Prøv lige at se dig rundt!
For mere end 10 år siden blev det soendagsskoler.dk som vi kender lanceret. Teknologien bagved har efterhånden været forældet længe, og det har været nødvendigt med en del lappeløsninger, der ikke alle har været lige hensigtsmæssige.
Gennem det seneste lange stykke tid har IT-folk, ansatte og fritidsansatte arbejdet med at kode, lave billeder og flytte de cirka 1.500 sider. Det har taget lang tid, men siden er blevet meget mere brugervenlig, særligt på mobilen. T-numrene på fx Børnefrø og Kirkefrø er lettere at navigere i og shopdelen har også fået et stort løft. Alle brugere og adgange er flyttet med over.
Noget af det nye
Hvis du er vant til den gamle hjemmeside, er bliver du nok forvirret. Det er helt ok!
- Vi har nemlig lavet nye faner/kategorier, som skulle være nemmere at finde rundt i: Formidling, Leder osv. øverst.
- Så er der kommer kortvisning på (find klub under Forældre, find (fritids)konsulent under Kontakt). Vi har fået en decideret Shop – før var tingene fordelt rundt på siderne.
- Log ind er meget nemmere. Efter login i højre hjørne ændrer teksten sig fra Log ind til Min side, hvor du kan se alle de ting, du har adgang til.
- Har du fx adgang til Børnefrø er det blevet meget nemmere at finde opslaget fra bogen – det er nemlig lagt ind under T-nummeret.
Hjælp os med at gøre siden endnu bedre
Oplever du udfordringer eller ting, du synes kunne forbedres, så kontakt os.