Prøv Børnefrø!
Klik på Brylluppet i Kana herunder og scroll ned
Efter køb af bogen vil du have adgang til en side med Efterår og Forår og i alt 43 T-numre (som denne T198 nedenfor).
Du kan også downloade en teaser ved at klikke på billedet øverst.
Brylluppet i Kana T198
- Download samling
- Baggrund & Leksikon
Baggrund
Byen Kana, som Jesus var til bryllup i, lå mindre end 20 km fra Nazaret (Jesu barndomsby). Find Kana på kortet i Bibelen.
Bryllup: Ligesom i Danmark var bryllupper på Jesu tid en festlig begivenhed, hvor man spiste, drak, dansede og sang. Bryllupper var familiebegivenheder, som kunne vare i flere dage (op til syv dage), så et bryllup har krævet megen forberedelse.
Vinen: På Jesu tid var det almindeligt at drikke vin, også til hverdag. Dette skyldtes blandt andet, at vandet ofte var snavset og fuldt af bakterier, ligesom det var umuligt at lave druesaft, som kunne holde sig, uden at lade det gære først. Til hverdag blandede man ofte vinen op med vand. Det var altså ikke sådan, at de gik rundt og var småberusede hele tiden. (Vær opmærksom på, at nogle børn kan have dårlige erfaringer med drikkeri hos forældre eller andre!).
Renselseskar: De seks kar (v.6), som bliver omtalt i beretningen, var til brug for renselse. Karrene var af sten, og hver enkelt kar kunne sandsynligvis rumme over 30 liter. Da Gud er hellig og ren og ikke tåler urenhed/synd, var det vigtigt for jøderne at undgå urenhed. Derfor havde de lavet regler for renhed og renselse, hvortil man brugte de store kar.
Undere og tegn: Vinunderet til bryllupsfesten er Jesu første under. Underet omtaler Johannes til sidst i teksten som et tegn (v.11). Et udtryk som Johannes bruger meget i sit evangelium. Et tegn er et andet ord for under, som dog også er med til at fortælle om betydningen af Jesu undere. Mens et under ”bare” er en overnaturlig hændelse, så er et tegn med til at afsløre, hvem Jesus virkelig er. Jesu undere var altså ikke blot undere for undernes skyld, men var tegn, hvorigennem hans guddommelighed blev åbenbaret. (Se også forklaringen under vanskelige ord).
---
Leksikon
Renselse: Jøderne fulgte en del regler for at undgå urenhed. Renselse foregik, hvis man af den ene eller anden grund var blevet uren, men man brugte også renselse for at undgå urenhed. I Mark 7,3-4 får vi et godt indblik i, hvad renselsen omfattede på Jesu tid. (Håndvask før måltider, vask af maden fra torvet, skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke).
Tegn: Et ydre kendetegn i NT, som peger hen på en begivenhed eller person. Her i teksten bruges de som et udtryk for Jesu undere, der som tegn viser Jesu guddommelighed, kraft og magt (v.11). Tegn er ikke beviser for, hvem Jesus er. Men med tro kan man gennem tegnet se, at Jesus er Guds søn.
Herlighed: Guds virkelighed, majestæt, magt og ære.
Skaffer: En tjener, som har ansvaret for, at alt, hvad tjenerne skal servere, er i orden.
- Sange
Sange med Gospel-kids
Find og syng sange om dagens emne - se 2 forslag her.
Begge sange er fra cd’en "Så er der fest", Refleks musik, som findes gratis på YouTube og Spotify eller kan købes på iTunes.- Det er sang fest og glæde. Se teksten i Syng Med nr. 197.
- Gud ser os fra himmelen - brug den i evt. i forbindelse med pointen "Jesus kan også hjælpe i dag" fra tekstvejledningen.
Find yderligere Gospel-kids sange på YouTube
- Flonellograf
Baggrund: Indendørs.
Figurer: S7, S8, S13, 1, 3, 12, 21, 28, 55, 63, 88, 89, 94, 202, 203, 260.
Som beretningen skrider frem sættes to mænd (12,63) og en gruppe (88) op.
(Se hæftet ”Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher’s manual” s. 163)
- Undringsspørgsmål
Til samtale:
Hvad undrer du dig mest over, når du hører om Jesus, der kan forvandle vand til vin?Hvad kunne du bedst lide i beretningen?
Hvad synes du beretningen fortæller om Jesus?
Hvad ville du tænke, hvis du var brudeparret eller gæsterne?
- PowerPoint
Her kan du finde eksempler på powerpoint til samlingen.
- Video
Tegnefilm: "Jesus gør vand til vin"
Se den sammen og brug filmen i din formidling.
Se alle tegnefilm på YouTube.---
Andagt med kort: "Brylluppet i Kana"
Videoen er lavet, så du kan lære at vise bibelfortællingen gennem kort.
