T192T192 - Påske for børn
Analyse af højtidens salmerHil dig, Frelser og Forsoner
Påskeblomst! hvad vil du her
Påsken er en symfoni
Hil dig, Frelser og Forsoner
Denne salme er uden tvivl en af de mest kendte og elskede salmer i hele salmebogen.
Melodien er storslået, og der er noget pompøst over et brusende orgel sammen med den stærke tekst. For der nemlig en masse godt at hente i salmens tekst.
Så syng salmen sammen og snak om den. Mange ord og vendinger er umiddelbart lidt svære at forstå, men her er det forklaret, så I kan snakke om dens indhold.
Salmen
Hil dig, Frelser og Forsoner
DDS 192
Tekst: Arnulf af Louvain før 1250. N.F.S. Grundtvig 1837.
Melodi: C.Chr. Hoffman 1878 Gå til melodi
1
Hil dig, Frelser og Forsoner!
Verden dig med torne kroner,
du det ser, jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!
2
Hvad har dig hos Gud bedrøvet,
og hvad elsked du hos støvet,
at du ville alt opgive
for at holde os i live,
os dig at meddele hel?
3
Kærligheden, hjertegløden
stærkere var her end døden;
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted.
4
Ak! nu føler jeg til fulde
hjertets hårdhed, hjertets kulde.
Hvad udsprang af disse fjelde,
navnet værd, til at gengælde,
Frelsermand, din kærlighed?
5
Dog jeg tror, af dine vunder
væld udsprang til stort vidunder,
mægtigt til hver sten at vælte,
til isbjerge selv at smelte,
til at tvætte hjertet rent.
6
Derfor beder jeg med tårer:
Led den ind i mine årer,
floden, som kan klipper vælte,
floden, som kan isbjerg smelte,
som kan blodskyld tvætte af!
7
Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!
8
Skønt jeg må som blomsten visne,
skønt min hånd og barm må isne,
du, jeg tror, kan det så mage,
at jeg døden ej skal smage,
du betalte syndens sold.
9
Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis!
OM GRUNDTVIG OG SALMENS BAGGRUND
Hil dig, Frelser og Forsoner har meget dybe rødder i historien, idet det er en gendigtning af en salme af munken Arnulf af Louvain, der døde i 1250. Grundtvigs gendigtning er ret fri, men har beholdt den inderlige stemning og sangens form, der er en bøn til Jesus.
Arnulf var en berømt munk, der blev abbed, men senere valgte at fratræde denne ledende stilling for igen at kunne bruge meget tid på at være alene sammen med Gud.
Det er netop det inderlige ønske om at være sammen med Jesus, både Arnulf og Grundtvig prøver at give sprog for med deres salme.
Gennemgang af salmen
Man kan forestille sig, at Arnulf har knælet i sit lille værelse og set op på et krucifiks, hvor Jesus hænger på korset. Så fører han en samtale med Jesus, hvor han både spørger og beder og takker. Fokus er på den enorme grænsesprængende kærlighed, Jesus må have til os, når han for vores skyld frivilligt gik igennem påsken med dens lidelse.
Dette fokus fører naturligt over i, at salmen derefter retter vores blik mod os selv, hvor der ikke er nær den samme kærlighed. Vi kan med salmen både bekende vores kolde ”is-hjerte” og bede Jesus om at smelte det, så vi kan reflektere lidt af hans guddommelige kærlighed.
Vers 1
Hil dig: Vi hylder dig.
Vers 2
Verset udtrykker en undring over, at Jesus ville komme ned til jorden og lide - i stedet for at blive hos sin Far i himlen.
Os dig at meddele hel: at give dig selv helt for os.
Vers 3
Verset er svaret på denne undren: Jesus elsker os så højt, at han hellere vil give os alt, end tage noget fra os. Derfor kom han og døde i stedet for os. Han tog den straf, som vi ellers skulle have pga. vores manglende kærlighed.
