Ild og vand T116
- Hvad handler det om
Helligånden kommer som ild gennem dåbens vand
Vand giver liv, når markerne vandes. Nu kan planterne vokse. Men det kan også være altødelæggende, når stormfloder får have og vandløb til at gå over sine bredder og oversvømmer byer og landskaber. På samme måde kan ilden med sin varme hjælpe til overlevelse, skabe livgivende forhold for lyngen på heden, eller ødelægge alt på sin vej.
Ild kan få os til at tænke på Helligånden, der viste sig som ildtunger på pinsedagen, og vandet kan lede vores tanker hen på Jesu dåb og Bibelens beskrivelse af vores egen dåb.
Bibelen bruger denne dobbelthed (skabe liv og ødelægge) til at beskrive dåben, hvor vi bliver født igen, og synden bliver druknet. Vores synder må druknes for at vi kan få del i livet - det evige liv i Himlen. Helligånden, som vi får i dåben, hjælper os med at se vores fejltrin/synd. Det kan være hårdt at se alt det, der gik galt i ens liv, men samtidig sætter Helligånden med sin “ild” også spot på Jesus og hans tilgivelse. At vi har brug for ham.Helligånden hjælper os med at leve vores liv, så vi aflægger det dårlige og kommer til at ligne Jesus mere og mere. Det kalder Bibelen for Åndens frugt (Gal 5,22). - Bibelfortælling
Her finder du forslag til bibeltekster til bibeltimer og andagter. Vælg dem, der passer til dig og din målgruppe.
Bibeltime
Sæt god tid af til bibeltimer, hvor I dykker ned i Bibelens beretninger. Brug forskellige hjælpemidler som intro til bibelteksten, og hjælp deltagerne med at forstå, hvad tekster kan betyde for deres liv i dag.
- Jesu dåb (Matt 3,13-17, Juniorfrø 1, s. 54-55)
- Dåben er mere end vand (Luk 3,21-32; Matt 28,18-20; Mark 10,13-16; 1 Pet 1,3; Rom 6,1-14, Juniorfrø 2, s. 98-99)
- Åndens frugt (Gal 5,22, Juniorfrø 3, s. 14-15)
Andagt
Slut dagen af med en andagt - dvs. en kort refleksion over bibelteksten - der skaber rum for ro og eftertanke inden dagens afslutning.
- Pinsedagen (ApG 2,1-21, Juniorfrø 1, s. 124-125).
Andre forslag
- ILD: Styrkeprøven på Karmels bjerg (1 Kong 18,1-39, Juniorfrø 2, s. 54-55)
- ILD: Moses og den brændende tornebusk (2 Mos 3,1-14, Juniorfrø 1, s. 28-29)
- VAND: Noas ark (1 Mos 6,11-22; 17,10-24; 9,8-18, Juniorfrø 1, s. 16-17)
- VAND: Jesus giver levende vand (Joh 4,5-30, Juniorfrø 1, s. 56-57)
- VAND: Fodvaskningen (Joh 13,1-17, Juniorfrø 1 s. 58-59)
- VAND: Vandringen på søen (Matt 14,22-34, Juniorfrø 1, s. 60-61).
For yderligere inspiration henviser vi til DFS’ Juniorfrø, som er tre inspirationsbøger. Køb adgang, så I kan bruge dem på aktivitetsdagen, via linket.
- Sange
Det er godt at synge sammen! Brug tid på at prise Gud med sang. Her er sangforslag, som passer til temaerne under bibelformidlingen.
Sange om dåben
- Klap i hænderne af glæde (Syng med, nr. 3)
- Det forkerte jeg har lavet (Syng med, nr. 99)
- Vi kommer til din kirke Gud (Syng med, nr. 166)
- Du kommer, Jesus, i vor dåb (Syng med, nr. 169)
- Jeg har et pas i hånden (Fællessang 4, nr. 76)
- Vi vil leve (Fællessang 4, nr. 169)
Sange om Helligånden
- Vinden ser vi ikke (Syng med, nr. 142)
- Gud er usynlig (Syng med, nr. 143)
- Nu bede vi den Helligånd (Syng med, nr. 144)
- Han la’ i min mund en ny sang (Syng med, nr. 162)
- Kære Gud vi be’r om nåde (Syng med, nr. 183)
- Det betyder mer’, end du tror (Syng med, nr. 188)
- Åndens frugt (PastaParty)
Syng med er for de 5-årige til 6. klasse, og Fællessang er for de ældste juniorer.
- Hjælpemidler
Alle lærer forskelligt og med forskellige sanser. Derfor er herunder forslag til forskellige værktøjer. Brug dem som intro til bibelformidlingen eller undervejs i bibelberetningen.
Dekorationer
Del lokalet op i to, og dekorer den ene side med vandtema (fx blå farver, vandsøjler, skibe, døbefont, fisk osv.) og den anden side med ildtema (fx orange farver, stearinlys, kunstigt bål med brænde, silkepapir og lyskæder, lavalamper osv.)
