Hvordan holder man Søndagsskole i Indien

I de 100 søndagsskoler, som CSCM har tilsluttet afholdes søndagsskole altid om søndagen. Det foregår oftest fra kl. 8 om morgenen til 9.30.

Søndagsskolen slutter inden gudstjenesten begynder, så børn og forældre har mulighed for at være sammen til gudstjeneste.

I søndagsskolen sidder man gulvet. Pigerne sidder på den ene side og drengene på den anden side.

I søndagsskolen er der følgende programpunkter:

  • Bøn til indledning
  • Sang
  • Bibelfortælling
  • Huske-ord
  • Bibel konkurrence/ quiz
  • Indsamling
  • Bøn
  • Fadervor i kor

I søndagsskolen kan der også være forskellige aktiviteter i form af danse og sang (ligesom Gospel-kids i Danmark), spil og leg samt drama. Hvis der er papir og farver så laves der også tegninger.

I søndagsskolen er det eneste materiale som bruges Bibelen. Nogle gange købes kristne bøger til børnene.


Børnene fortæller om søndagsskolen
Samson og Mahesh er to af børnene, som er glade for at gå i søndagsskole på børnehjemmet i Gudipadu.

Når børnene på børnehjemmet i Gudipadu i Indien har været til gudstjeneste om formiddagen i landsbyens kirke, går de i søndagsskole om eftermiddagen. De sidder i rækker på gulvet i børnehjemmets andagtsrum, mens børnehjemmets leder, Peter Duggi, lærer dem bibelhistorier. Han får hjælp af sin kone, Jody, og af Mary, som er ansat på børnehjemmet.

- Det er vigtigt for os, at børnene hører om Jesus. Vi lærer dem også de ti bud, og vi hører børnene i budene, ligesom vi også lærer dem at huske bibelvers udenad, fortæller Peter Duggi.

I søndagsskolen er der også fokus på bøn og masser af sange om Jesus. Samson på 13 år synes, at det er sjovt at gå i søndagsskole.

- Vi synger sammen, lærer om Bibelen og har sjove aktiviteter, siger han.

- Jeg kender ikke så mange historier om Jesus, fordi jeg har ikke hørt om ham i så lang tid. Ved siden af ham sidder den jævnaldrende Mahesh. Jesus betyder alt for ham.

- Alle de fejl jeg har lavet, er kastet op på Jesus på korset, og han bærer dem i stedet for mig. Og han tilgiver mig mine fejl. Det er stort for mig.