T195 - Allehelgen og halloween for børn

Analyse af højtidens salmer

Den store hvide flok vi se

Til allehelgen synger mange denne salme.

Salmen er en glædes-salme, hvor Brorson vil invitere os med til at synge en stor tak til Jesus, fordi vi i troen på ham må glæde os til et evigt liv i fest sammen med Jesus og alle andre, der også holdt fast ved ham i dette liv.

Syng salmen sammen og snak om den. Mange ord og vendinger er umiddelbart lidt svære at forstå, men her er det forklaret, så I kan snakke om dens indhold.

Salmen

Den store hvide flok vi se
DDS 571
Tekst: Hans Adolph Brorson (1765) ud fra Åb 7,9-17
Melodi: Sperontes 1736, Johan H. Nebelong 1881, Thomas Laub omkring 1908. Gå til melodi

1
Den store hvide flok vi se
som tusind bjerge fuld af sne,
med skov omkring
af palmesving,
for tronen, hvo er de?
Det er den helteskare, som
af hin den store trængsel kom
og har sig to't
i Lammets blod
til Himlens helligdom!
Dér holder de nu kirkegang
med uophørlig jubelklang
i høje kor,
hvor Gud han bor
blandt alle engles sang.

2
Her gik de under stor foragt,
men se dem nu i deres pragt
for tronen stå
med kroner på
i Himlens præstedragt!
Sandt er det, i så mangen nød
tit tårestrøm på kinder flød,
men Gud har dem,
straks de kom hjem,
aftørret på sit skød;
nu holder de, hvor liv er bedst,
hos ham en evig løvsals-fest,
og Lammet selv
ved livets elv
er både vært og gæst.

3
Til lykke, kæmpesamling, ja,
o, tusindfold til lykke da,
at du var her
så tro især
og slap så vel herfra!
Du har foragtet verdens trøst,
så lev nu evig vel, og høst,
hvad du har så't
med suk og gråd,
i tusind engles lyst!
Opløft din røst, slå palme-takt,
og syng af Himmel-kraft og magt:
Pris være dig
evindelig,
vor Gud og Lammet sagt!

Om Brorson og salmens baggrund

Den danske folkekirke har en rigtig stor salmetradition, hvoraf en stor del findes i Den Danske Salmebog, der ligger i vore kirker. De tre største leverandører af salmetekster er Kingo (1600-tallet), Brorson (1700-tallet) og Grundtvig (1800-tallet). Hans Adolph Brorson var biskop i Ribe og skrev mange salmer, der stadig synges. Denne salme er først udgivet efter hans død, nemlig i Svane-sang (1765), der er sønnens udgivelse af de 70 salmer og digte, der ikke udkom, inden faderen døde.

Den er altså en salme, Brorson skrev i sidste del af sit liv, og den handler netop om livet efter døden.

Den tager – som Brorson altid gjorde – udgangspunkt i noget fra Bibelen. Her er det fra den sidste bog i Bibelen: Johannes´ Åbenbaring, kapitel 7, fra vers 9 til 17.

Johannes' Åbenbaring er egentlig en åbenbaring, som Jesus selv har fortalt til Johannes, der så skrev den ned. Den indeholder rigtig mange billeder, der skal tolkes. Brorson bruger mange af disse billeder, så lad os se på dem:

Analyse af salmen

Salmens første vers

• Den store hvide flok: Johannes ser en kæmpe flok af mennesker, der alle er klædt helt i hvidt tøj. De råber og svinger med palmegrene. Brorson skriver, at det ser ud som en bjergkæde fyldt med sne, så mange mennesker tænker han, der er!
• Så forklarer han, hvad billedet betyder: ”Det er den …”: Denne megastore flok mennesker er de kristne op gennem alle tider, der nu er samlet til en gigantisk fest-gudstjeneste. De har gennemgået en "stor trængsel", fordi mange af dem har været udsat for problemer og forfølgelse, fordi de var kristne. Men nu er deres liv her på jorden slut, og de kan være trygge og glade.
• Helteskare: De er en skare af helte – ikke fordi de selv er nogle superhelte, men fordi de holder fast ved Superhelten Jesus (dette ses ud af mange andre steder i Johannes' Åbenbaring) og har vasket deres tøj helt hvidt i det blod, Jesus ofrede på korset, da han som et offerlam gav sit eget liv for at frelse os. Paradoksalt: vores ”beskidte liv” kan vaskes helt rent i blod!
• To't betyder toet eller tvættet, der betyder vasket. Det betyder, at Jesus ved sin død har bragt os mulighed for at modtage Guds fulde tilgivelse helt gratis.
• Denne flok af frelste mennesker er nu samlet til en stor lovsangsfest for Jesus!
• Palmegrene fungerede på Jesus' tid som flag, som flag gør i dag: man vifter med dem, når man hylder nogen.
• Med til festen er også alle Guds engle, som det ses fx i kapitel 5 i Johannes´ Åbenbaring.

Salmens andet vers

• Her beskrives, hvordan deres liv her på jorden ikke altid var særlig godt. Men nu er de konger (kroner) og præster (præstedragt). Dette billede bruges flere steder i Bibelen (fx Johannes' Åbenbaring, kapitel 1 vers 6) til at beskrive, at vi får del i Guds magt og herlighed, og at vi må leve helt tæt sammen med ham. Dengang Bibelen blev skrevet havde præster en særlig tæt adgang til Gud, som andre mennesker ikke havde. Dette ændres, når et menneske tror på Jesus: så er det så tæt sammen med Gud, som nogen kan være, hvad enten man er præst eller ej.
• Aftørret på sit skød: Her tager Brorson et billede fra kapitel 21 i Johannes' Åbenbaring op: Efter døden vil opstandelsen komme, hvor vi skal leve evigt sammen med Gud på en helt ny jord. Her vil Gud selv tørre tårerne af vore øjne. Brorson beskriver det som et barn, der sidder på fars skød og bliver trøstet. Det er hentet fra Jesus' ord om, at vi må kalde Gud for vores Far og være hans børn.
• Løvsalsfest: Her henter Brorson en af de gamle jødiske fester ind, hvor Gud sagde (se fx 3. Mosebog, kapitel 23), at de skulle bo i løvhytter (altså primitive hytter, der er bygget hurtigt) for at mindes, at de på vej fra Egypten til deres endelige land boede i midlertidige boliger. Samtidig havde festen også et håb om, at en dag ville man bo permanent på det gode sted, og det er det, Brorson spiller på her.
• Livets elv: Elv er nordisk for flod. I Johannes' Åbenbaring beskrives den nye jord som et sted, hvor Livets flod er, som et symbol på kilden til det evige liv.
• Jesus er både vært og gæst: Jesus (offerlammet) er både ham, der er årsag til hele festen: uden ham havde der aldrig blevet en frelse og en ny jord – og samtidig er han med og fester i glæde sammen med os! I modsætning til livet her og nu, skal vi til den tid kunne se og røre ved Jesus – og måske danse med ham.

Salmens tredje vers

• Er simpelthen et stort tillykke til denne store frelste flok – som Brorson også en dag er med i. Denne flok valgte ikke verdens trøst – altså kun at nøjes med de glæder, dette liv kan bringe os. De satsede først og fremmest på at leve sammen med Gud i troen (var her så tro især), også selv om det kunne medføre modstand og andre ubehageligheder. Og det, de på den måde har så´t (såede), kan de nu høste og nyde godt af i al evighed!