Ombord på toget T101
- Hvad handler det om
Vi skal ud på en spændende togtur!
Livet kan sammenlignes med en togrejse. Vi skal fra A til B. Vi møder mennesker, som vi rejser med fra start til slut, og så møder vi mennesker for en kort tid. De kan lære os noget, gøre os klogere og få det bedste frem i os. De mennesker er som en slags gennemrejsende. De rykker os i den rigtige retning, og giver os en tro på, at vi er gode nok, som vi er.
Vi møder stationer, hvor vi kan vælge at hoppe af og se, hvad det område har at byde på. Måske der er noget vi kan/skal lære på næste station, og derfor står vi af og venter eller kommer tilbage og tager et andet tog. Der er så mange muligheder og indtryk på vores rejse, og vi skal huske at tage de bedste oplevelser med os og lade de andre blive på toget eller sætte dem af ved næste station.
Mange stationer på livets rejse
Livet byder på så mange herligheder, som vi ikke bare skal lade passere forbi.
Hvad side skal vi kigge ud af? Det er faktisk det sværeste, nemlig at gøre noget andet end vi plejer eller se til højre i stedet for til venstre, men hvorfor ikke prøve at se, hvad der sker?Beslutningen er nemlig den enkeltes. Fortsætter vi på det samme tog med de samme passagerer, står vi af og tager et andet tog, eller bare står af og venter et par afgange og så står på igen? Måske vi møder andre mennesker, som er lige så spændte eller nervøse for, hvad der skal ske, men sammen kan vi måske blive klogere. Dit tog, din beslutning – din rejse!
I Guds billede
I Guds billede har rejsen en begyndelse og et mål. Gud har skabt alle, og når vi bliver undfanget og født, begynder vores livs rejse, som har Himlen som sit mål. Hvad mon så sker på rejsen? Hvornår kommer vi på toget, og hvad er vores billet?Lejrens emne bygges op omkring toget som et billede på, at vi er på rejse hjem til Himlen. Dåben kan tolkes her som togbilletten.
- Bibelfortælling
Her finder du forslag til bibeltekster til bibeltimer og andagter. Vælg dem, der passer til dig og din målgruppe.
Bibeltime
Sæt god tid af til bibeltimer, hvor I dykker ned i Bibelens beretninger. Brug forskellige hjælpemidler som intro til bibelteksten, og hjælp deltagerne med at forstå, hvad tekster kan betyde for deres liv i dag.
- Jesus på vej til Himlen. Kr. himmelfart og missionsbefalingen (Matt 28,16-20, Børnefrø 3, uge 20, s. 86-87).
- At være klar når toget kommer. Brudepigerne (Matt 25,1-13, Børnefrø 2, uge 44, s. 34-35).
- At sige ja til indbydelsen/billetten. Kongesønnens bryllup (Matt 22,1-14, Børnefrø 2, s. 72-73).
- Rejsens mål: Den nye jord (Åb 7,13-17;21,1-5, Børnefrø 3, uge 44, s. 32-33).
- Dåben som en slags billet (Matt 28,18-20; Mark 10,10-13 og 1 Pet 1,3, Børnefrø 3, s. 34-35).
Andagt
Slut dagen af med en andagt - dvs. en kort refleksion over bibelteksten - der skaber rum for ro og eftertanke inden dagens afslutning.
- Til andagten kan de ovenstående bibeltekster også bruges.
For yderligere inspiration henviser vi til DFS’ Børnefrø, som er tre inspirationsbøger. Køb adgang, så I kan bruge dem på lejren, via linket.
- Sange
Det er godt at synge sammen! Brug tid på at prise Gud med sang. Her er sangforslag, som passer til temaerne under bibelformidlingen.
- Livet er er som en lang, lang rejse (download til højre)
- Så rejser vi hjem til himlen med vor glade tog-ekspres (download til højre)
- Jeg tror, Himlen er (Syng med, nr. 194)
- Der er fest, sang og glæde (Syng med, nr. 197)
- Jeg går på livets vej (Syng med, nr. 114)
- Vi er på vej til himmelen (Minisang, nr. 38 - bestil her).
Syng med er en sangbog for børn mellem 5 år og 6. klasse.
- Hjælpemidler
Alle lærer forskelligt og med forskellige sanser. Derfor er herunder forslag til forskellige værktøjer. Brug dem som intro til bibelformidlingen eller undervejs i bibelberetningen.
