Temafrø - Vi bygger

I denne Temafrø bygger vi forskellige bibelhistorier!

Med toiletruller, papkasser, ispinde osv. bliver 13 fortællinger levende.

Log ind og se DUF-pris*

ID: 0020

Dette temahæfte giver dig et nyt redskab til din formidling: I bygger en fortælling med forskellige ting, som du let kan finde.

Når børn bygger, åbner der sig et særligt rum, hvor fantasi og nysgerrighed får lov at folde sig ud.

I dette hæfte har vi fokus på at bygge og lege os ind i fortællingerne. Fortællinger, der viser os mere om, hvem Gud er, og hvad han gør for os. Formålet er, at bibelfortællingerne ikke blot høres, men også huskes, erfares og opleves gennem konkrete byggeprojekter.

Til hver fortælling finder du forslag til ting, børnene kan bygge, og forskellige måder, de kan gøre det på.

 

Hvad er der i hæftet?

  • I hæftet er der til 13 samlinger, både med fortællinger fra Gamle Testamente og Nye Testamente.
  • Hver samling består af elementerne Baggrund, Formidlingsformer, Fortælling, Refleksion, Spørgsmål, Bøn, Byg.
  • Bagerst i hæftet er der Tipskupon, Sange, Gåder samt Byg og Skab. Disse sider ligger også online, så de nemt kan printes/kopieres.

*Særlig DUF-pris

Log ind som DUF-klub tilknyttet DFS og gå til shoppen igen. Så vil prisen automatisk ændre sig til 99 kr. Hvis du køber til normalprisen uden at have logget ind, kan du ikke efterfølgende få refunderet prisforskellen.


Oversigt over bibelfortællinger og byggeprojekter

  1. BABELSTÅRNET - Vi bygger et tårn
  2. RAHAB OG SPIONER VED MUREN - Vi bygger mure
  3. SAMSON VÆLTER SØJLER - Vi bygger søjler
  4. PAGTENS ARK I DAGONS TEMPEL - Vi bygger Pagtens Ark
  5. DAVID GØR KLAR TIL BYGGERI - Vi laver en plantegning
  6. SALOMO BYGGER TEMPLET - Vi bygger et tempel
  7. KONG HIZKIJA OG OFFERHØJENE - Vi bygger en kirke
  8. TØMREREN JOSEF FÅR BESØG - Vi bygger med træ
  9. HUSET PÅ KLIPPEN - Vi bygger i sand og på mursten
  10. KORS OG TOM GRAV - Vi bygger et kors og laver en grav
  11. HELBREDELSEN VED PORTEN - Vi bygger en port og en båre
  12. PAULUS I EN KURV - Vi bygger en kurv
  13. GUDS TRONE I HIMLEN - Vi bygger en trone