Vers 4
Sammenlignet med Jesus' kærlige hjerte ser salmedigteren sit eget hjerte som hårdt og koldt (som fjeld = klippe). Hvordan skal dette hjerte kunne gengælde Jesus' kærlighed? Modsætningen til Jesus' hjerte og store kærlighed er fortvivlende, og det føler digteren til fulde.
Vers 5
Netop Jesus' stedfortrædende offerdød kan gøre det mirakel, at hjertet tør op, bliver blødt og levende og kan begynde at elske Jesus.
Vunder: sår
Væld: kilde, flod
Blodskyld: Billedet går helt tilbage til begyndelsen af Bibelen (fx 3 Mos 14), hvor Gud instruerer folket i at vælge et lam og ofre dets blod (altså dets liv) som en bøn om, at Gud må tilgive os al vores ukærlighed og tage lammets liv i stedet for vores. Jesus ser dette lam som et billede på sig selv: han dør på korset (giver sit blod, ofrer sig på vegne af os), for at Gud kan tage Jesus' liv i stedet for at skulle tage vores liv (se også Rom 3,21-26). Det er det, vi mindes, hver gang vi går til alters i kirken og deler Jesus' legeme og blod (Luk 22,17-20).
Tvætte: vaske
Vers 6
Verset er en bøn om en åndelig blodtransfusion, så dette varme kærligheds-kildevand kan komme ind i mine kolde blodårer og tø mig op. Jesus' blod (altså død) bliver mit blod (altså liv, der fysisk strømmer fra hjertet og ud i kroppen gennem blodårerne).
Vers 7
Verset er en bøn om at Jesus må få mit sinds fulde fokus.
Vers 8
Mage: ordne
Isne: dødens kulde
Sold: løn – en henvisning til Rom 6,23
Vers 8 og 9 er en bøn om, at Jesus må tage imod os efter døden og give os evigt liv, som han har lovet.
Vers 9
Her henvises til Luk 23,43, hvor Jesus siger til røveren ved sin side, da de begge hænger på hver sit kors: "Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis".
Påskeblomst! hvad vil du her
Trods sin relativt korte levetid i salmebogen - den kom først med i 1953 - er den alligevel en af de mest elskede klassikere ved påskegudstjenesterne landet over.
Salmen
Påskeblomst! hvad vil du her
DDS 236
Tekst: 1 Kor 15,12-20. N.F.S. Grundtvig 1837. Bearbejdet 1935.
Melodi: Carl Nielsen 1910 Gå til melodi
1
Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem er du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?
2
Ej i liflig sommerluft
spired du på blomsterstade,
ej så fik du rosens duft,
ikke liljens sølverblade;
under vinterstorm og regn
sprang du frem i golde egn,
ved dit syn kun den sig fryder,
som har kær, hvad du betyder.
3
Påskeblomst! men er det sandt:
Har vi noget at betyde?
Er vor prædiken ej tant?
Kan de døde graven bryde?
Stod han op, som ordet går?
Mon hans ord igen opstår?
Springer klart af gule lagen
livet frem med påskedagen?
4
Kan de døde ej opstå,
intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have skal vi pryde;
glemmes skal vi under muld,
vil ej vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
og som lys på graven funkle.
5
Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.
6
Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenrøde:
Hvad er segl og sværd og skjold
mod den Herre kæk og bold?
Avner kun, når han vil ånde,
han, som svor os bod for vånde.
OM GRUNDTVIG OG SALMENS BAGGRUND
Selv om Grundtvig skrev Påskeblomt i 1817, kom den først med i den salmebog, der blev autoriseret i 1953. Trods sin relativt korte levetid i salmebogen er den alligevel en af de elskede klassikere ved påskegudstjenesterne landet over.
Den blev til i en periode i Grundtvigs liv, hvor han var i voldsom modvind og meget tyder på, at han i salmen også ser sig selv som en blomst, andre rynker på næsen af.
Gennemgang af salmen
Grundtvig bruger blomsten som et billede på Jesus, der også af mange i sin samtid blev betragtet som noget uønsket. Tydeligst kom det frem, da folkemængden Langfredag råbte, at Jesus skulle korsfæstet. Også selv om de havde valget mellem ham eller en berygtet morder: Luk 23,18-24.
