Anne Marie Vejen Najbjerg

Fritidsansat

 

Brug mig til forkyndelse, klubbesøg og undervisning!


Anne Marie tager ud i en radius op til 60 km fra bopælen.


Lidt om mig selv

I mit arbejdsliv arbejdede jeg i forskellige børnehaver. Nu er jeg gået på efterløn, men nyder, at jeg stadig kan se en masse børn og juniorer. Jeg er meget engageret i den lokale børneklub, men håber med fritidsansættelsen at komme til at se endnu flere børn!

I fritiden både løber og læser jeg. Når jeg løber, så tænker jeg ofte mange tanker. Det er en rar måde at få tingene sat på plads. Jeg læser meget, og så er jeg naturelsker med stort ”N”. Jeg tager af og til rygsækken på og går vandreture over flere dage, gerne sammen med min søster.


Jeg brænder for ...

  • børn i alle aldre – lige fra børneklub til seniormøder
  • børn i kirken: minikonfirmander, konfirmander
  • undervisning og forkyndelse.

Det, der fik mig til at blive fritidsansat i DFS, er helt klart et hjerte, der banker for undervisning af kirkens børn. Jeg holder meget af at være sammen med børnene og være med i oplæringsfasen. Det er meget spændende!

For nylig gennemførte jeg et kursus i Godly Play, en superspændende formidlingsmetode, som jeg også gerne vil bringe i spil, når jeg hun kommer rundt hos jer!


Du kan bruge mig til ...

Forkyndelse om følgende emner

  • Jakob
  • Den blinde ved Jeriko
  • Pottemageren
  • Samuel
  • Ruth
  • Peter i fangehullet
  • Sennepsfrøet*
  • Skabelsen*
  • Ørkenvandringen*
    (De tre sidste er med Godly Play)

… gerne med brug af hjælpemidlerne

  • Levende fortælling
  • Flonellograf
  • Godly Play

Familieaftener

  • Samme emner som ovenstående – hvor jeg så også fortæller om DFS’ arbejde.

Jeg glæder mig til at komme ud til jer!