T193 - Be' en bøn med børn
Bøn er som at trække vejret!
Bent Molbech
Hvis bøn er de kristnes åndedræt, må vi som voksne i gang med at lære den næste generation at ånde!
Men børn og bøn – hvordan? Lad os få mindre teori og mere praksis!
»Jamen – skal vi ikke bare lige be' til Gud?« Den sætning har jeg nogle gange hørt fra børn, når jeg som voksen med en rationel tilgang til en udfordring helt har glemt at tage Gud med. Vi vil jo gerne lære børnene at bede og have et naturligt og selvfølgeligt forhold til bønnen. Men vi viser det ikke altid i praksis.
"Det klarer de i børneklubben"
Det er i hverdagen, vi lærer vores børn at leve. Det er her, vi er forbilleder for børnene i glæder, sorger, konflikter, uenighed etc. I korte perioder som fx ferier eller på besøg kan vi typisk godt holde en facade. Men i hverdagen viser det virkelige menneske- og livssyn sig. I teorien ved jeg godt, hvad jeg vil give mine børn med i livet som fundament. Men det idylliske billede er svært at leve op til i praksis. Også når det gælder bøn. Her er det ikke nok at sende børnene i børneklub, for forældrene spiller en stor rolle.
Bøn – en naturlig del af hverdagen
Forældre spiller en afgørende rolle for, at børn begynder at tale fortroligt med Gud. Hvis barnet oplever, at bøn betyder noget for far eller mor, bliver bønnen en del af barnets tryghedssfære. Det, som er naturligt, det som praktiseres og vægtlægges, kanaliseres videre til barnet. Det er i høj grad i praksis, at jeg viser mine børn, hvem Gud er. Det, barnet ser, sætter sig. Viser jeg derfor konkret tillid til Gud i bøn, vil barnet tage denne tillid med sig.
Børn forstår!
Bøn er den direkte, personlige forbindelse til Gud. Det skal vi lære børnene. Bønnens samtale sker først og fremmest gennem Helligåndens virke i os og ikke kun gennem ord. Men ord er meget vigtige for os, fordi vi får en større forståelse af, hvad der sker, når vi sætter ord på tanker og følelser. Selvom små børn ikke behersker sproget selv, kan de ofte forstå indholdet i det, der siges til dem på det konkrete plan.
Et barn på et år, der bliver bedt om at hente en bamse til lillesøster, gør det, selv om han ikke kan sige det selv. Netop det kan give fokus på, at vi ikke bare skal bede for børnene, men sammen med dem fra de er helt små. Kendskab og praksis betyder grundlæggende tryghed.
Trygheden
Bøn signaler tryghed for mange børn – og voksne med. Mange voksne, som ikke i hverdagen beder, griber i vanskelige situationer til bønnen. Når et barn beder, erfarer det, at Gud er virkeligt til stede som en relation og tryghed i deres liv. Hvis barnet lærer at tale med Gud, vil bønnen blive en fortrolig samtale mellem barnet og Gud og give barnet lyst til at være sammen med Gud – og betro sig til ham.
Fortælle alt
Vi skal som voksne ikke være bange for at vise børn, at vi kan tale med Gud om alt. En bøn til Gud er en snak med ham om det, vi lige er optaget af – der hvor vi nu er. Det er også vigtigt at knytte til i bønnen ved det, som barnet kender fra sin hverdag og gennem praksis vise barnet, at bøn er mere end at »kræve«. Det er fx også tak, tilbedelse og forbøn.
Vi skal bede om stort og småt, og vi skal nævne både glæder og sorger for Gud. Det giver anledning til samtale, både når bønnen går i opfyldelse, og når den ikke gør. Når vi tør tale med børnene om bønhørelse eller det modsatte, giver det barnet en grundlæggende tryghed i, at uanset hvad der sker, så er Gud med i det.
Viser barnet Gud
Bøn og den bønspraksis, barnet møder, er med til at danne barnets billede af Gud. Hvis barnet tidligt har en vished om at have en far i Himlen, vil det gøre en stor forskel i barnets liv. Og et bønsliv, der fra starten oplever mod- og medgang, vil kunne give barnet noget at falde tilbage på, når barnet senere møder vanskeligheder og svære ting i livet. Bønnen kan være med til at vise barnet, at der er en Gud, som ser mig og passer på mig.
Fadervor
Fadervor er noget særligt, for det er en bøn, Jesus har lært os. Fadervor er alle Guds børns bøn og tilhører alle – også dem, der ikke kan udtale ordene eller forstå meget af indholdet. Fadervor er på én gang en meget kompliceret og en meget enkel bøn. Selvom vi ikke altid forstår dybden, skal vi bede Fadervor sammen med børnene. Bønnen skal indlæres, så den bliver en del af deres åndelige forråd. At forstå er ikke en forudsætning for at tro, for troen kan gribe selv det, der ikke er til at forstå.
Faste ritualer
Børn elsker faste ritualer. De skaber tryghed. Derfor er det en god ide at have faste rammer for bønnen. Hjemme kan aftenbøn være en god idé, hvor barnet og den voksne kan gennemgå dagen og tage en snak med Gud. Minutterne, hvor mor eller far sidder ved sengen, kan barnet ofte huske som gode og trygge. Børn stiller spørgsmål og tænker dybe tanker om mor og far, døden, krigen, Gud, venner, bedstemor osv. Det kræver snak og svar. Får de lidt tid med mor eller far, er det god »sovemedicin«. Og samværet før sengetid lægger i sig selv op til tillid og fortrolighed med en voksen.