Vers 1
"Påskeblomsten" er helt tydeligt den samme, som vi i dag kender som "påskeliljen".
På Grundtvigs tid - hvert fald sådan som Grundtvig her gengiver det - var den åbenbart ikke spor populær. Den blev betragtet som en sølle "bondeblomst", der ikke var noget fint ved. Så man kan sige, at både salmen og blomsten har vundet voldsomt i popularitet siden den gang.
Det forlyder, at romerske soldater har gået rundt med et løg af påskeliljen på sig. Påskeliljen er nemlig giftig, og soldaterne ville få en mildere død, hvis de spiste løget efter at være dødeligt sårede. Hvis du sætter en klippet påskelilje i vase med andre blomster, så visner de andre hurtigere. Plantesaften er hudirriterende. Det kan altsammen være med til, at påskeliljen har været ilde set.
Grundtvig bruger blomsten som et billede på Jesus, der også af mange i sin samtid blev betragtet som noget uønsket. Tydeligst kom det frem, da folkemængden langfredag råbte, at Jesus skulle korsfæstes. Også selv om de havde valget mellem ham eller en berygtet morder (Luk 23,18-24).
Vers 2
Salmen sammenligner Jesus med et påskeliljeløg, der ligger usynligt i jorden og så kommer op af jorden og vokser op. Jesus døde langfredag og blev lagt i graven – men opstod påskemorgen.
Påskeliljen laver også et opstandelsesunder ved at spire frem af den kolde jord, længe før sommerblomsterne begynder at vise livstegn. For Grundtvig ligger dens skønhed i denne symbolske betydning – mens vi andre i dag også nyder selve blomstens skønhed.
Påskeliljeløg begynder at spire, når det ikke længere er frost. Ved frostgrader er de i dvale. Fordi de spirer ad den kolde, kun lige frostfrie jord, at de er nogle af de første blomster om foråret.
Vers 3
Tant: fjollet, skørt.
Som ordet går: som Jesus selv forudsagde, at han ville opstå og som de første hundredvis af vidner er beskrevet i Bibelens ord (se Matt 20,17-19 og 1 Kor 15,6).
Lagen: muligvis det klæde, der dækker den døde.
Vers 4
Her er nogle meget poetiske, symbolske billeder. Det begynder ret enkelt med, at Grundtvig slår fast, at hvis de døde ikke opstår til et evigt liv, som Jesus har lovet alle kristne (Joh 3,16), så er livet meningsløst (1 Kor 15,12-29).
Men derefter sammenlignes de døde med voks, der må omsmeltes og blive til vokslys, der kan tænde håbets lys på graven. Det er nok et billede på Guds budskab om, at selv om vores fysiske legeme forgår fuldstændigt, vil han i opstandelsen give os et nyt legeme, der er "omsmeltet", så det både stadigvæk er mig, og samtidig er et mere herligt mig. 1 Kor 15,35-37 har næsten samme billede: der sås et frø og kommer en plante op: samme dna, men en ny form.
Vers 5
Her stikker billeder så helt op i det ekstatiske: Grundtvig synes at drikke en trylledrik, der giver ham at kunne se det, Gud lover vil ske en gang. Muligvis tænker han på, at blomster er fulde af sød og nærende nektar, og i påskeliljen er denne livgivende drik faktisk nede i en form, der meget ligner et bæger, der bliver drukket af (liljens bæger vender altid nedad). Det kan være et billede på nadverens livgivende drik: Jesus' blod, udgydt for os.
Vers 6
Og i denne rus af glæde og håb er Grundtvig sikker på, at Jesus' ord er sande.
Pant: noget man får nu, som en garanti for at resten af det vil komme senere. Langfredags pant er påskemorgen: Altså løftet om et evigt liv i Paradis pga. Jesus' død og opstandelse for os.
