Temafrø - Vi bygger med LEGO-klodser

Dette temahæfte giver dig et nyt redskab til din formidling: LEGO-klodser!

Ledere og børn ca. 6-12 år vil bygge og lege med fortællinger, der lærer os mere om, hvem Jesus er, og hvad han vil vise os.

Log ind og se DUF-pris*

ID: 0074

Dette temahæfte fra DFS giver dig et nyt redskab til din formidling: LEGO-klodser!

Mange børn elsker at lege og bygge med LEGO-klodser.

I hæftet har vi fokus på at bygge og lege med fortællinger, der lærer os mere om, hvem Jesus er, og hvad han vil vise os.

Der er mange grunde til, at LEGO-klodser er fantastisk legetøj. Vi kan bygge så meget med dem, og vi kan skille dem ad igen og igen og begynde forfra. Klodserne udfordrer os og gør os kreative og hjælper os til at bruge vores fantasi og holde fokus.

Derfor er LEGO børnenes leg. Det er dem, der er eksperter på det, de bygger. 

Thomas Sonne Sørensen er LEGO-ekspert og har hjulpet med de ting, der skal bygges i hæftet. Han mener, at “Alt kan bygges, forventningerne skal bare tilpasses!” Alle kan være med. Du behøver altså ikke være bange for, at du ikke bygger godt nok.

I hæftet er børnene med til at bygge de fortællinger fra Bibelen, som de hører om. Vi har valgt fortællinger om Jesus, der viser forskellige sider af, hvem han er. Fx han hjælper os, tilgiver os, dør for os osv. Ved hver fortælling har vi valgt en LEGO-farve, der sætter fokus på, hvem Jesus er. Den røde klods minder os fx om, at Jesus ønsker, at vi skal hjælpe hinanden.

Vi opfordrer til, at I bruger helt almindelige LEGO-klodser. Der behøver ikke være nogle særlige klodser. Bare brug dem, I har. Mange har LEGO stående hjemme, så spørg dig frem. Du kan også købe meget i genbrug.


*Særlig DUF-pris

Log ind som DUF-klub tilknyttet DFS og gå til shoppen igen. Så vil prisen automatisk ændre sig til 99 kr. Hvis du køber til normalprisen uden at have logget ind, kan du ikke efterfølgende få refunderet prisforskellen.