Fiskelejr T100
- Hvad handler det om
Det hele går i fisk!
Fiskeri var kendt på Jesu tid. Mange havde deres erhverv som fiskere og fisk var almindelig spise. Mange havde arbejde på Galilæas sø/Genesaret Sø. Rundt omkring søen lå mange fiskerlandsbyer, så søen og fiskeriet var en del af dagligdagen.
Fisken blev de første kristnes tegn.(Inspiration fra afprøvet idé fra DFS i Fynskredsen).
- Bibelfortælling
Her finder du forslag til bibeltekster til bibeltimer og andagter. Vælg dem, der passer til dig og din målgruppe.
Bibeltime
Sæt god tid af til bibeltimer, hvor I dykker ned i Bibelens beretninger. Brug forskellige hjælpemidler som intro til bibelteksten, og hjælp deltagerne med at forstå, hvad tekster kan betyde for deres liv i dag.
- Den store fiskefangst (Matt 4,18-22, Børnefrø 1, uge 4, s. 56-57).
- Madpakken med to fisk og fem brød. Jesus hjælper mange. (Joh 6,1-15, Børnefrø 2, uge 35, s. 16-17).
- Peters fiskefangst. Jesus kan alt. (Luk 5,1-11, Børnefrø 1, uge 21, s. 90-91).
- Jesus spiser med disciplene efter opstandelsen på stranden. (Joh 21,1-14).
- De første kristne brugte fiskens tegn. (De holdt sammen og mødtes i hemmelighed).
Andagt
Slut dagen af med en andagt - dvs. en kort refleksion over bibelteksten - der skaber rum for ro og eftertanke inden dagens afslutning.
- Til andagten kan de ovenstående bibeltekster også bruges.
Fiske-symbolet
Fisken er et af de ældste kristne symboler. Indtil slutningen af det 4. århundrede var den meget populær - indtil korset blev det klassiske og næsten eneste symbol for den kristne kirke. Der er fundet masser af fiskebilleder og inskriptioner på fx gravsten, stentavler, ringe, segl, glas, lerlamper, mosaikker og søjler fra de første århundreder.Fiskens skjulte budskab
Det er svært at sige, hvorfor netop fisketegnet blev populært. Den meste interessante forklaring er, at fisken rummer et skjult budskab, en bekendelse til Kristus i koncentreret form Begyndelsesbogstaverne af ordene Jesus Kristus Guds Søn Frelseren (på græsk: Iesous CHristos Theou HYios Sotær) danner det græske ord "ichtys" som betyder fisk. Sådan et ord dannet af forbogstaverne kalder man et akrostikon eller et akronym.I de første par århundreder var det mange steder forbundet med livsfare at bekende sig til den kristne tro. Derfor var det i høj grad fornuftigt at have et neutralt kendetegn - en slags kode - for at beskytte menighedens medlemmer. Denne kode gav også fremmede kristne et praj om, hvor de kunne finde andre trosfæller. Fisken var disse første kristnes indbyrdes kode og tegn.
De ældste hentydninger til en sådan hemmelig betydning af bogstaverne ICHTYS finder vis hos kirkefaderen Augustin og i en tale af den romerske kejser Konstantin, som i år 313 gjorde kristendommen til romersk statsreligion.
I dag er fisken igen blevet et populært symbol for mange kristne, som på denne måde vil bekende sig som kristne.
Fra jesusnet.dk
Google evt. fisk kristent symbol, så får du mange udgaver.
For yderligere inspiration henviser vi til DFS’ Børnefrø, som er tre inspirationsbøger. Køb adgang, så I kan bruge dem på lejren, via linket.
- Sange
Det er godt at synge sammen! Brug tid på at prise Gud med sang. Her er sangforslag, som passer til temaerne under bibelformidlingen.
- Da vor Herre Jesus gik omkring (Syng med, nr. 89)
- Kender du ham, som kan gå på vandet (Syng med, nr. 90)
- Se, hvilket menneske (Syng med, nr. 93).
Syng med er en sangbog for børn mellem 5 år og 6. klasse.
- Hjælpemidler
Alle lærer forskelligt og med forskellige sanser. Derfor er herunder forslag til forskellige værktøjer. Brug dem som intro til bibelformidlingen eller undervejs i bibelberetningen.
