Nyheder

Jonathan bliver konsulent i Århus

Efter lidt mere end to år som videomand i DFS får Jonathan Koefoed Vindum nu nye opgaver

Han vil som konsulent i DFS specielt have fokus på opstart af nye klubber og rekruttering af frivillige.

- Jeg har i de to første år i DFS drømt om at møde de målgrupper, jeg har lavet videoer til. Derfor er det helt vildt dejligt at få konsulentdelen koblet på, fortæller Jonathan.

Den nye konsulent glæder sig særligt til at komme ud og møde børnene og lederne.

- Det bliver fedt at se børnenes begejstring over at komme i klub, og så møde lederne, som brænder for at fortælle børn om Jesus. Men det, jeg allermest glæder mig til lige nu, det er at komme til juniorklub hver anden tirsdag.

Jonathan skal nemlig, som en af de første opgaver, stå i spidsen for en ny juniorklub i det vestlige Århus.

- Vi er i fuld gang med opstart af to klubber, en junior- og en teen-klub. Her i coronatiden vælger vi at begynde som udendørsklubber. Ikke decideret outdoor, men med bål, træsnit, hygge og den slags. Det tror jeg også passer rigtig godt til målgruppen. Her er nogle juniorer, der synes, det er fedt at være udenfor og røre sig - så muligvis fortsætter vi udendørs i lang tid endnu, overvejer Jonathan, der lokalt skal danne parløb med DFS-konsulent Berit Skødt.

Konsulentdelen er på 20-40 % afhængigt af det aktuelle behov. Resten er stadig video. Jonathan og Berit vil dele opgaverne i kredsen Århus.

Se hele Jonathans profil.

Se også

Nyhedsmail

Få en nyhedsmail enten som DFS-ven eller som leder i en klub

Små Skridt

Et gratis venneblad, som udkommer 4 gange årligt

Alle nyheder

Se alle vores nyheder