Forældre er bønnens bedste læremestre
Hanne Legarth
Børns opfattelse af verden er ofte meget konkret, og når det kommer til tro og bøn, er det afgørende at skabe et miljø, hvor de kan observere og deltage uden at føle sig pressede. Hanne Legarth, der er leder af Kristent Pædagogisk Institut, deler sine tanker om, hvordan man pædagogisk kan introducere børn til bøn på en meningsfuld måde.
Vis din bønsrelation til Gud
Hanne Legarth påpeger, at det vigtigste er, at børnene ser, at deres forældre har en god og ægte bønsrelation til Gud. Dette giver børnene et lille vindue ind i den voksnes trosliv. Når børn ser, at bøn er vigtig for mor og far, får det en betydningsfuld effekt. Hun anviser nogle gode metoder til at lære børn om bøn.
- Det er vigtigt at differentiere mellem tilstedeværelse og aktiv deltagelse. Når vi beder sammen med børnene, skal de ikke tvinges til aktiv deltagelse. Det er afgørende at bevare en følelse af frihed, så børn ikke føler sig tvunget ind i noget sårbart som det åndelige. Børn skal have frihed til at udtrykke sig i deres bønner på deres egne præmisser, men det er godt at vise dem, at de også kan tale med Gud om det, de har på hjerte, forklarer Hanne Legarth.
Undgå at presse børn til bøn
Hun fremhæver, at det er vigtigt at undgå at presse børn til at bede, da dette kan skabe en følelse af, at der ikke er plads til dem i forholdet til Gud.
- Børn skal opleve frihed og åbenhed i bøn, og det er vigtigt at undgå at gøre billedet af Gud for snævert og begrænset, siger Hanne Legarth. Når børn oplever udfordringer, skal de også føle, at deres forældre tager ansvar for dem og ikke kun beder, men også handler. Det er afgørende at undgå at lægge ansvaret fra sig ved at gøre bøn til den primære løsning. For børn er det mest vigtigt at mærke, at forældrene tager ansvar for deres behov og udfordringer.
Inddragelse uden tvang
I hjem kan bøn være en naturlig del af fællesskabet. Hanne fremhæver igen betydningen af frihed, så børn ikke føler sig tvungne til at deltage.
- Det er godt at inddrage børnene, når der bedes, fx ved at lade dem komme med bedeemner.
At lære børn om bøn er en balancering mellem at skabe rum for frihed og samtidig introducere dem til en meningsfuld og personlig relation til Gud.
- Hvis vi formår at opretholde denne balance, kan vi give børnene et fundament for deres tro, siger Hanne Legarth.
Andagt og bøn er en naturlig ting i vores familie
Katja Steffensen
Bøn og andagt er en del af familien Steffensen hverdag. De bor i Skjern og tæller fem personer: Hans Jørgen, Katja og deres tre dejlige børn. Den ældste er teenager, der er junior, og den yngste er aktiv i FDF.
- Vores hverdag er præget af et familieliv med mange gøremål, og det er helt naturligt, at vi bruger noget tid på at holde en andagt og bede. Det lykkes os de fleste dage at holde en andagt. Efter aftensmaden læser vi et stykke fra en andagtsbog og afslutter med bøn, fortæller Katja, der arbejder som missionær og familiekonsulent i Indre Mission og bl.a. har fokus på Messy Church.
Bruger andagtsbøger og ritualer som hjælp
- Vi vælger forskellige andagtsbøger. Lige nu følger vi en andagtsbog, der er målrettet voksne, men vi vurderer, at det kan børnene godt høre.
Hver aften følger familien et bestemt et ritual. De læser og beder sammen, og de slutter med at synge.
- Vores teenager holder sin egen andagt. Vi har rådgivet hende om bøger og bibellæseplaner. Hun har slugt Carsten Hjorth Pedersens serie af bøger, der hedder: Skyd!, Grib! og Kast! Så hun har selv fundet en andagtsbog, som passer til hendes kreative sind, og det glæder vi os over, fortæller Katja.
(Link til lohse.dk med andagtsbøger for familier, herunder denne serie).
Bøn giver tryghed
- For os er det afgørende at lære vores børn om bøn. Vi ønsker at give dem mulighed for at tale med Gud, uanset om det er i glæde eller sorg. Når livet er svært, har vi vist dem, at bønnen er en vej til tryghed, en måde at lægge bekymringer over til Gud.
Vi har også lært dem, at Gud ikke altid svarer på bønner, som vi forventer. Gud kan sige nej, og nogle gange skal vi vente længe på et svar.
Tid er en udfordring
Det kan være udfordrende for familien at finde tid til andagt og bøn.
- Vores udfordring er tiden. Vi oplever nogle gange, at travlhed gør, at aftenritualet bliver til en sang og bøn, siger Katja. Familien kommer i missionshuset og i Skjern Bykirke. Dermed er børnene fortrolige med klub og gudstjeneste.
- De lærer om værdien af at være en del af et fællesskab og bede sammen. Det er stærkt at opleve, fortæller Katja.
Læs bønner højt
Tak, fordi du er min ven er en bog af Janne Bergkvist Lillelund. Bogen er meget kort, så man kan bruge hele bogens tekst som familiens aftensbøn. For børn 1-10 år.
Min bløde bønnebog er en blød og knitrende bog, som forældre kan bruge sammen med de allermindste børn 0-3 år. Der er søde billeder og en lille idé til fagter på hvert opslag - se et eksempel her.
(For bøger om bøn for voksne, se under Baggrund).
Bed Fadervor med fagter
Lær fagterne at kende, og bed Fadervor efter aftensmaden eller som godnat-bøn.
Se video nedenfor.
Kig også rundt på siden - fx under Kreative idéer og aktiviteter - og bliv inspireret til bøn sammen med dine børn og børnebørn!