Se alle andagter via kort på YouTube.---
Video: "Til fest med Jesus"
Dette afsnit af Klub-Online passer til bibelteksten.
Se det sammen og lav evt. aktiviteterne, der er i videoen.- Gå direkte til bibelfortællingen i videoen (6:00). Fortællingen varer 9 min. 56 sek.
- Gå direkte til aktivitet: Farve ris (0:40)
- Gå direkte til aktivitet: Ris-billede (16:28)
Klub-Online er 20-30 minutter med aktiviteter, sang og bibelfortællinger. Se alle afsnit på YouTube.
---
- Illustrationer
Tre tegninger til fortællingen
Klip tegningerne fra hinanden og vis dem, mens du fortæller om bibelteksten (se download).---
Genfortælling med tegneserie
Lad børnene genfortælle brylluppet i Kana, mens de ser på tegneserien (se download).
Klip tegningerne fra hinanden, og lad børnene farvelægge dem og sætte dem i rigtig rækkefølge, mens de fortæller med deres egne ord. - Drama
Totalteater i klubben
Når børnene ankommer til klubben, får de en invitation til bryllupsfest. Jesus og hans mor, Maria, er også med til festen (to udklædte ledere). (Der kan evt. stå i invitationen, at Jesus og Maria også er inviteret).Bland saften for tynd i dagens anledning, så den ikke er særlig god, og sørg for, at den slipper op. Kald på en tjener (en leder eller et af de større børn), og sæt vedkommende ind i problemet. Maria blander sig og får Jesus til at hjælpe.
Lad en tjener overtage forkyndelsen, og lad ham fortælle resten af beretningen. Beretningen dramatiseres delvist sideløbende med, at Jesus fortæller. Fx kan der hældes vand i karrene. (Vand fra en stor dunk i en spand). Lav vandet om til saft, gerne ved hjælp af et trick, så børnene ikke opdager, hvordan vandet bliver til saft, eller udskift saften med sodavand.
Vigtigt ved trick: Afslør dit trick senere. Børnene skal vide, at du ikke kan gøre som Jesus.
Spil totalteater fra klubben begynder, til beretningen er fortalt færdig.
- DukketeaterBrylluppet i Kana
- Levende fortælling
(Klæd dig ud og vær den person, som her er beskrevet)
”Bruden” fortæller:
”Hej! Jeg hedder Sara, jeg er lige blevet gift. Vi oplevede noget vildt underligt til vores bryllup. Vores bryllup varede i flere dage, så der var købt meget mad og drikkevarer ind. Men desværre blev al vinen drukket. Det var så pinligt. Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Mens vi sad og snakkede om det, så jeg min veninde Maria rejse sig op og gå ud til tjenerne og snakke med dem. Da Maria var gået, gik jeg derud og spurgte, hvad hun havde sagt. Tjeneren sagde, at Maria havde sagt, at de skulle gøre det, Jesus bad dem om. De vidste dog ikke, hvad han ville have dem til. Mens vi stod der, se, da kom Jesus. Han bad tjenerne fylde vand i de store kar, vi havde stående. Det gjorde de så, og da de var færdige, sagde Jesus, at nu skulle de smage på det. Som om de ikke vidste, hvordan vand smager! Men de smagte på det, og det smagte af vin, de kiggede undrende på hinanden. Der var sket et under. Jesus havde grebet ind. Han havde reddet vores fest. Jeg er bare så taknemmelig. Det er helt vildt, hvad ham Jesus kan. Han kan gøre de mest fantastiske ting.”Pointe: Jesus kan alt. Han har magt til at gøre undere.
Ideer til rekvisitter: Saftevand, kande, krus.
Ideer til udklædning: Et tørklæde over hovedet, et lagen som kappe, sandaler eller bare tæer.
---
Forskellige opgaver
(Brug flg. ideer til børn, juniorer eller til et arrangement for hele familien, når de har været på besøg hos den ovennævnte person)
Vandkonkurrencer
Lav forskellige konkurrencer med vand:- løb med vand på en ske.
- løb med vand i en karklud, der vrides op i en balje.
- løb med en kop vand på hovedet.
- sug vand med et sugerør fra en tallerken til en anden.
- osv.