Segl, sværd og skjold: henviser til de vagter, der skulle bevogte den forseglede grav, Jesus' lig blev lagt i (Matt 27,66).
Avner: Den tørre skal omkring kornets frø. Efter høsten slog man kornet (tærskede det) og lod avnerne blæse væk ved at kaste de frie korn og avnerne op i luften. Efter "livets høst" (altså efter døden) er alle menneskelige kræfter som avner, der bæres bort af Guds ånde - og Guds åndelige opstandelseskraft som kornet, der bærer frøets kraft i sig (ligesom påskeliljens løg, dvs. et billede på opstandelsen og livet).
Svor os bod for vånde: Lovede os heling for vores smerter.
Påsken er en symfoni
I 2020 skrev sognepræst Peter Albek Noer en påskesalme på melodien, alle kender fra jul. Bl.a. derfor er salmen god til nye i kirken, der måske kun kommer til juleaftensgudstjenesten - og så lige til fx minikonkirmandundervisning.
Salmen
Påsken er en symfoni
Tekst: Peter Albek Noer 2020
Melodi: Dejlig er den himmel blå af Jacob Georg Meidell ca. 1840 Gå til melodi
1
Påsken er en symfoni:
Ugen fuld af Guds magi!
Palmesøndag kongen hyldes.
Folk af tro og mod opfyldes.
Kongen elsker dig og mig.
2
Påsken er en symfoni:
Ugen fuld af Guds magi!
Torsdag fødders farver skifter.
Jesus nadveren indstifter.
Han betaler nu for os.
3
Påsken er en symfoni:
Ugen fuld af Guds magi!
Lange fredag Jesus testes.
Højt på korsets træ han fæstes.
Døde der for dig og mig.
4
Påsken er en symfoni:
Ugen fuld af Guds magi!
Påskemorgen slukker sorgen.
Takken går mod himmel-borgen.
Dødens evig' magt blev brudt.
5
Påsken er en symfoni:
Ugen fuld af Guds magi!
Mandag vores fremtid tegnes.
Evigt liv for os opregnes.
Gud opvækker dig og mig.
OM NOER OG SALMENS BAGGRUND
Salmen er skrevet af sognepræst i Frøslev-Mollerup-Ovtrup-Dragstrup. Han er samtidig beredskabspræst i Region Nord og møder derfor mange, der ikke nødvendigvis har det store kendskab til kirke og kristendom. I forsvaret kommer man dog hurtigt til at stille sig nogle af livets store spørgsmål, da det her i sagens natur handler om liv og død og frelse eller undergang for nationer. Uanset tilhørsforhold til kirke kender de fleste melodien til Dejlig er himmel blå. Fordi melodien er velkendt, kan salmen lettere give en god indføring i påskens begivenheder.
Gennemgang af salmen
Noer begynder hvert af de fem vers på samme måde: "Påsken er en symfoni: Ugen fuld af Guds magi!" En symfoni er en smuk og kompleks musik, der har mange år på bagen. De fleste kan fornemme en dybde i den klassiske musik, som fx popmusik i radioen ikke har. Der er samtidig en dirigent, der styrer musikkens kompleksitet. På den måde siger salmen, at påsken indeholder noget smukt, og at Gud er den, der dirigerer påskens begivenheder, som vi hører om i de fem vers. Hvert vers er en dag i påsken - som også har mange år, ca. 2.000, på bagen.
Guds magi: Til forskel fra en tryllekunster, der fremviser nogle trylleord og bruger magi i konventionel forstand (men i virkeligheden bruger synsbedrag og fermt snyder tilskuerne), så er Guds magi ægte magi. Jesus stod rent faktisk op fra de døde. Det er ikke som tryllekunstnerens oversavede dame, der i virkeligheden ikke bliver savet over og derfor ikke genopstår ægte. Når Noer bruger ordet "magi", så er det fordi, det er noget, alle forstår indholdet af. Her sættes det så ind i en kristen kontekst og bliver ægte, fordi det er virkelige begivenheder, der har en overnaturlig forklaring.
