Nyheder

LU møder kredsene

En gang om året indbydes kredsene i DFS på skift til at deltage i et møde med LU, DFS' landsudvalg

Kredsene Skjern, Holstebro, Århus, Salling, Thy og Midtjyllands Børnekreds var repræsenterede på de 33 besatte stole.

Kredsene bliver til dette møde hørt og set på en helt anden måde end til Repræsentantskabsmødet - hvor samtlige kredse kommer. Det var tydeligt at mærke på dialogen, for den blev hurtigt konkret og målrettet med snak på tværs af områder om drømme, ønsker og udfordringer.

Fx er der nogle steder, hvor der er god kontakt med kredsens klubber. Andre steder er der ikke rigtig nogen kontakt. Her var pludselig et godt forum for at udveksle idéer til, hvordan det kunne skrues sammen på en konstruktiv måde.

- Det er dejligt at mødes med kredsbestyrelserne, fortæller Majbrit Lund Jessen, der er medlem af LU og kredsbestyrelsen i DFS Hovedstaden.

- Det giver et indblik i de forskellige kredses arbejde med klubber og lejre - og samtidig giver det sparring på tværs af områder.

LU var mødt ind til møde kl. 14 på Virksund Kursuscenter og kredsene var indbudt til aftensmad kl. 18. Herefter var der det åbne møde i knap 2½ time. Aftenen sluttede med aftenkaffe og andagt og landsudvalget fortsatte deres møde om lørdagen.

Se også

Nyhedsmail

Få en nyhedsmail enten som DFS-ven eller som leder i en klub

Små Skridt

Et gratis venneblad, som udkommer 4 gange årligt

Alle nyheder

Se alle vores nyheder