Festtøj
Klæd jer ud, og vælg en fra holdet til at være dagens brudepar, som I sminker og klæder ud. Materialer: Sminke og masser af udklædningstøj.Lejlighedssang
Digt en bryllupssang til dagens brudepar i Kana.Bordpynt
Lav bordpynt til en fest. Klip fx flotte blomster ud af pap.Bryllupsmad
Lav lækkert mad, fx små mariekiks dekoreres med glasur i forskellige farver. Der kan yderligere lægges små smartis på eller forskellige slags krymmelIndbydelser
Lav invitationskort til en lille fest.Bryllupskage
Lad deltagerne lave en bryllupskage, pynt og spis den. - Lege
Ballonlege
(Fra kategorien "Røre" fra tekstvejledningen)
Se forslag til ballonlege fra legekasse.dk - klik på titlen:Ballondans
Gå til legekasse.dkBallonkamp
Gå til legekasse.dkBallonstafet
Gå til legekasse.dk---
Stopdans
Fortsæt festen. Ligesom der sikkert har været dans til brylluppet i Kana, kan I jo lege stopdans. Til stopdans skal du bruge en cd-afspiller. Når du sætter musikken i gang, skal alle børnene danse, og når du slukker for musikken, skal alle børnene stå bomstille. Rører et eller flere af børnene sig, går de ud af legen og kan i næste runde være med til at holde øje med, om de andre børn rører sig. Til sidst er der kun ét barn tilbage, som har stået helt stille, mens musikken var slukket, og det er vinderen.For at gøre legen endnu mere udfordrende, kan man for eksempel aftale, at når musikken stopper, skal alle:
- stå på et ben
- have hovedet på gulvet
- røre gulvet med højre hånd
- osv.
---
Vand-konkurrencer
Lav en vand-konkurrence. Hvem fylder hurtigst spanden med vand, når vandet kun må flyttes i et papkrus, på en ske eller når det fyldes i poser og kun må kastes fra hånd til hånd for at nå spanden?
Se flere idéer på legekasse.dk. - Kreative idéer
Hold bryllup
Lad denne gang stå i brylluppets tegn. Lad nogle være brudepar, familie, venner osv.
Klæd jer ud og gør lidt ekstra ud af forfriskningen og serveringen fx en festlagkage med flag.
Find inspiration til festlige anretninger med frugter på Legekasse.
Gå til legekasse.dk---
Lagkageløb
Lav et løb i området. Find forskellige poster som evt. alle bidrager til forberedelserne af bryllupsfesten. (Fold servietter, digt sang, skriv en tale, klæd jer ud i festtøj osv.) Som gevinst ved hver post får man dele til brug til sin lagkage. (Bunde, fløde, pynt, fad, ske, lagkage-creme osv.). Hvilket hold laver den fineste kage?
Find inspiration ved Brylluppet i Kana (lagkageløb) på Legekasse.
Gå til legekasse.dk---
Lave saftevands-is
Lav en stærk omgang saftevand og kom det i en isterningepose og læg dem i fryseren til næste gang.---
Familiefest
Lav mad i klubben og invitere forældre, søskende mfl. til at komme efter klubtid til spisning og hygge.
Gør noget ud af borddækningen. Hvis I bruger papirsdug, kan børnene evt. male på den.---
Bordpynt
(Se Vejledning til Pap-blomster under download)
Klip blomster til bordet. Klip de 4 forskellige størrelser i den samme kartonfarve.
Når alle blomsterne er klippet, så kan du krølle bladene, ved at køre saksen på undersiden af blomsterne. (På samme måde, som når du krøller et gavebånd).
Lim blomsterne sammen, som vist på billedet.
Det ser godt ud, hvis I laver 3 forskellige blomster i matchende farver ved siden af hinanden.---
Papdukker
(Fra KROP, SAKS OG PAPIR fra tekstvejledningen)
Lav papdukker, der inviteres med til fest af, pap og stof. Brug evt. skabelonerne af en pige og en dreng her til højre under download.---
Papirkop
Lav papirkop (se en vejledning under download) og drik af dem til festen. - Aktive idéer
Bryllupsretten
Lad drengene servere bryllupsretten, lavet over bål eller grill.---
Min ven skal giftes!
Lad drengene lege, at det er deres ven, der skal giftes. Man trækker lod, og den som valget falder på, skal have et par gamle sokker på. Derefter får vedkommende x-antal minutter til at lave en tale til sine venner, og vennerne får x-antal minutter til at lave en udfordring til vedkommendes polterabend. Husk, at vennerne kun skal være sjove - og ikke grove.
Først afvikles udfordringen, talen og til sidst klippes sokkerne.
Tal med drengene om alle de traditioner, der hører sammen med et dansk bryllup. Hvordan mon det var at være til bryllup sammen med Jesus? Hvilke traditioner havde de mon?---
Hvem bærer mest vand?
Tjenerne måtte fylde karrene efter Jesu befaling. Hvem bærer mest vand på længst afstand? Fyld 2 spande med vand og se, hvem af drengene, der kan gå længst med de fyldte spande.Udfordring: Hvis drengene var piger og boede i Afrika fx i Tanzania, skulle de bære vandspanden på hovedet. Lad drengene afprøve om de kan, hvis vejret tillader det, for mon ikke en eller to bliver lidt våde!
- Maleark
Her kan du finde maleark til samlingen.
- Opgaveark for kvikke hoveder
- Skattekisten