Nyheder

Tak for seks gode år!

Steen Møller Laursen har været landsleder for Søndagsskolerne siden oktober 2016. Han stopper som landsleder ved udgangen af året.

 

- Vi er i landsudvalget meget taknemmelige for tiden, Steen har været vores landsleder, fortæller sognepræst Michael Thomsen, der er formand til DFS’ landsudvalg. Samarbejdet har været fantastisk og positivt. Vi tager meget med os ind i fremtiden fra tiden med Steen. Samtidig ønsker vi Steen al mulig lykke og velsignelse i sit nye arbejde.

 

Også blandt medarbejdere har Steen været en vellidt leder, der med humor og stille myndighed har fået medarbejderflokken til at trives.

 

- Samspillet med landsudvalget, medarbejdere og frivillige har betydet rigtig meget for mig, fortæller Steen. Det har været en hjertesag for mig at bringe evangeliet videre til børnene og deres forældre. Den sag er jeg ikke færdig med. Jeg vil fortsat kæmpe for børnenes sag i andre sammenhænge.

 

- Vi skal have ny landsleder, og det er selvfølgelig trist, men sådan går det nu engang imellem, pointerer Michael. DFS er en professionel organisation med engagerede medarbejdere og frivillige, så vi forventer os gode ting af de kandidater, der nok skal melde sig på banen.

 

Steen begynder 1. januar i et konsulenthus i Ikast, hvor han skal arbejde med strategi, uddannelse og udvikling af ledere.

 

Et udvalg arbejder lige nu med stillingsbeskrivelse og plan for at finde en ny landsleder.

 


Evt. spørgsmål kan rettes til formand Michael Thomsen
2937 1683 / mt(at)soendagsskoler.dk

Se også

Nyhedsmail

Få en nyhedsmail enten som DFS-ven eller som leder i en klub

Små Skridt

Et gratis venneblad, som udkommer 4 gange årligt

Alle nyheder

Se alle vores nyheder