Konduktør-uniform
Medbring en uniform eller andet, der ligner. Lad evt. bibeltimeholderen bruge den som hjælpemiddel til at introducere temaet.Fløjte
Find evt. lydfiler af et tog, der starter og kører (fx på YouTube). - Udfordringer
Under eller efter bibelformidlingen kan I give deltagerne en udfordring, hvor de kan bruge flere sanser til at dykke mere ned i dagens tekst og pointer.
Togbilletter
Lad børnene lave togbilletter, som samtidig er en invitation til fest. Tegn noget godt. Lad børnene bytte billetter med hinanden; så alle får en billet/invitation til at være med på Himmeltoget. (Stil evt. op på to rækker og byt med den, der står over for).Lys på lygten
Vi må have lys for at kunne se på rejsen. De 10 brudepiger havde lamper, men fem havde ikke olie nok. Lav en lygte eller et lys, så vi kan ”være klar”. Hvis det passer til årstiden, så lav en snemandslygte (se legekasse.dk/L822); islygte (se legekasse.dk/L249), efterårsstage (se legekasse.dk/L744) eller anden form for lys (se legekasse.dk - søg lys). - Kreative idéer
Lav værksteder, hvor deltagerne kan lade kreativiteten få frit spil og lave ting, som de kan tage med hjem - noget, der minder dem om emnet og det, de har hørt om.
Lejren som et tog
Lav lejren om til et tog. Hvordan sidder vi i toget? Hvor er indgangen? Holder vi ved ”Station BIBELTIME” eller ”Station MADPAKKE”?Tog af æsker eller kasser
Lav et flot lokomotiv i fællesskab (enten som tegning eller fx af gamle papkasser): Lad derefter børnene producere hver en togvogn. Alle vogne sættes i forlængelse af hinanden og danner et langt tog.Alternativ kan toget bygges af tændstikæsker med kartonhjul, der er limet på.
Rejsekuffert
Lav en rejsekuffert, hvor du kan tegne, skrive bibelvers eller lave et symbol på det, som du har hørt om i dag. Hvad skal der i vores rejsekuffert til Himlen? (Se legekasse.dk/L198). - Mad
Alle sanser kan bruges til at lære. Her finder I inspiration til, hvordan temaet kan tænkes ind i måltiderne.
Kager som tog
Bag en brun bradepandekage og lad børnene skærer togvogne og lokomotivet ud. Pynt kagen – før den nydes.Landgangsbrød som togvogne
Lav landgangsbrød som togvogne, hvor hver vogn indeholder en bestemt slags pålæg. Sæt et flag eller andet i den forreste “vogn”, der viser, at her har vi lokomotivet.Togvognen kommer forbi
Fortæl om dengang, der var serveringsvogne i toget. Leg, at serveringsvognen kommer forbi. Brug et rullebord og medbring menu-oversigt og forfriskninger. Bemærk, at serveringsvognen skal have flere valgmuligheder, så børnene kan vælge, hvad de ønsker.Mad og tog
Besøg forskellige lande med toget, og smag, hvor du kommer frem:- Ristaffel fra Kina.
- Svensk pølseret fra Sverige.
- Burger fra USA.
- Smørrebrød fra Danmark.
- Pizza fra Italien.
- En sammenkogt ret, man må spise med fingrene - som man gør mange steder i verden.
I kan også besøge forskellige steder i Danmark:
- I Christiansfeld smager vi honninghjerter.
- I Hirtshals smager vi fisk - evt. af lakrids.
- I København smager vi en københavnerstang.
- Lege
Gennem lege, der har noget med temaet at gøre, kan I hjælpe deltagerne med at dykke længere ned i emnet og få det leget ind.
Togtur
Syng sangen og tøf rundt på lejren og saml alle deltagere op, så I til sidst danner et langt tog: ”Fut, fut, fut, nu kører toget, fut, fut, fut, afsted, afsted.Digt sangen om, så toget kører til Himlens lyse land. Sangen "Ud i det blå med bumletoget" kan også bruges (se teksten under Andre idéer).
Tog-tagfat
Leg tog-tagfat (kæde-tagfat), hvor to børn udvælges som lokomotiver, og de skal derefter fange de andre, som agerer togvogne efterhånden, som de bliver fanget. Hvem får det længste tog?Pas på togrøverne
Leg legen ”Pas på togrøverne”. Alle bliver udstyret med en tøjklemme. Tøjklemmen sættes fast, hvor man har lyst fx på strømper, sko osv.