Vers 1
"Palmesøndag kongen hyldes. Folk af tro og mod opfyldes. Kongen elsker dig og mig."
Vers 1 er palmesøndag. Kongen, Jesus, hyldes, mens han rider ind i Jerusalem på et æsel. Dengang var Jerusalem og hele landet Israel besat af romerne. Folket jublede, fordi nu kom der en konge. Nu skulle de befries fra romernes magt, troede de. De havde ikke set, at det ikke var romernes fangenskab, Jesus villle redde dem fra, men syndens (det forkerte vi gør) og dødens fangenskab, han ville redde dem (og os) fra - netop med sin kærlighed: "Kongen elsker dig og mig".
Vers 2
"Torsdag fødders farver skifter. Jesus nadveren indstifter. Han betaler nu for os."
Vers 2 er skærtorsdag. Her spiser Jesus sit sidste måltid mad før sin død på korset. Her holder han (indstifter) den første nadver (det betyder aftensmad, dvs. måltid). Han knækker (bryder) brødet og tilbyder (udgyder) vinen til sine disciple. Det betyder, at han giver sit legeme (krop) og blod for os (dvs. dør og tager straffen for vores synd - i stedet for os).
Når fødderne skifter farve, så henviser det til fodvaskningen: Jesus vaskede disciplenes fødder, der så skiftede farve, fordi de blev rene. Det var støvet og beskidt i de tider, og særligt til påske var det vigtigt at være ren, også i overført betydning (altså i forhold til Gud). Man gik i sandaler eller bare tæer på støvede veje, og da man lå ned på gulvet og spiste, var det vigtigt, at fødderne blev vasket. Det var normalt en tjeners arbejde. Netop dét er pointen for Jesus: Han er konge gennem sin tjenergerning. Han er Gud i menneskeskikkelse, der tjener os mennesker - først konkret ved fodvaskningen og dernæst konkret ved at dø og opstå for os.
Vers 3
"Lange fredag Jesus testes. Højt på korsets træ han fæstes. Døde der for dig og mig."
Lange fredag er langfredag. Når det skrives på den måde, bliver det mere tydeligt, at dagen var lang og hård (for Jesus). Det var den dag, han endte med at blive fæstet (sat fast med store søm (nagler)) til korset (romernes henrettelsesmetode, der skulle være afskrækkende fordi den var offentlig, ydmygende og en langsom, smertefuld død). Her døde han for alle mennesker.
Vers 4
"Påskemorgen slukker sorgen. Takken går mod himmel-borgen. Dødens evig' magt blev brudt."
Vers 4 er påskedag. Her bliver Jesus levende igen - han opstår fra graven. Dermed slukkes sorgen, og vi takker Gud i Himlen (dvs. Guds rige, "himmel-borgen"). Fordi Jesus tog straffen for os alle, er dødens magt brudt. Når vi tror på Jesus, har døden ikke længere magt, fordi vi efter vores fysiske død her på jorden skal opstå ligesom Jesus, og leve videre i Himlen - for evigt.
Vers 5
"Mandag vores fremtid tegnes. Evigt liv for os opregnes. Gud opvækker dig og mig."
Nu er vi nået til 2. påskedag, der altid ligger på en mandag. Her fejrer vi i kirken, at Jesus møder disciplene: Vi hører beretningen om to disciple, der møder Jesus (kaldet Emmausvandringen). De kan først ikke genkende ham, men så fortæller han dem om alt det, han har gjort, og at det faktisk er forudsat (profeteret) i Det gamle testamente. Da han senere samme dag holder nadver med de to, så kan de pludselig se, at det er Jesus. Her bliver de i én forstand opvakte - de ser Jesus ("Gud opvækker dig og mig", når vi ser Jesus og forstår, at han er død og blevet levende igen for vores skyld). Senere opvækker Gud os i Paradis, hvor "Evigt liv for os opregnes".
Du kan også læse om de fem vers - de fem påskedage - i Lukasevangeliet kapitel 22-24.