T193


T193 - Be' en bøn med børn


Kreative idéer

Kristuskransen for børn

Kristuskransen er en bedekrans med perler i forskellige farver og former. Børnene kan selv lave deres egen krans. Der er forskellige idéer til, hvad perlerne kan minde om.

Børnene får et armbånd, som de kan gå med, og som vil minde dem om vigtigheden af at bede.

Forslag til perlernes farver og betydning

  • Guld: Tak Gud for den, han er.
  • Sølv: Tak for skabelsen af dig selv og den værdi, du har fået af Gud.
  • Grøn: Tak Gud for alt det, han har skabt.
  • Gul: Tak for alle dine venner og familie.
  • Sort: Bed om tilgivelse for alt det, du har gjort forkert eller undladt at gøre.
  • Rød: Tak Jesus, fordi han kom til jorden og viste os, hvordan man praktiserer Guds kærlighed i forhold til andre mennesker.Tak fordi han ville dø på korset fra os.
  • Hvid: Tak Jesus for tilgivelsen. Fordi du kan få hans tilgivelse og være befriet fra dine synder. (Ren)
  • Blå: Tak Jesus for dem, der har fortalt dig om ham – og at du kan tro på ham.
  • Orange: Nævn dem ved navn, som du gerne vil bede for.
  • Sandfarvet: Bed for dem, der er rejst ud for at fortælle om Gud.
  • Violet: Del dine hemmeligheder med Gud.
  • Brun: Bed for det, du skal i dag.
     

 

Bedekasse/-krukke

Fx som julekalender eller til generel brug i klubben

  1. Hvert barn får et glas med låg.
  2. Der laves fx 24 små stykker karton, hvor der bliver skrevet eller påklistret en lille bøn.
  3. Sedlerne kan rulles sammen og bindes med en sløjfe, hvorefter de lægges i glasset.
  4. Glasset kan dekoreres med vindues- eller porcelænsmaling.
  5. Låget kan pyntes fx med stof.
     

 

Bogmærker med bedeemner

  1. Lad børnene dekorere lange stykker karton, som kan bruges som bogmærker.
  2. På bagsiden kan I skrive forskellige bedeemner, bøn for klubben, børn og leders navne osv.
  3. Børnene kan få den med hjem. På den måde er de og hjemmene også med til at bede for klubben hele ugen.
     

 

Bønnearmbånd med tre perler

Hvert barn får et stykke elastiksnor, som passer til deres håndled. Der udleveres tre perler:

  1. En rød: Kærlighedens farve. Skal minde barnet om, at det kan takke for alt det, som Gud har givet.
  2. En grøn: Håbets farve. En påmindelse om at bede for alt det, der fylder og som barnet gerne vil dele med Gud.
  3. Flerfarvet perle: Skal minde barnet om, at det ikke er alene, men at der er mange mennesker, både i Danmark, men også ude i verden, som vi kan bede for.
     

 

Lav telefoner

  • Børnene går sammen to og to og laver et sæt dåse telefoner.
     
  1. Brug to dåser eller runde plastikbøtter pr. hold, n lang bomuldssnor, en saks og en hobbykniv.
  2. I bunden af dåserne eller bøtterne laves der et lille hul.
  3. Træk bomuldssnoren igennem hullet og bind en knude - eller sæt en tændstik - til at holde snoren.
  4. Det samme sker i den anden ende, sådan at bunden på bøtterne eller dåserne vender mod hinanden.
  5. Hold snoren stram, og nu kan de to tale sammen!
     

Tal om, hvordan Gud altid er i den anden ende og aldrig er optaget.

 

Ikoner

Hvert barn får et lærred og skal nu male eller sætte noget på lærredet, så det bliver en bøn. Det kan være en takkebøn eller et råb til Gud – det er helt op til barnet selv. Det er en god idé, at have besøg af en, der ved, hvordan tingene kan laves, men der er ikke noget her, der er rigtigt eller forkert.

 

Fadervor som foldebog

Lad hver deltager få en fadervor-bog med hjem.

Se hvordan, du klipper og folder den i pdf'en hvor bogen findes til både børn og juniorer.

Hent foldebog (inkl. vejledning)

 

Print bogmærker med fadervor

Lad deltagerne lave et bogmærke med fadervor, og lad dem laminere det bagefter.

Hent forskellige bogmærker

 

Fadervor som doodle

Farv bogstaverne i fadervor i forskellige farver og mønstre.

Hent Fadervor-doodle

 

Fadervor som billede

Mal billedet af fadervor og hæng det op.

Hent billedet

 

Fadervor som puslespil

Lad børnene farvelægge det. Laminer det bagefter, og klip det ud. Medbring en kuvert til hver, så børnene får alle brikkerne med sig hjem.

Hent puslespillet

 

Se flere idéer på legekasse.dk > søg på “Bøn” eller på “Fadervor”

Udskrevet fra: https://soendagsskoler.dk/udskriv/kreative-ideer-og-aktiviteter-2 - d. 21-12-2024 kl. 15:17 Må kun bruges af