Man skal tage tøjklemmerne fra hinanden. Når man har taget en tøjklemme, skal man sætte den fast på sig selv. Den, der har flest på et givet tidspunkt, hvor legen fløjtes af, har vundet.Da jeg var på rejse
Leg "På rejse med Abraham", hvor man skal huske, hvem man mødte (se legekasse.dk/L305). Lav legen om, så remsen går "Da jeg var på rejse i toget, mødte jeg ..."Vendespil
Find billeder af forskellige tog. Lav to kopier og lav et vendespil. Hvem finder hurtigst de tog, der hører sammen?Jeg skal rejse til et land
En huskeleg som "Til te hos Kejseren" (se legekasse.dk/L222).Gæt, hvor jeg er!
En udvælges til at tænke på et sted - en by eller et land - som toget har ført vedkommende til. De andre skal gætte, hvilket sted eller land, vedkommende har tænkt på. Denne må kun sige ja og nej, når de andre på skift stiller spørgsmål, der kan hjælpe til at gætte stedet. “Er du i Danmark?” osv.Pak kufferten
Hvem får først tøjet i kufferten før togafgang? (Se legekasse.dk/L361).Togleg - seværdigheder i Danmark
Man spørger nr. 1; ”Hvor har du været henne?” og der bliver fx svaret: “Jeg har været på stationen i Middelfart og set den gamle Lillebæltsbro”. Vedkommende bliver så spurgt af den næste og skal huske, hvad den første sagde og skal tilføje sit eget, fx Jeg har været på stationen i Middelfart og set den gamle Lillebæltsbro” - og jeg har været på Randers station og set Randers Regnskov. Sådan fortsætter legen. Hvem er bedst til at huske?Domino-tog
Lav et langt tog af dominobrikker efter almindelig regler
Togstationer. Man skal bygge stationer med dobbeltbrikkerne, inden man kan bygge togbaner. Den med højeste dobbeltbrik begynder. Der lægges fx dobbeltbrikken med 6'erne og derudfra bygges der tre nye togbaner, der hver har brikker, der begynder med 6. Alle tre togbaner til stationen skal være lagt inden togbanen må udvides. Stationerne lægges på tværs og tre nye baner kan begynde. - Løb
Tag på løb i området og løs opgaver omkring temaet eller bibelformidlingen. Gennem udfordringerne på posterne skabes nye tanker og temaet ses i nye perspektiver.
Find og saml toget
Find forskellige billeder af tog (leges som puslespil): Billederne printes i to eksemplarer, hvoraf det ene klippes i små stykker, som spredes rundt omkring i lokalet.Jo mindre børn, jo større skal stykkerne være, så de får chancen for at samle stykkerne til en helhed.
Børnene opdeles i hold, hvor hvert hold får udleveret et billede. Nu gælder det så om, at de kan finde de brikker, der tilsammen danner et billede, der er magen til det, de fik udleveret.
Tog-løb
Lav et løb med forskellige poster, hvor toget fragter børnene fra sted til sted. Går turen fra København til Skagen eller er vi bare rundt på Fyn? Hvad sker der, når vi når til Storebæltsbroen eller Lillebæltsbroen? Saml affald i København og byg en mosaik/collage med ting fra stranden i Skagen. Lav sjove stendyr, når du når Storebæltsbroen og se, hvem der løber hurtigst over Lillebæltsbroen. Osv. Find dine egne idéer (se legekasse.dk -, søg poster). - Andre idéer
Her finder du øvrige idéer, som kan gøre jeres arrangement endnu bedre!
Togbaner
Medbring togbaner og tog af forskellig slags, som børnene kan lege med i pauserne.Ud i det blå med bumle-toget
Syng kendte børnesange og digt dem evt. om, så de passer til det bibelske tema.- Ud i det blå med bumle-toget.
Ud i det blå med bumletoget, nu ta'r vi afsted – Hey!
Ud i det blå med bumletoget, hvem vil være med? Hey!
Kom bare med, sig ikke nej,
nuuuuu kører toget vi er på vej - Hey!
Hjulene på bussen
I stedet for bussen indsættes toget, osv.:- Skinnerne på toget siger knas, knas, piv.
Skinnerne på toget siger knas, knas, piv.
Skinnerne på toget siger knas, knas, piv.
Gennem hele lejren. - Fløjterne i toget siger pift, pift, afsted.
- Børnene i toget siger: Se nu der!
- Lederne i toget siger: Ja, det' flot!
"Toget kører" - samlingen begynder
Når en samling på lejren begynder, kan man synge “Ud i det blå med bumletoget” og dermed indsamle børnene til aktiviteten, maden eller bibeltimen. Brug evt. en anden “togsang”, som børnene kan udenad. - Ud i det blå med bumle-toget.