T100


T100 - Fiskelejr


Bibelfortælling

Her finder du forslag til bibeltekster til bibeltimer og andagter. Vælg dem, der passer til dig og din målgruppe.

Bibeltime

Sæt god tid af til bibeltimer, hvor I dykker ned i Bibelens beretninger. Brug forskellige hjælpemidler som intro til bibelteksten, og hjælp deltagerne med at forstå, hvad tekster kan betyde for deres liv i dag.

  • Den store fiskefangst (Matt 4,18-22, Børnefrø 1, uge 4, s.  56-57).
  • Madpakken med to fisk og fem brød. Jesus hjælper mange. (Joh 6,1-15, Børnefrø 2, uge 35, s. 16-17).
  • Peters fiskefangst. Jesus kan alt. (Luk 5,1-11, Børnefrø 1, uge 21, s. 90-91).
  • Jesus spiser med disciplene efter opstandelsen på stranden. (Joh 21,1-14).
  • De første kristne brugte fiskens tegn. (De holdt sammen og mødtes i hemmelighed).

Andagt

Slut dagen af med en andagt - dvs. en kort refleksion over bibelteksten - der skaber rum for ro og eftertanke inden dagens afslutning.

  • Til andagten kan de ovenstående bibeltekster også bruges.

Fiske-symbolet
Fisken er et af de ældste kristne symboler. Indtil slutningen af det 4. århundrede var den meget populær - indtil korset blev det klassiske og næsten eneste symbol for den kristne kirke. Der er fundet masser af fiskebilleder og inskriptioner på fx gravsten, stentavler, ringe, segl, glas, lerlamper, mosaikker og søjler fra de første århundreder.

Fiskens skjulte budskab
Det er svært at sige, hvorfor netop fisketegnet blev populært. Den meste interessante forklaring er, at fisken rummer et skjult budskab, en bekendelse til Kristus i koncentreret form Begyndelsesbogstaverne af ordene Jesus Kristus Guds Søn Frelseren (på græsk: Iesous CHristos Theou HYios Sotær) danner det græske ord "ichtys" som betyder fisk. Sådan et ord dannet af forbogstaverne kalder man et akrostikon eller et akronym.

I de første par århundreder var det mange steder forbundet med livsfare at bekende sig til den kristne tro. Derfor var det i høj grad fornuftigt at have et neutralt kendetegn - en slags kode - for at beskytte menighedens medlemmer. Denne kode gav også fremmede kristne et praj om, hvor de kunne finde andre trosfæller. Fisken var disse første kristnes indbyrdes kode og tegn.

De ældste hentydninger til en sådan hemmelig betydning af bogstaverne ICHTYS finder vis hos kirkefaderen Augustin og i en tale af den romerske kejser Konstantin, som i år 313 gjorde kristendommen til romersk statsreligion.

I dag er fisken igen blevet et populært symbol for mange kristne, som på denne måde vil bekende sig som kristne.

Fra jesusnet.dk

Google evt. fisk kristent symbol, så får du mange udgaver.


For yderligere inspiration henviser vi til DFS’ Børnefrø, som er tre inspirationsbøger. Køb adgang, så I kan bruge dem på lejren, via linket.

Udskrevet fra: https://soendagsskoler.dk/udskriv/bibelformidling - d. 21-12-2024 kl. 10:48 Må kun bruges af