Trafikfest! T106
- Hvad handler det om
Guds færdselsregler til glæde og gavn
Trafikken kender vi alle sammen. Det er godt, der findes færdselsregler, så vi ved, hvornår vi skal stå, gå eller køre. Reglerne er med til at passe på os, så vi kommer godt frem til vores destination. På samme måde har Gud opsat nogle færdselsregler for vores liv, som hjælper os med at komme godt frem til det evige liv i himlen.
(Inspiration fra afprøvet ide fra DFS i Århuskredsen).
- Bibelfortælling
Her finder du forslag til bibeltekster til bibeltimer og andagter. Vælg dem, der passer til dig og din målgruppe.
Bibeltime
Sæt god tid af til bibeltimer, hvor I dykker ned i Bibelens beretninger. Brug forskellige hjælpemidler som intro til bibelteksten, og hjælp deltagerne med at forstå, hvad tekster kan betyde for deres liv i dag.
- Guds færdselslove (2 Mos 19,1-25; 20,1-17, Børnefrø 2, uge 2-4, s. 52-57)
- De 10 bud er 10 gode færdselsregler for livet. Budene er som færdselsregler, der vil beskytte os.
Andagt
Slut dagen af med en andagt - dvs. en kort refleksion over bibelteksten - der skaber rum for ro og eftertanke inden dagens afslutning.
- Grønt, Gult og Rødt lys: Gud siger Ja, Vent og Nej.
- Bøn, Børnefrø 3, uge 47, s. 38-39.
- Jesus bad selv (Matt 14, 23).
- Jesus vidste, at Gud hørte ham (Joh 11, 41-42).
- Jesus beder for os (Joh 17,9).
- Jesus beder for sine fjender (Luk 23,34).
- Jesus lærte os at bede (Matt 6,5-13).
For yderligere inspiration henviser vi til DFS’ Børnefrø, som er tre inspirationsbøger. Køb adgang, så I kan bruge dem på aktivitetsdagen, via linket.
- Sange
Det er godt at synge sammen! Brug tid på at prise Gud med sang. Her er sangforslag, som passer til temaerne under bibelformidlingen.
- Sommetider siger Gud ja (Syng med, nr. 174)
- Jeg går på livets vej (Syng med, nr. 114)
- Jeg er vejen, sandheden og livet (Syng med, udgave 1991, nr. 122)
- Guds kærlighed er rundt om mig (Syng og Mal, nr. 15).
Syng med er en sangbog for børn mellem 5 år og 6. klasse.
- Hjælpemidler
Alle lærer forskelligt og med forskellige sanser. Derfor er herunder forslag til forskellige værktøjer. Brug dem som intro til bibelformidlingen eller undervejs i bibelberetningen.
Trafik i lokalet
Masser af små biler, trafikskilte og trafiktæpper m baner. Gerne tankstation el kranbiler, Falck-biler m.m.Trafikskilte
Kan bruges som bordpynt, vendespil, bordkort, pynt i lokalet osv. (Download til højre).Lyskryds
Balloner i rød, gul og grøn til at pynte op med. Evt. skotøjsæsker, bølgepap og farveblyanter eller røde, gule og grønne tusser.Veje
Brug garn eller snor, reb, kridt og andet til at lave baner til fjernstyrede biler. Lad evt. vejen gå gennem en tunnel (papkasse). - Udfordringer
Under eller efter bibelformidlingen kan I give deltagerne en udfordring, hvor de kan bruge flere sanser til at dykke mere ned i dagens tekst og pointer.
Køre-/gå-biler og trafiklys
- I små hold fremstilles biler af store papkasser.
- Børnene skal være hjul.
- Der laves trafiklys af pap på en stang. Klip tre huller, hvor lysene skal være. Man kan bruge rødt, grønt og gult silkepapir eller tegne på papir med rødt, gult og grønt, som limes på bagsiden af lyssignalet.
- Så skal man også have fat på en lommelygte, som lyser bagfra på cirklen med farven.
- Bilernes fører suser rundt i lokalet, og børnene skiftes til at være chauffør eller lyskrydsholder. Aftal et par minutter til hver chauffør - flere biler kan køre på en gang.
Cykelkørekort
Lav en cykelbane udenfor, som børnene skal køre igennem, og lad dem kende de simpleste cykelregler.Cykelværksted
Medbring din egen cykel og få hjælp til hvordan den skal rengøres, pudses og kan køre stærkere, når kæden smøres. - Kreative idéer
Lav værksteder, hvor deltagerne kan lade kreativiteten få frit spil og lave ting, som de kan tage med hjem - noget, der minder dem om emnet og det, de har hørt om.
