Handelsbetingelser på soendagsskoler.dk

 

Generelt
Når du har godkendt dine kontaktinformationer, bliver du viderestillet til vores betalingsmodul. Ved at indtaste kortoplysninger og godkende betalingen, accepterer du, at Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) trækker det indtastede beløb på din konto.

Betaling
Du kan bruge Dankort eller Visa/Dankort. Når du gennemfører din bestilling, vil du blive bedt om at indtaste dine kortoplysninger. Betaling pr. faktura er også muligt mod et gebyr på 39 kr. Vi lægger ikke gebyr på betalingskort. I indkøbskurven kan du se, hvilke varer du har bestilt og den samlede pris.

Hvornår bliver beløbet trukket fra min konto?
Vi trækker først beløbet på dit kort, når vi sender varerne fra vores lager. Vi kan aldrig trække et større beløb end det, du har godkendt på hjemmesiden. Når du modtager dine varer, følger der en faktura med, hvor det vil fremgå, at du har betalt.
Består dit køb udelukkende af online produkter, vil beløbet blive trukket kort efter betalingen. 

Framelding til arrangementer
Til arrangementer gælder følgende regler:
Framelding før tilmeldingsfristen: 10 % af deltagerprisen betales.
Framelding efter tilmeldingsfristen og indtil 14 dage før arrangementet: 25 % af deltagerprisen betales.
Framelding senere end 14 dage før arrangementet: Fuld deltagerpris betales.

Rabatter 
Vi yder rabatter på visse produkter til klubber, der er tilsluttet DFS og til klubber, der både tilsluttet DFS og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Det er dit ansvar, at du er logget korrekt ind for at få adgang til rabatten. Er klubben berettiget til rabat og rabatten ikke fremgår, så kontakt landskontoret før du bestiller. Vi kan ikke garantere, at vi kan give rabatten, hvis først ordren er gennemført.

Du må ikke misbruge et DFS- eller DUF-login til at få rabat på produkter, der efterfølgende bruges andre steder (fx i en anden klub/kirke/lejr).

Sikkerhed
E-betalingen foregår over en sikker SSL-krypteret server. Betalingen er godkendt af PBS og servicen leveres af quickpay.dk. Når du betaler med betalingskort, er alle data krypterede via SSL (Secure Socket Layer), og det er kun PBS, der kan læse dine data. Hverken DFS eller andre kan læse dine data. Du har ingen selvrisiko, hvis dit kort skulle blive misbrugt i en internetbutik, der bruger SSL i sit betalingssystem, som DFS gør.

Leveringsomkostninger
Leveringsomkostninger til Danmark er som udgangspunkt indregnet i prisen på produktet. Det vil fremgå tydeligt ved det enkelte produkt, hvis det ikke er tilfældet. Hvis forsendelsen er til Færøerne, Grønland eller udlandet vil vi lægge ekstra porto  på efter bestillingen. Vi kontakter dig først, for vi kan ikke trække større beløb end det indtastede. Kontakt DFS’ landskontor for at få mere information.

Ved afhentning på DFS’ landskontor lægger vi ikke porto på. Du kan vælge afhentning under bestillingen.

Visse produkter kan vi ikke levere, men du skal afhente dem på landskontoret. Det vil tydeligt fremgå af siden, hvis det er tilfældet.

Leveringstid
Din bestilling bliver som regel sendt inden for to-tre hverdage. Dette er under forudsætning af, at varerne er på lager. Hvis en vare ikke er på lager, sender vi dig en mail med forventet afsendelsesdag. Varerne bliver sendt som B-post, som PostDanmark bruger op til fire hverdage på at levere. Forhør dig, hvis du ønsker hurtigere levering mod en evt. merbetaling (vi bruger takstpriserne fra PostDanmark).

Leveringsadresse
Det er muligt at vælge en anden leveringsadresse. Undervejs i betalingsforløbet får du mulighed for at indtaste modtagerens adresse.

Det er muligt at vælge at afhente varerne på DFS' landskontor, Korskærvej 25, 7000 Fredericia. Det er gratis.

Returret
Du har 14 dages returret på køb af fysiske materialer fra soendagsskoler.dk. Returretten gælder fra den dag, du modtager varen. Varer skal sendes tilbage i væsentlig samme stand, som da du fik dem. Hvis du sender varer retur, skal du vedlægge en kopi af din faktura. Du skal selv betale for at returnere pakken til landskontoret, og det er dig, der hæfter, hvis produktet tager skade under transporten. Vi tilbagebetaler det beløb, du har betalt for varerne, men ikke fragtomkostningerne.

Hvis et produkt inkluderer en online adgang, frafalder returretten på hele varen.

Returpakker skal sendes til:
Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler
Korshærvej 25
7000 Fredericia

Du kan også returnere pakken personligt til adressen efter aftale.