Din egen dåbsdag
Medbring din egen dåbsattest som leder og måske billeder fra din dåb, hvis du har nogen. Snak om, at det er de færreste, der kan huske sin egen dåb, men at det ikke gør den mindre betydelig. I dåben er det Gud, der handler og gør os til sine børn. Vær opmærksom på, at der kan være juniorer, der ikke er døbt.
Rensende vand
Giv juniorerne en konkret oplevelse af, hvordan dåbens vand kan vaske vores synder bort.
Klip et stykke gennemsigtigt plastik (fx en plastiklomme) i mindre stykker. Giv hver juniorer en eller flere stykker. Lad juniorerne skrive konkrete ting, som de har tænkt, sagt eller gjort, der ikke var godt, på plastikket med en tusch, som ikke er vandfast. Bed om tilgivelse for synderne, og dyp plastikket i en balje med vand. Det, som juniorerne har skrevet, bliver slettet af vandet.(I kan også skrive med kridt på sten).
Tilgivelse
Giv hver deltager et stykke papir, hvorpå man kan formulere, hvad man ønsker, at Gud vil tilgive en. Sedlerne lægges ind i et bål, imens du som leder beder en bøn om syndernes forladelse. Se hvordan synderne forsvinder som røg imod himlen og tal med juniorerne om, hvordan Gud tilgiver og fjerner vores synder, når vi beder ham om tilgivelse.
Åndens frugter
Hvad gør Helligånden ved os? Skriv Åndens frugter på nogle flag (Se Gal 5,22). Tag en frugtskål og stik flag i alle frugterne.Tal om de forskellige frugter og prøv at finde flere gode ord, der kunne stå på flagene.
Kast med ild - OBS! Ikke ufarligt!
Det kræver mod at kaste med ild, ligesom det kræver mod at følge Helligåndens anvisninger. Lav fireballs af bomuld (vigtigt!) og læg dem i sprit. Sæt ild til boldene og kast med ilden, hvis I tør!- Se how to do på YouTube (vær obs på at forberede den 3 dage før!)
- Udfordringer
Under eller efter bibelformidlingen kan I give deltagerne en udfordring, hvor de kan bruge flere sanser til at dykke mere ned i dagens tekst og pointer.
Vandkonkurrencer
- Haveslange med huller: Sæt en tragt fast i enden på et stykke haveslange på ca. 2 meter. Lav små huller hele vejen ned langs haveslangen. Lav en slange til hver gruppe. Der skal ca være 4 juniorer pr. gruppe. Hvert hold får ud over deres slange også en plastikkop. Juniorernes opgave bliver nu, at flytte så meget vand som muligt fra en spand med vand, som er centralt placeret, igennem deres slange, til en balje. Meget vand vil gå tabt, hvis ikke juniorerne hjælper hinanden, og lukker hullerne i slangen med deres fingre. Aktiviteten kan laves på tid, eller indtil der ikke er mere vand i baljen.
- Flyt vand med papir: Del juniorerne i grupper. Giv hver gruppe et stykke A4 papir. Som en stafet skal juniorerne hente vand fra en balje og bringe det tilbage til deres egen spand. Kun papiret må bruges til at flytte vandet. Hvem flytter mest vand på 4 minutter?
- Sluk lys med vand: Hvem slukker hurtigst stearinlys med en vandpistol (se legekasse.dk/L891).
- Se flere idéer på legekasse.dk, fx legekasse.dk/L309
Ild-udfordringer- Tænd bål: Hvem kan tænde et bål med færrest tændstikker?
- Tændstikraket: Hvem bygger den bedste raket med tændstikker og aluminiumsfolie? (Se legekasse.dk/L893)
- Hold gang i lyset: Hvem kan hurtigst sy en knap fast og spise et æble, samtidig med at man skal holde sit lys tændt? (Se legekasse.dk/L510)
En hemmelig ven
Det kan være udfordrende at være gode og søde ved hinanden. Vi må øve os. Alle skriver deres navne på en seddel, der indsamles og påny deles ud. Ingen må sige, hvis navn man får. Den person, hvis navn man får, skal man forsøge at gøre noget særligt for ... uden det opdages. Sidst på dagen kan I forsøge at gætte, hvilken person man har gjort noget særligt for.
Sæt spot på Jesus
Del juniorerne i grupper, og tildel hver gruppe en rute i naturen eller lad dem selv finde en rute. Grupperne skal nu, et eller flere tilfældige steder på ruten, sætte spot på Jesus som Helligånden gør, og som de andre skal opdage. Det kan fx være et kors, der er lavet af grene, et hvidt tørklæde der symboliserer Jesu renhed, en knækket stok fordi Jesus gjorde den lamme rask, et hjerte i et træ, et bibelvers på en sten osv. Tal sammen om, hvordan vi sætter spot på Jesus i vores hverdag.Video: Udfordring med chili!
Dette afsnit af Klub-Online passer til bibelteksten.
Se det sammen og lav evt. aktiviteterne, der er i videoen.- Gå direkte til bibelfortællingen i videoen (3:45). Video varer 12 min. 43 sek.