Fisk som lejrpynt - i rum og på borde
Pynt lejren med fiskenet, fisk, fiskestænger, gummistøvler og både. Pynt bordene med, strandskaller, sten og hjemmelavede fisk (se legekasse.dk - søg på fisk). - Udfordringer
Under eller efter bibelformidlingen kan I give deltagerne en udfordring, hvor de kan bruge flere sanser til at dykke mere ned i dagens tekst og pointer.
Fisk i fiskenet
Køb et fiskenet og lav fisk til et nettet. Brug det som pynt i fx spisesalen (se legekasse.dk - søg på fisk).Fiskedam
Der kan laves en fiskedam, hvor små præmier kan vindes. Børnene kan lave fiskene og finde fiskestænger i skoven (se legekasse.dk/L125).Fisk som kristent symbol
Lav noget med det kristne fiskesymbol: I krympeplast, perler, træ, ler, piberenser (se legekasse.dk/L291) eller fx som en foldet fisk (se legekasse.dk/L791 eller på fisk). Se om symbolets betydning under Bibelformidling). - Kreative idéer
Lav værksteder, hvor deltagerne kan lade kreativiteten få frit spil og lave ting, som de kan tage med hjem - noget, der minder dem om emnet og det, de har hørt om.
Fisk i mange udgaver
Lav forskellige fisk af glanspapir, paptallerkner eller fx en plastiklomme (se legekasse.dk - søg på fisk).Collage med havet
Klip, lim og lav forskellige ting, der viser, hvad der sker i havet (se legekasse.dk/L450 eller legekasse.dk/L820).Tallerken med fisk
Lav et tallerken med fem brød og to fisk (se legekasse.dk/L786) eller køb tallerkner i genbrug og mal med glasmaling. - Mad
Alle sanser kan bruges til at lære. Her finder I inspiration til, hvordan temaet kan tænkes ind i måltiderne.
Spis fisk
Køb forskellige fisk og lad børnene smage en sildemad, fiskefilet, stegt torskerogn, fiskefrikadelle, osv.Fisk over bål
Gør din egen fisk klar til stegning.Frugt og fisk
Fisk med frugt (legekasse.dk/L778) eller frugt på den sjove måde (se legekasse.dk/L572) - Lege
Gennem lege, der har noget med temaet at gøre, kan I hjælpe deltagerne med at dykke længere ned i emnet og få det leget ind.
Fisker, fisker hvor dybt er vandet?
En fangeleg, hvor der bestemmes, hvordan man kommer over vandet.- Fiskeren og deltagerne står med ca. 10-20 meter imellem hinanden.
- Deltagerne starter med at råbe: "Fisker, fisker - hvor dybt er vandet?"
- Fiskeren kan fx vælge at svare: "Det er 20 meter dybt".
- Deltagerne råber så tilbage: "Hvordan skal vi så komme over det?".
- Fiskeren kan så vælge at svare: "I skal hoppe/løbe/hinke/snurre rundt over det".
- Deltagerne fx hopper så hen til fiskeren, og der vælges en ny fisker, som går over på den anden side.
Spil fisk med kort
Det gælder om at samle 4 ens, man spørger hinanden; “Har du nierne?”. Har man ikke det, som der bliver spurgt om, siger man fisk. Vedkommende må tage et kort, og turen går videre til den, der blev spurgt om at “fiske” (spørge).Det går helt i fisk
En leg som Frugtsalat, hvor deltagerne skal bytte plads (se legekasse.dk/L465).Blæksprutte
Fangeleg, hvor blæksprutten skal fange fiskene (se legekasse.dk/L112). - Løb
Tag på løb i området og løs opgaver omkring temaet eller bibelformidlingen. Gennem udfordringerne på posterne skabes nye tanker og temaet ses i nye perspektiver.
Find Nemo!
Lav et løb, hvor børnene kan møde karakterer fra filmen. Se evt. et lille klip til start, hvor Nemo bliver væk. Derfor skal de nu på løbet finde Nemo ved at samle ledetråde. - Andre idéer
Her finder du øvrige idéer, som kan gøre jeres arrangement endnu bedre!
Fiskefræs
En aften med forskellige konkurrencer med fisk, fx:- Grib en fisk
- Spis en fisk
- Ordn en fisk
- Kast en fisk
- Spise (lakrids)fisk.
De tre små fisk
Hør eller syng sangen De tre små fisk. (Find den på nettet).