til 16 år e.Kr. Han sørgede for, at den store folketælling, der var sat i gang i Romerriget, også skete i Israel. For at kunne indkræve skat var det vigtigt for romerne at skaffe sig overblik over indbyggerantal. De måtte derfor indskrive sig i registeret på det sted, hvor slægten kom fra. Josef måtte derfor drage til Davids by Betlehem, fordi han tilhørte Davids slægt (Sml. Mika 5,1).

En stor glæde: Glæden er knyttet til Jesus, der nu var født. Ordet ”frelser” betyder: redningsmand, men i NT er det på en helt speciel måde knyttet til frelseren fra synden (Luk 1,77; Matt 1,21; ApG 5,31).

Kristus betyder Messias, den ventede frelserkonge af Davids slægt. Barnet i krybben var Gud, og ventetiden var hørt op. Gud var selv kommet for at frelse mennesker.

Lovprisning er et gennemgangstema i Luk 1 og 2. Maria og Zakarias lovpriste Gud. Engleskaren stemte i sit: Ære være Gud i det højeste. Hyrderne priste og lovede Gud (v.20). Det samme gjorde Simeon og Anna i templet. Undren, eftertanke, glæde og lovprisning er menneskers svar på evangeliet om Frelseren, som blev menneske for at skabe ”fred på jorden”.

Børn vil måske have hørt juleevangeliet mange gange fra forskellige vinkler. Derfor er det vigtigt at lære børnene at skelne mellem fantasi og virkelighed, mellem det mennesker har digtet, og det der faktisk står i Bibelen. Når vi fx dramatiserer juleevangeliet, fylder vi nødvendigvis ud med flere detaljer, end Bibelen giver, men vi bør først tage os tid til at nærlæse bibelteksten.

Hyrder: En social underklasse i Israel med et hårdt og dårligt lønnet arbejde. Deres arbejde gjorde det vanskeligt for dem at overholde jødernes sabbatsforskrifter m.m., og derfor blev de af farisæerne vurderet som åbenlyse syndere på linje med toldere, prostituerede m.fl. Fx kunne de heller ikke vidne i retten på lige fod med andre mennesker.

En hyrde skulle:

• kalde hjorden sammen om morgenen med høje råb.
• føre dyrene til gode græsgange.
• sørge for, at der var vand til dyrene.
• gå foran eller bagefter hjorden, når den skulle skifte græsgang.
• beskytte dyrene mod røvere og vilde dyr.
• have hyrdestaven, stokken og slyngen hos sig for at kunne forsvare hjorden
• føre dyrene i stald eller til stenindhegningen, inden aftenen kom.
• tælle dyrene, når de gik i stalden.
• lede efter dyr, som var kommet væk fra den øvrige hjord.