- Gå direkte til aktivitet: Te-brevs kast (16:56)
Klub-Online er 20-30 minutter med aktiviteter, sang og bibelfortællinger. Se alle afsnit på YouTube.
- Kreative idéer
Lav værksteder, hvor deltagerne kan lade kreativiteten få frit spil og lave ting, som de kan tage med hjem - noget, der minder dem om emnet og det, de har hørt om.
Lys og lysestager
I dåben får vi tændt livets lys. Vi får Helligånden som gave, der skaber troen i os. En tro, som giver forventninger om evigt liv. Dyp eller dryp stearinlys eller lav lysestager, som kan minde jer om jeres egen dåbsdag (find idéer på legekasse.dk - søg 'lys'). Skriv et bibelvers og sæt det ved din lysestage.
Brænd med solen
Sæt jer i solen og brug en lup til at brænde jeres navne og kors i et stykke træ. Tal med juniorerne om, hvordan Gud brænder korsets tegn for vores ansigt og bryst i dåben (se legekasse.dk/L890).
Ild og vand til mit værelse
Brug din kreativitet, og se hvordan du kan minde dig selv om vandet (dåben) og ilden (Helligånden) i din hverdag.- Lav en collage til dit værelse.
- Lav kors af forskellige materialer (se legekasse.dk, søg 'kors').
- Skriv bibelvers på sten eller vragtømmer.
- Skriv Åndens frugter (Gal 5,22) på et syltetøjsglas og sæt et lys i, som din egen personlige lysestage.
- Mad
Alle sanser kan bruges til at lære. Her finder I inspiration til, hvordan temaet kan tænkes ind i måltiderne.
Lav mad over bål
- Pandekager
- Snobrød
- Popcorn
- Skumfiduser
- Banan og chokolade: Skær en revne i bananen på langs. Fyld revnen med pålægschokolade. Pak bananen ind i stanniol, og læg den i bålet i 5-10 minutter.
- Se flere idéer på legekasse.dk/L225
Pynt kager
Bag kager og pynt dem med emner fra dagens bibeltekster, fx ildtunger, skilte med Åndens frugter og dåbens vand, der skaber liv.
Mad der brænder
Lav stærk mad godt med chili i, og lad juniorerne mærke, hvordan mad kan brænde hele vejen ned igennem halsen. Sammenlign det med Helligåndens arbejde. Helligånden ønsker at påvirke og ændre os, så det kan mærkes helt ud i fingerspidserne, fordi vi begynder at handle anderledes. - Lege
Gennem lege, der har noget med temaet at gøre, kan I hjælpe deltagerne med at dykke længere ned i emnet og få det leget ind.
Den van(d)vittige tipskupon
Hvem kan tippe flest rigtigt, når juniorerne skal konkurrere i forskellige vand- konkurrencer? (Se legekasse.dk/L310)
Bogstavjagt
Del bogstavbrikker fra et spil Scrabble rundt i nogle lokaler på lejren. Del juniorerne i par, udrust dem med blyant og papir, og på et startsignal får de nu x antal minutter til at finde så mange bogstaver som muligt. Når tiden er gået, skal hvert hold se, hvor mange af dagens ord (dåben, korset, mildhed osv.) de kan skabe af bogstaverne.Hvis legen foregår udenfor, kan bogstaverne være gemt ved en refleks, hvis det er mørkt, eller skrives på karton og hænges op i et større område.
- Løb
Tag på løb i området og løs opgaver omkring temaet eller bibelformidlingen. Gennem udfordringerne på posterne skabes nye tanker og temaet ses i nye perspektiver.
Bål-løb
Juniorerne skal indsamle ingredienser, som de skal bruge til aftensmaden over bål, ved at løse forskellige opgaver (se legekasse.dk/L458).
Ildtunge-løb
Sæt x antal reflekser op på et udendørsareal. Ved hver refleks hænger der en ildtunge (download til højre) i karton, som indeholder et symbol, fx et kryds, en stjerne, en trekant, en streg osv. Juniorerne skal nu se, hvor mange symboler de kan nå at finde på x antal minutter. Når de kommer til posten, tegner de symbolet af på deres startkort.(I stedet for symboler kan man få symbolet som stempler eller hulklipper).
- Andre idéer
Her finder du øvrige idéer, som kan gøre jeres arrangement endnu bedre!
Ødelæggende og livgivende
Brug billeder, som viser dobbeltheden i, at både ild og vand er livgivende og ødelæggende.- For at græs ikke overtager heden, skal den brændes ned. (se https://naturstyrelsen.dk/nyheder/2013/mar/heden-braender). For at vores liv ikke bliver overtaget af synden, skal vi lade helligånden hjælpe os med at se og brænde den, så vi bliver renset for synden.
- Vi må "drukne" vores synder i dåben, så vi kan se frem til et evigt liv i himlen. Det må vi gøre dagligt, da dåben ikke forhindrer os i at synde. Vi kan altid komme til Jesus med det, vi gør forkert, og bede om hans tilgivelse. Så vil han drukne synden og give os evigt liv i stedet for.