GENTAGELSE GENTAGELSE GENTAGELSE... SUK!

Som legestueleder kan det nogle gange være svært at finde på nyt til de små. Og man synes hurtigt, det bliver ret trivielt og kedeligt.

Og måske bliver man småpinlig overfor forældrene, når man synger de samme sange, bruger de samme remedier til sine historier og meget mere. Men kedsomheden har en god pointe!

Når legestuen starter, begynder vi altid med den samme sang, hvor dukke Lise er rundt og sige goddag til alle børn. Vi synger stort set de samme sange hver eneste gang. Og historierne er også begyndt at gå i ring. Det kan være ret trivielt at være legestueleder. Og nogle gange kan det være nok. Man kan virkelig få lyst til at revolutionere det hele og starte forfra! For det begynder jo at kede de forældre, der sidder med i rundkredsen! Eller sådan tænker man i hvert fald. Og her er det lige, man skal tage sine børnebriller på og kigge på børnene under hele seancen. Får de noget ud af det? Jep, den er hjemme. Der er smil og glæde. Små forsigtige klap, eller store armbevægelser. For børn elsker gentagelser. Så når man for 20. gang synger ”mine hænder” (en sang om alle kroppens dele), så er det med forventningens glæde, at børnene er med, selvom de er helt små. Og selv de mindste på under et år rækker tidligt i sangen tungen ud, fordi de ved, at nu kommer det sjove vers snart, hvor mor skal have tungen ud af munden, når vi synger!

Det samme gælder for bibelfortællingerne. Man kan hurtigt løbe tør for ideer til visuelle ting, der kan bruges i historierne, og hvad må de forældre da ikke tænke, når man nu igen har taget sit lammeskind med til at lægge på gulvet ved babyerne! Men børnene elsker gentagelser. Og selvom de ikke kan give udtryk for det, så er det sikkert, at de ved, at når skindet kommer frem, så skal vi høre en spændende historie. Et skind kan bruges til mange ting og mange fortællinger!

Når babyer skal lære at spise nye ting, skal de helst smage på det mellem 15 og 20 gange, inden de vender sig til det. Og denne praksis kan man sagtens bruge i legestuesammenhænge. Jo flere gange børnene oplever, hører og sanser tingene, jo mere hænger det ved. Og hvad er mere fantastisk end at give dem Jesus med i bagagen, ind med ske i små portioner 15-20 gange, og forhåbentlig mange flere gange. Og fortællingerne behøver ikke være proppet med ord. Enkle korte sætninger er nogle gange nok, og de må gerne gentages flere gange. Og når selve fortællingen er forbi, kan børnene inddrages i den ved at prøve en tur i Moses´sivkurv, for at føle på egen krop, hvad der skete.

Mulighederne er mange, selv i det enkle. Det må ikke blive en sovepude for os legestueledere, at ”vi da bare lige kan genbruge.” Det aflæses hurtigt i børnenes øjne og opmærksomhed, om de er med, eller om de er blevet enige med mor og far i, at nu er det altså blevet for kedeligt og trivielt.

God gentagelseslyst i legestuerne!

Lene Præstholm, legestueleder i Noas ark, Lunderskov