T198 - Brylluppet i Kana
Bryllupsretten
Lad drengene servere bryllupsretten, lavet over bål eller grill.
---
Min ven skal giftes!
Lad drengene lege, at det er deres ven, der skal giftes. Man trækker lod, og den som valget falder på, skal have et par gamle sokker på. Derefter får vedkommende x-antal minutter til at lave en tale til sine venner, og vennerne får x-antal minutter til at lave en udfordring til vedkommendes polterabend. Husk, at vennerne kun skal være sjove - og ikke grove.
Først afvikles udfordringen, talen og til sidst klippes sokkerne.
Tal med drengene om alle de traditioner, der hører sammen med et dansk bryllup. Hvordan mon det var at være til bryllup sammen med Jesus? Hvilke traditioner havde de mon?
---
Hvem bærer mest vand?
Tjenerne måtte fylde karrene efter Jesu befaling. Hvem bærer mest vand på længst afstand? Fyld 2 spande med vand og se, hvem af drengene, der kan gå længst med de fyldte spande.
Udfordring: Hvis drengene var piger og boede i Afrika fx i Tanzania, skulle de bære vandspanden på hovedet. Lad drengene afprøve om de kan, hvis vejret tillader det, for mon ikke en eller to bliver lidt våde!