Vejbane af skotøjsæske
Lav en vejbane af et stykke pap eller af låget fra en skotøjsæske. Brug bølgepap eller sort karton til selve vejbanen. Der fremstilles vejkryds og hajtænder. Brug små biler eller Duplo-biler.Kørekort
Lav dit eget kørekort med navn, adresse og billede, hvor du tegner dig selv.
Køreprøven kan fx bestå i at kende tre vejskilte, at kunne løbe en vis strækning og kunne nævne en rød, gul og grøn ting. Kørekortet vises, før legene går i gang.Sæbekassebiler
Byg sæbekassebiler og se hvilket hold, der hurtigst kommer igennem en forhindringsbane med skarpe sving og pitstop, hvor køreren skiftes ud. Der kan evt. gives ekstrapoint for den flotteste eller mest komfortable bil.Egen lyskurv
Mal en mælkekarton sort eller sæt sort karton om. Sæt en rød, gul og grøn cirkel på lyskurven samt sangen “Sommetider siger Gud ja” (Syng med, nr. 174). - Mad
Alle sanser kan bruges til at lære. Her finder I inspiration til, hvordan temaet kan tænkes ind i måltiderne.
Trafiklys
- Bag boller som dekoreres med Smarties eller glasur i rød, gul og grøn.
- Server pitabrød med rødt (tomater eller rød peber), gult (majs eller gul peber) og grønt (agurker eller ærter).
- Grillpinde med frugt: Rød (æbler eller jordbær), gul (bananer, gule pærer eller melon) og grønt (grønne æbler eller kiwi).
- Is med Smarties i rød, gul og grøn.
- Lege
Gennem lege, der har noget med temaet at gøre, kan I hjælpe deltagerne med at dykke længere ned i emnet og få det leget ind.
Rød, gul, grøn, STOP
(Se legekasse.dk/L880).Racerløb
5-6 børn står med hver sin lille bil ved et bord eller på gulvet. Bilerne har alle en snor eller et stykke garn bundet til bilen. Snoren er i den anden ende bundet til en blyant. Nu gælder det om, når der råbes ”KØR” af en leder, at vikle snoren op om blyanten, så bilen kører. Hvem er hurtigst til at få bilen hen til sig?Fjernstyrede biler
Et barn fjernstyrer et andet barn, der nu er blevet til en bil. Der er lavet en bane af reb, stole, papkasser, borde og bænke. Barnet, der er en bil, har bind for øjnene og må lytte godt efter, hvad det andet barn siger. Det gælder om at være forsigtig og samarbejde. Barnet, der dirigerer, går lige ved siden af ”bilen” og kan nå at stoppe denne, hvis det bliver farligt.
Hvis man er så heldig at have fliser udenfor, kan man tegne banen på fliserne med kridt.Hør politibetjenten
Leg udenfor eller indenfor i et stort lokale.
Alle børn er biler. Børnene suser rundt imellem hinanden. En deltager vælges som politibetjent. Legen leges som stopdans. Politibetjenten bestemmer og råber: ”STOP!” og så stopper alle bilerne. Senere råbes der fx. ”Alle bakker” eller ”alle kører til venstre” eller ”alle kører stærkt” eller ”alle kører i slow-motion”. Man aftaler et tidsrum, før der vælges en ny politibetjent. Hvis man påkører andre, går man ud af legen.Parkeringsplads
Leges som “Frugtsalat”, men med bilmærker, fx Porsche, Tesla, Jaguar, Toyota, Audi osv. Et barn er i midten og bestemmer, hvilke biler, der bytter plads - fx Audi og de to Audier bytter plads. Man kan også sige "Parkeringsplads", og så bytter alle plads. Den, der ikke får en plads, skal nu stå i midten. - Løb
Tag på løb i området og løs opgaver omkring temaet eller bibelformidlingen. Gennem udfordringerne på posterne skabes nye tanker og temaet ses i nye perspektiver.
Refleksløb
Det er vigtigt at have reflekser på i trafikken. Tag på refleksløb! (Se legekasse.dk/L155).Er det ikke mørkt udenfor, kan det gøres indendørs, hvis man kan mørklægge et stort lokale, hvor man kan gemme posterne.
- Andre idéer
Her finder du øvrige idéer, som kan gøre jeres arrangement endnu bedre!
Legematerialer
- Medbring vejtæpper, biler og materialer til at bygge baner med.
- Byg LEGO-huse og stil dem langs vejene.
- Byg togbaner, som bilerne skal styre udenom.