Særligt for produkter med digital adgang
Der er ingen returret på helt eller delvist digitale produkter. Al kopiering er forbudt, udover til dit eget private brug (hvis produktet er bestilt privat) eller til klubbens/kirkens/lejrens/institutionens eget brug (hvis produktet er bestilt til en klub/kirke/lejr/institution). Anden uretmæssig spredning er ligeledes forbudt. Du er selv ansvarlig for, at filerne ikke spredes videre til andre.

Enkelte produkter kan have en tidsmæssigt begrænset adgang. Det vil tydelig fremgå før bestillingen. Efter tiden er udløbet, har du ikke længere krav på adgang til produktet. Hvis det fremgår, at det er tilladt, kan du downloade og opbevare filerne efter tidens udløb - men kun til brug i den klub/kirke/lejr, som i første omgang købte produktet (eller til eget private brug, hvis produktet blev købt privat).

Du må ikke overdrage digitale produkter til andre enheder (fx ved at oplyse login fra en lukket klub til en anden klub). Hvis enheden lukker, kan du risikere, at vi lukker for den online adgang. Hvis det forventes, at klubben åbner igen (under samme enhedsnummer), kan vi i særlige tilfælde sætte adgangen på pause, men det kræver forudgående aftale med landslederen. Hvis en enhed slås sammen med en anden enhed, kan en adgang i særlige tilfælde overdrages.

Reklamation
Du kan reklamere, hvis du modtager en vare, der er ødelagt eller har en fejl. Reklamationsretten er gældende i 24 måneder. Reklamation skal foregå inden for en rimelig tid efter skaden er opdaget. Du kan kontakte os på kontakt@soendagsskoler.dk eller ringe til os på 8227 1214. Vi betaler almindelige returneringsomkostninger på en ødelagt eller defekt vare. Vi leverer en ny vare i løbet af syv dage, hvis varen er på lager. Hvis vi ikke kan levere en ny vare, betaler vi pengene tilbage til dig inden for 10 dage.

Rykkergebyr og renter 
Vi vil altid først sende en påmindelse, for vi regner ikke med, at manglende betaling sker med vilje. Derefter vil vi, i visse tilfælde, lægge et rykkergebyr på DKK 100,- pr. rykker. Efter 2. rykker sender vi kravet til inkasso, og vi lægger gebyrer på efter relevant lovgivning. Vi kan desuden lægge rente på efter rentelovens bestemmelser.

Vores ansvar
Ethvert ansvar og erstatningskrav angående et produkt rettes til DFS som sælgere af produktet. Ud over det, der står ovenfor, påtager vi os ikke yderligere ansvar for eventuelle forsinkelser og fejl, bortset fra handlinger begået med vilje eller grov uagtsomhed fra vores side. Vi påtager os ikke ansvar for indirekte skader. Du er omfattet af de rettigheder, der står i den danske markedsføringslov og den danske lov om visse forbrugsaftaler. Vi forudsætter, at du er bekendt med vores leveringsbetingelser, som du kan læse her på siden. Hvis der sker ændringer i betingelserne, vil ændringerne blive annonceret her på vores hjemmeside.

Registreringspolitik
De oplysninger, du indtaster, bliver overført til vores økonomisystem og bliver behandlet der. Vi beder kun om oplysninger, som vi skal bruge til bestilling og forsendelse - og de relevante oplysninger evt. til et tilhørende login, hvis produktet har det. Oplysningerne bliver ikke anvendt af andre – og vil ikke blive givet eller solgt videre til andre. Opbevaring sker efter DFS’ persondatapolitik.

Særligt for indmeldelser og kontingentbetalinger via lokalforeninger
Der er ingen returret på kontingentbetalinger. Oplysninger indtastet ved indmeldelse/betaling vil blive delt med DFS samt den valgte lokalforening. Ønsker et medlem senere at udmelde sig kan der tages kontakt til DFS' landskontor.
Der er ingen levering på kontingentbetalinger, og ingen faktura vil blive modtaget. Pengene trækkes, som for digitale produkter, kort efter betaling.

Særligt for kontingentbetalinger for landsmedlemsskaber
Der er ingen returret på kontingentbetalinger. Udmeldelse som landsmedlem sker automatisk, hvis der ikke er betalt kontingent ved årets udgang - eller ved at kontakte kontakt(at)soendagsskoler.dk 
Der er ingen levering på kontingentbetalinger. En faktura vil blive send inden for en måned fra indmeldelsen samtidigt med at pengene bliver trukket. 

Landsmedlemmer vil hvert år få besked om, at det er tid til at betale kontingent igen for det nye år. Information om dette vil blive givet pr. mail og telefon. 

Persondatapolitik
Læs vores persondatapolitik.

Cookies
Ved at benytte soendagsskoler.dk accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere om cookies på hjemmesiden - og hvordan du evt. sletter dem efter bestilling - her.